Skolevægring: Vi må ikke tabe flere børn i skolen

Ingen børn er “fortabte” – men det kræver, at vi som kommune tager ansvar og handler i tide.

DRs program “Skolens fortabte børn” har rystet mange forældre, lærere og politikere. Men for alt for mange familier er det desværre ikke nyt.

Også på Bornholm har vi børn, som ikke kommer i skole. Børn, der langsomt mister troen på sig selv og på fællesskabet. Forældre, der kæmper alene -og en skole, der står magtesløs, selvom der faktisk findes handleplaner og gode intentioner.

Hvordan er vi endt her?

I mit arbejde møder jeg børn, der ikke har været i skole i et, to – ja, nogle gange tre år. Børn, som egentlig gerne vil, men som ikke magter hverdagen længere. Hvordan er vi endt her?

Hvordan kan vi som kommune acceptere, at børn i den skolepligtige alder forsvinder ud af fællesskabet uden, at vi formår at vende udviklingen?

Det rammer mange

Skolevægring rammer ikke kun barnet – det rammer hele familien. Søskende, der mærker uroen. Forældre, der må opgive arbejde, venskaber og overskud.

Det er ikke kun skolens fortabte børn, men også samfundets tabte familier. Når et barn mistrives, så smitter det af på alt omkring det – og det forpligter os alle til at handle.

'Fraværshandleplan' - på papiret

Bornholms Regionskommune har en fraværshandleplan. Den er et skridt i den rigtige retning.

Men en plan på papir hjælper ikke, hvis den ikke omsættes til konkret handling. Når et barn bliver væk fra undervisningen uge efter uge, så er det ikke nok at sende breve eller opgøre fraværsprocenter. Vi skal forstå, hvorfor barnet ikke trives – og handle hurtigt.

Derfor skal vi på Bornholm turde sætte os om samme bord: lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere og forældre. Vi skal samarbejde på tværs i stedet for at pege på hinanden. Og vi skal gribe ind tidligere før, at fraværet vokser sig til skolevægring og mistrivsel.

SF

Som SFer mener jeg, at vi skal investere i trygge fællesskaber, stærkere tværfagligt samarbejde og tid til relationsarbejdet i folkeskolen.

For ingen børn er “fortabte” – men det kræver, at vi som kommune tager ansvar og handler i tide.