Bryggeriet Kasper Brew har nu brygget i fire år, og flyttede i år til deres eget sted i Hvidovre, hvor de nu brygger 600 liter øl af gangen.
Og hvorfor kommer I til Bornholm?
– Vi blev inviteret herover for fire år siden, hvor vi lige var startet. Så kom vi med en enkelt øl, for det var det eneste vi havde på det tidspunkt. Men det var så fantastisk, så siden har vi været her hver gang vi havde muligheden, og noget øl på lager.
Hvad er den bedste øl I har med denne gang?
– Det er jo som at vælge mellem sine børn, men det kommer an på hvilket humør man er i. Vi har alt fra en chili-lime pilsner på 2,8 procent til en stout på 12 procent. Det jeg selv drikker mest af, er alt det midt imellem, selvom jeg er meget glad for vores stout.