Udvidelse kan binde samfundet til svineproduktion i årevis

En satsning på biogas kan betyde, at det vil blive svært at begrænse svine- og kvægproduktionen, hvis det skulle blive et politisk ønske i kampen for klimaet og miljøet, påpeger professor. Et alternativ til gyllen er halm, som dog allerede i vid udstrækning bruges til energiproduktion på de bornholmske varmeværker.

Bornholmsk biogas kan få en kæmpe opgradering inden for de næste par år. Bigadan, der ejer biogasanlægget vest for Aakirkeby, har søgt regionskommunen om tilladelse til at udføre en stor udvidelse, som vil gøre det muligt at firedoble produktionen af biogas.

Andre steder i landet er biogas også i høj kurs, og store energiselskaber som Shell har investeret milliardbeløb i danske biogasanlæg. Fagbladet Ingeniøren har i denne uge sat fokus på teknologien, som først og fremmest trækker energi ud af gylle fra landbruget.

”Biogassen frigør os fra Putins gas, men kan binde os til svin og kvæg”, står der på forsiden af Ingeniøren, hvor biogas også betegnes som ”landbrugets tveæggede sværd”.

Problemet med satsningen på biogas er, at mange investeringer i nye anlæg, som ifølge Ingeniøren typisk skal forrentes over en periode på mindst 15 år, vil gøre det svært at begrænse den animalske produktion, hvis det skulle være et af værktøjerne, som man politisk ønsker at bruge til at mindske landbrugets udledning af CO2.

Professor i miljø- og ressourceøkonomi Jette Bredahl Jacobsen fra Københavns Universitet gør opmærksom på, at en konsekvens af forøget produktion af biogas kan blive en større afhængighed af svine- og kvægproduktion.

– For at nå vores klimamålsætninger er det ikke givet, at vi fremover skal have det samme antal husdyr som i dag. Med mange statsstøttede biogasanlæg risikerer man, at der kan blive lokal konkurrence om inputtet. Det kan potentielt være med til at fastholde en produktion med mange udledninger, som ellers ville ændres, siger Jette Bredahl Jacobsen, der indtil for nylig var næstformand i Klimarådet, til Ingeniøren.

Bornholms Landbrug og Fødevarers (BLF) direktør, Thomas Bay Jensen, forklarede tirsdag i Tidende, at udvidelsen af biogasproduktionen på Bornholm ikke vil medføre, at staldene til svin og køer skal udvides, da der findes uudnyttet kapacitet.

”Medfører en stigende biogasproduktion en nødvendig udvidelse af den animalske produktion på øen? Svaret er nej. I stedet sikrer en stigende biogasproduktion, at vi får afgasset en langt større mængde af den biomasse, som allerede eksisterer på øen og som dagligt belaster miljøet - ikke pr. definition en udvidelse af biomassens størrelse”, står der i den nyligt offentliggjorte biogasplan, som BLF har udarbejdet sammen med en stribe andre bornholmske aktører.

I Biogasplan Bornholm vurderer landbrugsorganisationen, at Bornholm har ”en maksimal kapacitet på forsyning af kvæg- og svinegylle på omtrent 700.000-750.000 tons biomasse årligt”. Landmændene, der på Bornholm hvert år sender omkring en halv million svin til slagtning hos Danish Crown i Rønne, bør altså være i stand til at levere tilstrækkeligt med biomasse, hvis biomassebehovet hos Bigadan vokser fra 135.000 til 600.000 ton om året.

Rift om halmen

Bornholms Landbrug og Fødevarer har desuden blikket rettet mod halm og andre afgrøder.

I artiklen i Ingeniøren omtales halm som en ressource, der i et vist omfang kan erstatte gyllen og vil gøre det muligt at mindske husdyrproduktionen, samtidig med at biogasforsyningen øges. I den nye biogasplan skriver Bornholms Landbrug og Fødevarer, at et biogasanlæg i den største version forventes at benytte op mod 40.000 ton halm årligt. Så store mængder kan skabe et nyt dilemma, som det bornholmske landbrug også er opmærksom på. Halm bruges i dag i flere af de bornholmske varmeværker, og i biogasplanen understreges det, at der ikke må lægges mere halm i biogasreaktorerne, hvis det fører til mangel på halm på varmeværkerne.

”På Bornholm har vi en begrænset mængde halm, og det bør altid nøje vurderes, hvordan halmforbruget i forhold til biogasproduktionen ikke skaber en unødig konkurrence ift. landbrugets eget brug og øens eksisterende halmværker”.

Netop konkurrencen om biomassen havde Klimarådet øje for rapporten med klimapolitiske anbefalinger, som rådet offentliggjorde i februar.

”Danmarks forbrug af biomasse er højere, end hvad der er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt. Der bør derfor laves en samlet langsigtet strategi for at mindske Danmarks forbrug af biomasse. Sideløbende bør der sikres mere retvisende incitamenter til anvendelse af biomasse,” skriver Klimarådet.

Klimarådet anbefaler også, at man på power-to-x-anlæg prioriterer at lave syntetiske brændstoffer, som er produceret uden kulstof, da kulstof fra biomasse er en knap ressource. Det er på tale, at et udvidet biogasanlæg på Bornholm kan levere kulstof (CO2) til et lokalt power-to-x-anlæg. Blandt andet metanol, som en del af skibsfarten har kig på, vil kræve tilføring af kulstof.

Hos brancheorganisationen Biogas Danmark deler man ikke Klimarådets bekymring for biogassens påvirkning af mulighederne for at begrænse landbrugets animalske produktion.

– Det er virkelig svært at forstå, at Klimarådet foretrækker, at Danmark nedlægger husdyrproduktionen i Danmark i stedet for at reducere dens klimabelastning via teknisk udvikling. Det vil jo medføre, at produktionen flytter til lande med en væsentligt dårligere klimaindsats. Verdensmarkedet stopper jo ikke med at drikke mælk og spise ost, bare fordi vi i Danmark stopper med at producere disse produkter,« siger formand Henrik Høegh ifølge Ingeniøren i en pressemeddelelse.