– Indtil videre har vi fundet lidt de gængse ting - fejl og mangler på forskellige køretøjer. Nogle er blevet kaldt til syn, og nogle er blevet bedt om at køre direkte på værksted, så vi har ikke set noget ud over det ordinære, fortæller Michael Sander mandag eftermiddag.
– Vi har patruljer, der kan køre rundt på øen, hvis vi har lyst. Men her har vi vores bremseprøvestand, som du kan se i funktion, og det er den, der kontrollerer, om bremserne er som de skal være på de forskellige køretøjer. Den vil nok være stationært her - men man vil godt kunne se os andre steder end lige her i Rønne, tilføjer politikommissæren, som videre fortæller, at enheden vil være på Bornholm "et par dage endnu" - dog uden at komme det nærmere.