Bornholms Politi modtog fredag klokken 16.11 en anmeldelse fra en borger, som havde set en bevæbnet mand iført sort tøj og skudsikker vest gå ind i en kiosk i Store Torvegade i Rønne.
Da politiet kom til stedet, fik betjentene kontakt til den pågældende, som var en 20-årig mand fra Rønne. Han forklarede, at han blot var klædt ud i anledning af Halloween, og at våbnet var en legetøjspistol.