Sat på spidsen ville det derfor koste kommunen præcis 718.551 kroner at opfylde ønskerne fra alle de tre kommende elever, der gerne vil gå på Svartingedal Skole, selvom de bor i et andet distrikt.
– Med den økonomiske situation, som kommunen er i, er det heller ikke helt irrelevant, siger Morten Riis.
Anderledes så de to DF'ere på sagen.
– Selv hvis vi siger nej til den her ene elev, kræver det kun én elev mere, før Svartingedal Skole alligevel skal oprette to 0. klasser, siger Sabine Lyngberg.
Blandt eleverne i de tre kommende 0. klasser på Søndermarksskolen bor 23 elever i et andet skoledistrikt. Det svarer til godt og vel en hel klasse.