Van Sabben efterlyser åbenhed fra Folkemødet: Hvad er det, vi ikke må se?

Det er uacceptabelt, at kommunalbestyrelsen ikke kan få indsigt i Folkemødets regnskab, når Foreningen Folkemødet hvert år modtager støtte kommunen, mener Kirstine van Sabben. Men da foreningen er privat, har de retten på deres side. 

Tidendes artikel om Folkemødet, som kan læses i fredagens avis, har fået kommunalbestyrelsesmedlem Kirstine van Sabben fra Moderaterne til tasterne.

I artiklen udtaler Carsten Grønning, næstformand i Foreningen Folkemødets bestyrelse, at foreningen har udsigt til et overskud, der ligger pænt over de budgetterede 500.000, når regnskabet for 2024 ligger færdigt.

Det regnskab kunne Kirstine van Sabben godt tænke sig at se, skriver hun. Men det er, trods gentagne forsøg endnu ikke lykkedes for hende at få adgang til Folkemødets regnskaber.

Og det er uacceptabelt, skriver Kirstine van Sabben på Facebook fredag morgen:

"Foreningen Folkemødet modtager omkring 1,7 mio årligt fra BRK. Siden midt i august har jeg forsøgt at få oplysninger om Folkemødeforeningens regnskaber. De oplysninger synes jeg var relevante for kommunalbestyrelsen da vi skulle lægge budget for 2025. Men Foreningen Folkemødet “ønsker ikke at fremlægge regnskab for kommunalbestyrelsen", skriver kommunalpolitikeren.

Desværre for Kirstine van Sabben og andre, der måtte interessere sig for Folkemødets økonomi, har Folkemødet retten på sin side. Foreningen Folkemødet er en privat forening, og en privat forening er, modsat aktieselskaber og anpartsselskaber, ligestillet med enkeltmandsvirksomheder og dermed undtaget kravet om offentlige regnskaber.

Det skriver Ole Bonderup fra Rønne Revision i en mail til Tidende:

– Private foreninger er ikke pligtige til at offentliggøre deres regnskaber. Om de har modtaget offentlig støtte, ændrer ikke på det. Tilsvarende gælder for personligt ejede virksomheder, lyder det fra Ole Bonderup, registreret revisor og partner i Rønne Revision.

Grønnings kattelem

Carsten Grønning trådte for et år siden ind i Foreningen Folkemødets bestyrelse og blev i begyndelsen af oktober udpeget som næstformand.

Han skriver til Tidende, at foreningen indtil videre fastholder retten til at holde folkemøderegnskaberne for sig selv.

Samtidig åbner han en kattelem:

– Måske bliver det mere åbent, når vi får den nye foreningsstruktur på plads, skriver Carsten Grønning.

I forbindelse med foreningens generalforsamling den 9. oktober brugte den nyvalgte næstformand de samme formuleringer, da han blev spurgt, hvorfor generalforsamlingen var lukket for offentligheden:

– Det er den, indtil vi vedtager en ny foreningsstruktur. Det kan godt være på sigt, at den bliver mere åben - men der har i hvert fald ikke været tradition for det i Folkemødet. Så indtil vi har vedtaget noget andet, bliver den ved med at være lukket, sagde Carsten Grønning ved den lejlighed.

Fonde skal aflægge årsrapport

Det er ikke kommet frem præcis, hvad det er for en omstrukturering, der kan være tale om, men Ole Bonderup peger på en mulighed, der går helt væk fra foreningsmodellen.

– Erhvervsdrivende fonde er pligtige at aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens regler og offentliggøre årsrapporten, så det kunne være et bud, skriver han i en mail til Tidende.

Her står sagen indtil videre, og det er Kirstine van Sabben ikke tilfreds med. Hun mener, at kravet om transparens bør gælde alle foreninger, der får støtte fra kommunen og staten, som det kendes fra det udvalg, Kirstine van Sabben selv har sæde i.

– Jeg sidder i fritids-, kultur- og lokalsamfundsudvalget, og vi har et krav om, at der medsendes regnskab, når vi skal kigge på ansøgninger. Det mener jeg er relevant for alle foreninger, der modtager støtte betalt af skatteyderpenge, siger hun.

Hun anerkender, at Folkemødet bidrager markant, både til økonomien og lokalsamfundet på Bornholm.

– Men det var vist Winni Grosbøll, der på et tidspunkt udtalte: "Nu er babyen blevet voksen. Nu kan den klare sig selv". Der står ingen steder, at vi skal blive ved med at støtte Folkemødet med kommunale støttekroner. Vi sidder år efter år og gennemfører den ene spareplan efter den anden, vi kunne måske bruge de penge bedre et andet sted, siger hun.

Borgmesteren har regnskabet

Endelig er der spørgsmålet om gennemsigtighed.

– Dem, der er bidragsydere til Folkemødet, er jo også part i Folkemødet, og derfor mener jeg, at kommunen skal have adgang. Ikke nødvendigvis hele kommunalbestyrelsen, men de af os, der sidder og bevilger penge til Folkemødet, bør som minimum have mulighed for at få indsigt i, hvad de bruger deres penge til. Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvad det er, vi ikke må se? Er det aftrædelsesordninger, er det gyldne håndtryk, spørger Kirstine van Sabben.

Hun modtog fredag formiddag en invitation fra Carsten Grønning, der foreslår et kaffemøde, hvor de to kan drøfte situationen.

Til det svarer Kirstine van Sabben, at hun gerne vil holde kaffemøde med Foreningen Folkemødets næstformand, men at invitationen bør udvides til at omfatte flere af de folkevalgte.

– Jeg synes, at Folkemødet bør invitere alle udvalgsformænd.

Men hvorfor får du ikke bare regnskabet af Jacob Trøst? Han sidder jo i Folkemødets bestyrelse?

– Jeg har spurgt borgmesteren, og han sendte mig videre til Sine Sunesen (kommunaldirektør, red.), som stillede mig videre til Claus Munk (centerchef i Center for Regional udvikling, IT og Sekretariat, red.). 

Ser frem til mere åbenhed

Her ender vejen. Claus Munk har nemlig heller ikke haft held til at få lokket et regnskab ud af folkemødeforeningen, selv om han både har været i dialog med den konstituerede direktør og Carsten Grønning.

– Det undrer mig, at et kommunalbestyrelsesmedlem eller en kommunal embedsmand ikke kan få adgang til deres budget eller regnskab, for vi har jo en partnerskabsaftale med Folkemødet. Der er forskellige muligheder, og jeg havde forventet, at de ville skrive: "Ja, vi sender det frem, men vi vil gerne bede om at det bliver behandlet i fortrolighed". Jeg havde ikke forventet et nej, siger Claus Munk.

Han ser frem til, at Foreningen Folkemødet bliver mere åbne i fremtiden.

– Det er en samarbejdspartner til Bornholms Regionskommune, og vi har åbenhed i vores budgetter. Vi fortæller, hvad vi bruger hver eneste krone til, lige fra udgifter til toiletvogne og skiltning til sikkerhedsworkshops. Men vi ved ingenting om, hvad de har af planer, eller hvad de bruger pengene til. De kan kommentere vores planer, men vi har ikke mulighed for at gøre det modsatte. Derfor har jeg den der undren, forklarer Claus Munk.

Tidende har været i kontakt med Foreningen Folkemødets nye formand, Mathias Faaborg, der for nuværende ikke har yderligere at tilføje.