Folkemødet kigger frem efter turbulent sommer: Rekordhøjt overskud og nye tiltag

Efter et turbulent år er Foreningen Folkemødet klar til at gå fremtiden i møde med større arealer til overnatning, udsigt til rekordhøjt overskud og en næsten afsluttet jagt på en ny Folkemøde-direktør.

Der skrues på alle knapper og håndtag i Folkemødehuset i Allinge i disse måneder. Et folkemøde er slut, et nyt venter, og der er relativt store forandringer på vej i organiseringen af det årlige folkemøde. Det er ikke noget, publikum kommer til at mærke, men det vil gøre afviklingen mere smidig og flytte ansvaret for praktiske og sikkerhedsmæssige ansvarsområder tilbage til Folkemødet.

Det siger Carsten Grønning, næstformand i Foreningen Folkemødets bestyrelse. Samtidig skal bestyrelsen forholde sig til, at den netop færdiggjorte analyse af Folkemødet 2024 viser faldende tilfredshed på arrangørsiden. Flere vil ikke komme tilbage, færre vil anbefale Folkemødet til andre arrangører.

Ny sikkerhedsoperatør

Alt dette skal imidlertid ses på et bagtæppe af generel optimisme i folkemødeforeningen.

Først og fremmest giver det ro, at Folkemødet 2024 kommer ud med et pænt stort overskud.

– Det bliver den bedste bundlinje nogensinde, vurderer Carsten Grønning.

Foreningen har sat som mål at overskuddet skal ligge på 500.000 kroner, og det mål er med sikkerhed nået.

– Vi afslutter først regnskabet den 1. januar, men det mål rammer vi. Vi når også mere end det. Men det er også nødvendigt, siger næstformanden.

I øjeblikket arbejder Folkemødet at finde en ny direktør efter Peter Christiansen, der stoppede i august. Samtidig er foreningen i gang med at revidere partnerskabsaftalen med kommunen. Sidste år tog Folkemødet ansvaret for parkeringsdriften tilbage og næste år er det sikkerheden, der går tilbage til sekretariatet i Allinge.

– Det er logisk, når det er os, der står som arrangører. Det nedsætter risikoen for, at tingene falder ned mellem to stole. Vi har hyret RFX, Roskilde-Festivalens sikkerhedsenhed, til at løfte opgaven, og de ved for det første hvad de laver. For det andet bliver det måske endda lidt billigere for os, siger Carsten Grønning.

Overvejer flere tipier

Der er både godt og dårligt nyt i den netop offentliggjorte analyse af Folkemødet 2024. På den positive side er der ikke noget der tyder på, at politikerne er blevet trætte af Folkemødet. Analysen viser nemlig, at 133 folketingsmedlemmer deltog i Folkemødet 2024, hvilket er fem mere end det foregående år. Lea Wermelin (S) var den næstmest aktive efter Stinus Lindgreen (RV) med 16 arrangementer.

Samtidig slog årets Folkemøde om fredagen deltagerrekord med 47.000 deltagere.

– Det er særligt tilfredsstillende, at 89 procent af deltagerne i 2024 anbefaler at bruge uge 24 i Allinge, også i 2025, siger Mathias Faaborg. Han afløste i begyndelsen af oktober Vibe Klarup som formand for Foreningen Folkemødet efter et kort intermezzo med Carsten Grønning og Søs Marie Serup i et delt formandskab.

På negativsiden er faldet i antallet af arrangører, der anbefaler Folkemødet. Det tal er gået fra 94 procent i 2022 til 82 procent i 2024. Men det kunne umiddelbart se mere bekymrende ud, at en ret stor gruppe ikke forventer at deltage igen. Antallet af arrangører, der forventer at deltage igen, er faldet fra 95 procent i 2023 til 81 procent i 2024.

– Det er der mange årsager til. Noget er for eksempel, at overnatning stadig kan være en udfordring. Ikke så meget fordi det er dyrt, men fordi det er svært at finde, specielt i nærheden af Allinge, siger Carsten Grønning.

Hvad har I af muligheder der?

– Vi havde jo 600 tipier på boldbanerne bag Nordlandshallerne i år, og vi har faktisk lige fået tilladelse til at bruge arealet bag boldbanerne de næste fem år. Så vi overvejer at bestille flere tipier. Men det tager tid at fremstille dem, så det er faktisk ikke sikkert, at de bliver klar til 2025.

Derudover er terrænet bag boldbanerne ikke jævnt.

– Tipierne skal helst stå på et jævnt underlag. Men det er noget af det, vi kigger på, siger næstformanden.

For mange events

En alternativ måde at løse udfordringen på er ifølge Grønning at skære ned i antallet af events. I 2024 var der 3.500 events på Folkemødet, svarende til 400 mere end 2023, og det kunne ifølge næstformanden se ud som om, at det næsten er for meget af det gode. Folkemødeforeningen håber derfor, at arrangørerne i fremtiden bliver bedre til at slå sig sammen om et telt eller en scene, hvorved antallet af arrangører vil blive reduceret, uden at det går ud over debatudbuddet.

– Målet er ikke, at der skal være 5.000 events om to år. I mine øjne må der godt blive færre events og flere aktører omkring de enkelte scener, siger Grønning.

Ifølge Folkemødeanalysen for 2024 mente 87 procent af arrangørerne, at deres ressourceforbrug stod mål med det oplevede udbytte. Det tal var 92 procent i 2023, og faldet i tilfredshed kan muligvis hænge sammen med, at der var for mange om buddet, siger Carsten Grønning.

– Jeg synes personligt ikke, at der skal være flere events, for der er faktisk mange debatter, der handler om det samme. Hvis du søger på emner som sundhed, miljø og klima, så er der meget, der ligner hinanden. Det ville gøre det mere overskueligt for de borgere der kommer, hvis nogle af disse aktører slog sig sammen.

De sidste samtaler

Hvad angår direktørstillingen, så er Foreningen Folkemødet nu så langt i processen, at feltet er reduceret fra 160 ansøgninger til tre-fire kandidater. Carsten Grønning fastholder her håbet om, at man kan melde den nye Folkemøde-direktør ud inden 1. november.

Umiddelbart efter vil man slå yderligere to ledige stillinger op. Folkemødesekretariatet mangler nemlig en frivillighedskoordinator og en kommunikationsmedarbejder.