Helle er del af ny skoletrend: 'Det passer ind i vores værdier'

Helle Christine Koldkjær er som hjemmeskolende forælder en del af en eksplosiv stigning på Bornholm. Selv ser hun valget som en naturlig forlængelse af familiens filosofi om at træde ud af en hverdag med stress og jag - og ind i et nyt voksende fællesskab.

Der er lige et ledigt hul i kalenderen, da Tidende fanger Helle Christine Koldkjær torsdag eftermiddag.

– Vi er lige kommet fra torsdagsklub og har lige en time, inden Klara skal til gymnastik, fortæller mor Helle fra huset i Lobbæk. Her ligner hverdagen den, som de fleste andre småbørnsfamilier har. Fyldt godt op med legeaftaler og fritidsaktiviteter. Hvad der til gengæld ikke fylder er skole. I hvert fald ikke i den gængse forstand. For Helle Christine Koldkjær hjemmeunderviser, sammen med sin ekskæreste, selv deres 8-årige datter Klara.

Og dermed placerer familien sig ind i en ny, men i den grad boomende trend. Både på landsplan, men særligt også på Bornholm, hvor antallet af børn, der bliver hjemmeundervist, er mere end tidoblet siden 2019.

– Vi hjemmepassede allerede fra, da Klara var helt lille, så det lå som en naturlig forlængelse for os. Vi vidste, at vi godt kunne tænke os et liv, hvor der var tid til hinanden og uden stress og jag, fortæller Helle Christine Koldkjær, der foruden Klara også har sønnen Bjørn på snart fire år, der ligeledes hjemmepasses.

En del af en familiedrøm

Helle Christine Koldkjær flyttede med sin ekskæreste til Bornholm fra Hillerød, da datteren Klara var halvandet år gammel.

Selvom tanken om skole dengang lå fjernt i horisonten, vidste det nybagte forælderpar, at de drømte om en anden form for familieliv. Og på Bornholm kunne både de lavere huspriser og den berømmede natur tilbyde nogle andre rammer.

Så familien indrettede sig med deltidsjobs, der gav en større grad af frihed og tid i hverdagen.

– Vi ville gerne træde ud af hamsterhjulet, arbejde mindre og så leve for lidt færre midler med selvforsyning og et lavere forbrug, fortæller hun.

Ideen om hjemmeskoling meldte sig, efter at familien blev del af et netværk for forældre, der hjemmepassede.

– Der var mange, som gjorde det, så det havde helt klart en indflydelse. Og så passede det bare godt til vores familie og vores værdier, fortæller Helle Christine Koldkjær, der nu ikke længere er sammen med børnenes far, men fortsat deler hjemmepasning- og skole imellem sig, så det passer ind med deres respektive deltidsjobs. For Helles vedkommende som psykomotorisk terapeut i Nyvest Centret.

Vil bevare motivation for læring

Med sine otte år er datteren Klara i dag på klassetrinnet 1. Og selvom det er svært at sige entydigt, hvordan en gennemsnitlig dag med hjemmeskoling forløber, så er der alligevel nogle gennemgående elementer, der er de samme. Her er det næsten altid et mix af sociale aktiviteter og udflugter med foreningen Bornholms Frie Familieklub, hvor familien har et stort netværk af ligesindede forældre der hjemmeskoler- og passer. Den resterende tid bruges på at lære de pensumberammede fag af dansk, matematik og engelsk, der hører sig med til klassetrinnet.

Og selvom der er nogle fastlagte læringsmål, så er rammen for undervisning op til fri fortolkning. Og netop det, at undervisningen kan skræddersyes til hendes eget barn, er det centrale i, at familien valgte hjemmeundervisning, fortæller Helle Christine Koldkjær.

– Vores største motivation var at bevare Klaras egen motivation for læring. At følge hendes interesser og selvmotiverede lyst til læring. Det hele behøver ikke være så skemalagt, som i skolen, hvor man siger; nu skal vi læse i 40 minutter, fordi det har vi bestemt.

– Vi kan gribe Klaras interesser på en anden måde. Hvis hun udtrykker interesse for et bestemt emne, så kan vi låne bøger på biblioteket eller tage på tur og udforske. Eller læren om tal og matematik kan gøres gennem en madlavningsopskrift. For hvis du er interesseret i noget og synes, at det er sjovt, så lærer du også bedre. Og det er bare svært at gøre med 28 børn i en klasse frem for, hvis du har to, siger Helle Christine Koldkjær, der ligeledes også planlægger, at sønnen Bjørn skal hjemmeskoles, når tiden kommer dertil.

Afskriver ikke mulighed for skole

Børnene er dog endnu så små, at undervisningen endnu ikke er af den mest indviklede art. Først i de senere klassetrin venter de tungere fag og avancerede viden. Og her er Helle Christine Koldkjær ikke bekymret for, at opgaven bliver for uoverstigelig.

– Vi evaluerer jo hele tiden på, om det her fungerer for os. Og skulle der komme en dag, hvor Klara gerne vil starte i en skole, så skal hun selvfølgelig have mulighed for det. Men som voksen følger vi jo også med i undervisningen, og så er der måske noget, man lige selv skal have læst op på eller genopfrisket. Men så må man sætte en aften af til det. Det ser vi på, siger Helle Christine Koldkjær. Hun peger samtidig på det store netværk i Bornholms Frie Familieklub, hvor de hjemmeskolende forældre kan supplere hinanden.

– Vi er heldigvis mange hjemmeundervisende forældre efterhånden. Så vi kan også supplere hinanden og bruge hinandens ressourcer, hvis en er bedre til et emne eller brænder for at formidle noget end andre - det bliver undervisningen jo kun bedre af.

Det sociale mangler ikke

Og netop det med det voksende netværk er da også en afgørende del af, hvorfor familielivet med hjemmeskoling har vist sig at fungere så godt, fortæller Helle Christine Koldkjær.

– Mange har spurgt mig; hvad med det sociale? For nogle forestiller sig nok, at man bare sidder derhjemme med sine børn. Og det kender jeg i hvert fald ikke nogen, der gør. Vi er efterhånden en ret stor gruppe, der er fælles om det. Og jeg tror ikke, at der går en dag uden, at vi mødes med andre børnefamilier. Og det er jo dejligt, for det kan føles som et stort ansvar, men hvis du ser dig selv i et fællesskab med andre, du kan spare med, så giver det en tryghed, siger hun og tilskriver samtidig det voksende netværk en form for sneboldeffekt i hvorfor de hjemmeundervisende forældre på Bornholm vokser.

– Jeg tror, at der er noget selvforstærkende i, at man ser flere og flere gøre det. Folk kan have forskellige motivationer til at hjemmepasse med enten ideologiske grunde, eller fordi deres børn ikke passer ind i skolevæsenet. Men man er nok mere tilbøjelig til selv at prøve det, jo mere man ser andre gøre det, siger Helle Christine Koldkjær.

• Hjemmeskoling boomer: 'Det handler om en friere tilgang til læring'