Største Æblets dag nogensinde

Største Æblets dag nogensinde
Der er æbler, geder, grise og duften af pandekager, når gaarden inviterer til Høstmarked og Æblets Dag på søndag. Eget foto
NOTITS | FAMILIE | Torsdag 21. september 2023 • 05:30
NOTITS | FAMILIE | Torsdag 21. september 2023 • 05:30

Æblets Dag har været en fast tradition på Melstedgård Landbrugsmuseum i mange år med handels- og madboder, underholdning og mulighed for at se eller gense de gamle danske husdyrracer.

Efter at Madkulturhuset åbnede i 2015 og Melstedgård, Madkulturhuset og Skafferiet under ét blev til gaarden er denne festdag vokset år for år. Der er nemlig løbende blevet tilført nye aktiviteter, senest et regulært høstmarked.

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor det endvidere oplyses, at antallet af tilmeldte boder er rekordstort i år. Indtil videre har 25 eksterne bodeholdere – heriblandt producenter, fødevare-iværksættere og kunsthåndværkere – meldt sig til, og dertil kommer gaardens egne mad og aktivitetsboder.

Mølleren fortæller i stubmøllen, gartneren fortæller om æblets historie, der er formidling i stuehuset og folkemusik og dans på gårdspladsen, der er korsang på grønningen, samt konkurrencer og familievenlige aktiviteter.

I år hjælper folkene fra Plantagen til med diverse opgaver og aktiviteter.

I Skafferiet sælges æbleflæsk, varm suppe, æblekage og pandekager.

Sæt kryds søndag den 24. september klokken 10.00-16.00. Der gratis entré. Da Æblets Dag og Høstmarked tiltrækker mange gæster opfordres man til at parkere på parkeringspladserne oven for Gudhjem.

FÅ ABONNEMENT