En del af bagtanken bag netværket er for Per Rathmann også at gøre op med fortællingen om, at alle tidligere udsendte har det svært, og at det påvirker de pårørende på hjemmefronten.
– Jeg vil gerne væk fra den der misforståelse om, at alle de kvinder, der kommer i den her gruppe, har det dårligt og svært, og at manden kæmper derhjemme. Det er så løgn, som det overhovedet kan være. Der er selvfølgelig nogen, der kæmper, men der er også det modsatte.
Hvorfor er der så behov for det her netværk, hvis det går fint?
– Det her med at mødes med ligesindede og have noget tilfælles har jeg fået udtryk for, at det vil de gerne have. Der er en forståelse for, at det er en form for uforpligtende ’familie’, hvor man kan mødes og snakke og have det rart.
– Og hvis der skulle komme noget på et tidspunkt, hvor manden får det svært, så er der mulighed for at tale med nogen om det. Nogle gange ved man, at din mand har været udsendt, det har min også, så har man nogle gange prøvet noget, den anden ikke har prøvet. Og sådan kan man så hjælpe hinanden og dele erfaringer.