Utroligt, men sandt: Han passer provstens arbejde

Bornholm står uden provst. Indtil afløseren for Johannes Gregers Jensen er fundet, bliver arbejdet passet af en gammel kending.

Johannes Gregers Jensen har haft sin sidste arbejdsdag som provst på Bornholm. Søndag sagde han farvel og tak ved en afskedsgudstjeneste i Skt. Nicolai Kirke i Rønne. Nu venter den lokale folkekirke på at finde ud af, hvem den nye provst bliver, og hvornår vedkommende tiltræder. Indtil da klarer en vikar provsteopgaverne.

– Faktisk bliver det mig. Det er sådan, at når der bliver en vakance, så afløser vi som vikar for hinanden, og i og med at jeg kender det hele herovre, og det sædvanligvis har været domprovsten, der har vikarieret på Bornholm, så har man vurderet, og det har nok også været min vurdering, at det nemmeste ville være, at det var mig, der tog stilling til de provstespørgsmål, der opstår, siger Johannes Gregers Jensen til Tidende.

Søndag bliver han indsat i sin nye stilling som domprovst over Københavns Stift, sognepræst ved Vor Frue Kirke og provst for Vor Frue-Vesterbro Provsti, så tiden er sparsom. Alligevel giver det god mening, mener han. Også af hensyn til provstisekretæren og provstiudvalget, så man ikke skal oplære en ny provst for tre måneder og så oplære en ny igen.

– Jeg ville alligevel blive ringet op og spurgt om 1.000 ting. Den, der var vikar, ville nok skulle spørge mig om en masse. Samtidig har jeg en provstisekretær, som er rigtig meget inde i tingene, og også et meget dygtigt provstiudvalg. Vi har snakket om, at vi prøver at få enderne til at nå sammen i den her vakanceperiode, hvor det altså er mig, der fungerer som vikar på Bornholm, siger Johannes Gregers Jensen.

Bolig skal være klar

Tidende har taget kontakt til Københavns Stift for at høre nærmere om processen frem mod ansættelsen af en ny provst. Et af dem lyder, hvornår Bornholm kan forvente af have en ny provst.

– Det er en længere proces, og heldigvis er vi meget klar til det. Men det tager lidt tid, for der er ret mange instanser, der skal ind over. Så en gang efter nytår tror jeg, vi får en ny provst. Om det bliver 1. februar, ved jeg ikke, men noget i den stil måske, siger Johannes Gregers Jensen, som har fået til opgave at svare på spørgsmålene.

Der er ved at blive udarbejdet et stillingsopslag, og Bornholms seneste provst tror, stillingen bliver slået op om et par uger eller deromkring. Hurtigst muligt i hvert fald.

– Vi kan ikke slå den op, før vi ved, hvornår præsteboligen er færdigistandsat. Der skal males lidt hist og pist, og så snart vi har en dato for, hvornår håndværkerne er færdige med det, kan vi slå den op, siger han.

Stillingsopslaget skal indeholde et ansættelsestidspunkt, for eksempel 1. januar eller 1. februar, men det kan man ikke skrive, hvis præsteboligen først er færdigmalet 1. marts.

– Så bliver der pludselig en måned, hvor man skal ud og leje bolig til en ny provst, og det er helt ulideligt, hvis man skal starte i nyt arbejde og skal flytte to gange. Derfor skal vi have afklaring på, hvornår boligen er indflytningsklar. Det kan vi vist få ret hurtigt, for jeg tror ikke nødvendigvis, at der skal gøres ret meget i boligen her, siger Johannes Gregers Jensen om præstegården i Søborgstræde, hvor han selv har boet i de seneste år, og som han er ved at flytte fra.

Stilling har forandret sig

I sine år som både provst og sognepræst ved Skt. Nicolai Kirke har Johannes Gregers Jensen været ansat med 50 procent af sin arbejdstid i hver af de to stillinger. Om det også bliver tilfældet for hans afløser, er ikke besluttet endnu.

– Det er noget, som bliver drøftet ret meget i hele landet i den her tid. En del af de nye provstestillinger er 75 procent provst og 25 procent præst. Det ved jeg ikke, om det bliver her. Det har man ikke helt afgjort endnu, siger han.

Forklaringen på den bevægelse er, at provster har fået flere opgaver, og at folkekirken er blevet mere opmærksom på ledelsesdelen i provstearbejdet.

– Der har været nogle evalueringer af arbejdsmiljøet i folkekirken, hvor der er blevet peget på, at ledelsesdelen er noget, vi godt kan gøre mere ud af. Samtidig er der mange provster, der sidder med meget administration, løber meget stærkt og har ufatteligt mange arbejdstimer, fortæller Johannes Gregers Jensen.

Ifølge ham giver det god mening ar sætte tid af til provsteopgaverne, da han har den holdning, at man har brug for tid for at være god til sit arbejde.

– Provstestillingen har forandret sig de seneste 10 år. Der er kommet mere administration og mere ledelse, siger han.

 

Derfor tager det flere måneder at finde en ny provst

Først skriver menighedsrådet og provstiudvalget en embedsbeskrivelse, hvor de begge skriver, hvad de ønsker sig af den nye provst og præst.

Det bliver slået op i Præsteforeningens Blad sammen med en skrivelse fra stiftet, hvor fakta om løn, embedsbolig, fordeling af arbejdstid med mere fremgår.

Ansøgerne skriver en ansøgning stilet til dronningen, som de sender til biskoppen, der så holder et møde med menighedsrådet og provstiudvalget, hvor han gennemgår ansøgerne.

På baggrund af den gennemgang udvælger menighedsrådet og provstiudvalget, hvem de vil have til samtale og prøveprædiken. Dem indkalder de, og på baggrund af samtale og prøveprædiken skriver de en udtalelse om ansøgerne.

De to udtalelser sendes ind til biskoppen, som også skriver en udtalelse om ansøgerne på baggrund af samtaler, han har haft med dem. Alle tre udtalelser sendes ind til kirkeministeren, som laver en indstilling og sender den til hoffet.

På baggrund af ministerens indstilling laver dronningen en udnævnelse.

Både menighedsråd, biskop, minister og hof har nogle tidsfrister, og hvis alle sender ind i sidste øjeblik, er man fremme ved februar, hvis stillingen bliver slået op inden for to uger til en måned.

– Både provstiudvalget og menighedsrådet er demokratisk valgt, og biskoppen har også et demokratisk mandat, idet han har været igennem en valgkamp for at blive valgt, så det er en demokratisk proces, og sådan nogle ting tager bare tid, siger Johannes Gregers Jensen.