Gasprojekt kan gøre os selvforsynende

En firedobling af den lokale biogasproduktion kan blive til virkelighed inden for få år. Landbruget leverer i ny biogasplan en vision om at levere brændstof til industrien og den tunge transport på de bornholmske landeveje – og måske forsyne et lokalt power-to-X-anlæg med CO2.

En ”win-win” er et lidt fortærsket udtryk, og Thomas Bay Jensen prøver da også at undgå at tage det i sin mund, når han fortæller om biogasplanen, der går ud på at mangedoble produktionen af biogas på Bornholm inden for få år.

Men mod slutningen af interviewet beskriver direktøren for Bornholms Landbrug og Fødevarer (BLF) netop en satsning på biogas som et vinderprojekt, der vil gavne på flere fronter – til gode for landmændene, klimaet, vandmiljøet, energiuafhængigheden, lokale virksomheder og det bornholmske samfund som helhed.

I biogasplanen sættes kursen mod en udvidelse af kapaciteten på Bigadans biogasanlæg ved Aakirkeby, så det fremover vil kunne tage imod op mod 600.000 ton biomasse om året. I dag produceres der el og varme med cirka 135.000 ton organisk affald, hvoraf størstedelen er gylle fra svine- og mælkeproducenter.

Den store mængde ekstra biogas kan gå til at producere brændstof til den tunge transport og industrien, der har vanskeligt ved at omstille sig til fra gas til elektricitet. En anden mulighed er at opsamle CO2 og bruge det på power-to-X-anlæg. Det er nemlig nødvendigt at tilsætte CO2 til hydrogen for at kunne producere syntetisk metanol eller flybrændstof.

– Bornholm har med den eksisterende biomasse et potentiale til at producere op til fire gange mere biogas og dermed langt mere biogas til f.eks. LBG (Liquified Biogas), CBG (Compressed Biogas) og indgå i produktionen af metanol. Det er brændstoffer, som den tunge transportsektor, skibstrafikken og industrien på Bornholm inden for kort tid får brug for, skriver Bornholms Landbrug og Fødevarer.

BLF offentliggjorde Biogasplan Bornholm i sidste uge. Gruppen af interessenter bag Biogasplan Bornholm udgøres desuden af Bornholms Energi og Forsyning, Bornholms Regionskommune, Business Center Bornholm, Rønne Havn, Nationalt Center for Grøn Energi, Biomasse-Leverandørforeningen, Halm-Leverandørforeningen og Bigadan, der ejer biomasseanlægget ved Aakirkeby. Bigadan, der købte biogasanlægget af Beof i 2019, har ansøgt regionskommunen om tilladelse til at lave den store udvidelse, som frem til 13. april er i høring.

Biogasplan Bornholm lanceres nu, fordi der i foråret skal tages vigtige beslutninger på flere niveauer, oplyser Thomas Bay Jensen med henvisning til ansøgningen fra Bigadan. Derudover er den politiske godkendelsesproces af Bornholms klimaplan netop begyndt, og et element i klimaplanen er øget biogasproduktion.

Planen opstiller to scenarier. Det ene omfatter en gradvis udvidelse af biogasanlægget, i takt med at efterspørgslen efter biogassen og CO2 m.m. stiger. Den anden version, som forfatterne af planen anbefaler, kaldes ”Max-gas”.

– Max-gas’-scenariet kan levere rigelige mængder til at skabe en selvforsynet tung transportsektor på Bornholm, som udelukkende kører på lokalproduceret biogas. Ligeledes vil landbrugssektoren på sigt kunne anvende samme teknologi til en bæredygtig opgradering af landbrugsmaskiner m.m. Blandt de transportvirksomheder, som ville være oplagte aftagere af lokalproduceret biogas, kan peges på Bech-Hansen & Studsgaard, BC Catering, Ole Holm Transport & Spedition, Vognmandsfirmaet Lennart Ipsen, Fugato m.fl, står der i biogasplanen.

Et udvidet anlæg vil kunne producere varme og el som i dag – men energien kan også gå til industri og transport. Det bliver i sidste ende udsigterne for forretningen, som kommer til at afgøre, hvilken vej man vælger at gå med biogassen, vurderer Thomas Bay Jensen.

Uudnyttet potentiale på markerne

Bigadan har aktuelt aftaler med 20 landmænd, og landbruget leverer hovedparten af biomassen i dag, men ikke samtlige 135.000 ton, for biogasanlægget modtager også andre fraktioner, heriblandt blod og andre rester fra slagteriet i Rønne.

Ifølge landbruget er der et stort biomassepotentiale, som ikke er udnyttet. Det gælder både gylle fra svin og kvæg, og hvad der bliver til overs i den vegetabilske produktion. Efterafgrøder og halm vil kunne benyttes i reaktorerne, fortæller Thomas Bay Jensen.

– Men det, der er mest krudt i, er selvfølgelig husdyrgødning, siger han.

Baner biogasplanen vejen for nye udvidelser af svinebesætningerne på Bornholm?

– Nej, vi regner ikke med, at hverken vores slagteri eller landmænd udvider. Sigtet er at minimere CO2-udledningen og bruge den biomasse, vi har, siger Thomas Bay Jensen.

– Det, som udvidelsen kan være med til, er at skabe stabilitet omkring den nuværende produktion. Biomassen er med til at gøre, at man kan opretholde den produktion, man allerede har.

I biomasserapporten understreges det også, at en mangedobling af kapaciteten på biogasanlægget ikke nødvendigvis medfører mere animalsk produktion.

– I stedet sikrer en stigende biogasproduktion, at vi får afgasset en langt større mængde af den biomasse, som allerede eksisterer på øen og som dagligt belaster miljøet - ikke pr. definition en udvidelse af biomassens størrelse, står der.

En del bornholmske landmænd står i dag uden for aftaler med Bigadan.

– Den biomasse, der ikke går til Bigadan, ligger ude i gylletankene og afgasser. Der sker en fordampning af CO2 på marken, og så har man noget energi, der går tabt. Det er jo fjollet. Det er bare om at få brugt så meget biomasse til biogas som muligt, siger Thomas Bay Jensen.

Han forklarer, at en del af gyllen, som det er i dag, ikke egner sig til biogasanlægget, da man er nødt til at tilføje svovlsyre for at forhindre ammoniakudledning, og sådan en forsuring vil gøre biogasanlægget mindre effektivt.

Der kan være teknologiske veje til at bringe mere biomasse i spil som kilde til energi, men meget vil afhænge af de økonomiske rammer. Derfor venter det bornholmske landbrug også med spænding på regeringens udspil om en fremtidig CO2-afgift for landbruget. Biogas ventes at blive indtænkt, men spørgsmålet er, hvordan levering af biogas kan omstættes som klimakreditter, der sparer landmændene for betaling af CO2-afgifter.

 Thomas Bay Jensen lægger ikke skjul på landmændenes økonomiske interesser, og han mener, at man i stigende grad vil opfatte landbruget som en branche, der både leverer fødevarer og energi.

Biogas har politisk medvind for tiden. I regeringsgrundlagets omtale af biogas erklærer de tre partier med ministerposterne, at man vil ”øge produktionen af biogas, så Danmark hurtigere kan fortrænge russisk naturgas”.

FAKTABOKS

Seks grunde til større satsning på biomasse

Af flere årsager er det oplagt, at Bornholm tager et markant udviklingsskridt i retning af en større biogasproduktion, skriver Bornholms Landbrug og Fødevarer i biomasseplanen, som blev lanceret i sidste uge:

Man finder disse seks punkter under overskriften ”Derfor er tiden rigtig for en større biogasproduktion på Bornholm”

• For det første, er tiden rigtig, da den geopolitiske situation, stigende energipriser og forsyningsudfordringer udfordrer lokale virksomheders brug af naturgas.

• For det andet, har vi på Bornholm allerede et velfungerende biogasanlæg, som med fordel kan udbygges eftersom vi har en uudnyttet biomasse.

• For det tredje, er Regeringens ønske, at brugen af biomasse til energiproduktion og brændstoffer speedes op og det er lovet, at investeringer og fokus vil blive lagt i denne udvikling.

• For det fjerde, er Bornholm udpeget som national test-ø og fyrtårn indenfor den grønne omstilling, og det er således oplagt, at netop den bornholmske biomasse udnyttes til fulde, for at indfri de store forventninger og mål for øens grønne udvikling i de kommende år.

• For det femte, indgår biogasproduktionen som en stor og vigtig del af det cirkulære kredsløb i landbruget, hvor vigtige næringsstoffer bringes tilbage til de enkelte bedrifter.

• For det sjette, er en højere biogasproduktion et afgørende element i landbrugets klimadagsorden om nedbringelse af branchens generelle CO2-udledning.

Kilde: Biogasplan Bornholm, marts 2023