Skole får penge til læseklinik

NOTITS | 16. OKT 2023 • 14:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
16. OKT 2023 • 14:00

Heldagsskolen i Østermarie har modtaget 45.000 kroner til etablering af en læseklinik.

Pengene kommer fra Wonderpuljen og dermed fra holdet bag Wonderfestiwall. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Skoleleder Mette Fabricius Nielsen fortæller, at skolens elever ofte har behov for særlig opmærksomhed omkring deres læseudvikling.

– Det er derfor vores mål at få etableret et læsecenter eller læseklinik på Heldagsskolen, hvor elever tilbydes intensive og strukturerede læseforløb af vores uddannede læsevejledere, fortæller hun i pressemeddelelsen.

Med pengene fra Wonderpuljen kan skolen begynde at indrette sin læseklinik, så den kan understøtte børns lyst til læring og læsning.

– Forskning viser, at jo bedre børns læsefærdigheder er, når de forlader grundskolen, desto større er chancen for, at de får uddannelse og job, fortæller Mette Fabricius Nielsen.