John Mogensen fra foreningen fortæller, at man var heldige med vejret. Man nød røgede sild og makrel fra Hasle Røgeri til frokosten, og bagefter gik nogle af seniorerne en tur i skoven, inden man begyndte på hjemturen til Rønne.
Hvide Hus er en gammel arbejderbolig, først med tilknytning til kulbrydningen i området og senere Hasle Klinker. Huset ejes i dag af Bornholms Regionskommune og har i mange år været brugt af skoler, børnehaver, dagplejere, foreninger med videre i forbindelse med ture og ekskursioner i skoven.