– Vi er superglade for, at de bakker op om den gode sag, og vi finder det helt naturligt at flytte til Bornholms Idræts- og Kulturcenter, som er det samlende omdrejningspunkt i lokalsamfundet, fortæller Allan Stenbye, der er en af de lokale arrangører.
Der er fælles start på julemærkemarchen klokken 10 i Allinge fra Bornholms Idræts- og Kulturcenter samt i Rønne fra Viking Atletiks klubhus ”Louisenhøj”. Man skal bare møde frem lidt før, starten går, hvis man vil med.
Sidste år blev der samlet 1,2 millioner ind på landsplan, og målet er denne gang at samle lige så mange penge ind som i 2019, hvor der blev sat rekord med 1.465.000 kroner i donation.
Den berømte julemærkemarch-medalje er ikke længere produceret i metal og hentet hjem fra Kina. I år får alle en flot medalje udarbejdet i træ, da det er mere miljøvenligt. Træmedaljen er fremstillet i FSC-certificeret birketræ, skovet i Skandinavien, og hele forarbejdningen er dansk og foregår i Malling. Dermed kan medaljen ikke blive mere CO2-neutral og bæredygtig, oplyses det i en pressemeddelelse. Pressefoto