Sygeplejerskerne strejker og demonstrerer: Den glemte konflikt?

Røde og hvide landsholdstrøjer har de seneste uger prydet gadebilledet, men det kunne formodes at ophøre i dag, dagen efter det mandlige danske foldboldlandshold blev slået ud af EM. Men ved færgeindgangen torsdag klokken 09:40 var knaldrøde t-shirts, små dannebrogsflag og skilte at spotte, da et hold sygeplejersker var mødt op for at markere, at de stadig strejker i kampen for bedre vilkår på arbejdspladsen.

"Vi er mere værd", står der på det runde, sorte skilt. Det er rakt højt over hovedet. Flere og flere iklædt røde farver tilslutter sig demonstrationen, og budskaberne er klare: sygeplejerskerne vil have bedre vilkår på arbejdsmarkedet, og der skal findes en løsning - der er lige for alle.

De mange biler triller så småt ud af færgen, der lige er lagt havn, og nogle af de forbipasserende dytter ihærdigt, da de passerer sygeplejerskerne.

Operationssygeplejerske på Bornholms Hospital, Pernille Kofoed, er en af de strejkende, der er mødt op foran Bornholmslinjen. Hun kalder sygeplejerskestrejken for den stille strejke, fordi den, ifølge hende, simpelthen bliver overset.

– Der er ikke særlig mange, der hører om strejken. Politikerne er gået på sommerferie, der har været EM i fodbold, der er Tour De France, og vores strejke er på en eller anden måde blevet klemt i alt det, fortæller hun.

Sygeplejesker har fået flere og flere arbejdsopgaver de seneste år, og det gør det sværere at gøre sit arbejde ordentligt, fortæller sygeplejerske, Andreas Østergaard. Foto: Jacob Jepsen

Ligeværd

Sygeplejerskerne forsøger at mødes to gange om ugen et sted i Rønne, ofte omkring færgen, hvor de ved, at der kommer mange forbi. Strejken brød ud efter, at 65,5 procent af de stemmeberettigede sygeplejersker stemte nej til forligsmandens mæglingsforslag til en ny overenskomst for sygeplejersker i kommuner og regioner. Over 5.000 af landets sygeplejersker har siden natten til den 19. juni strejket, herfra 36 sygeplejersker fra Bornholms Hospital.

Strejken handler om, at sygeplejerskerne ønsker ligestilling, ligeløn og ligeværd på arbejdsmarkedet, fortæller Pernille Kofoed.

– Der skal være flere på arbejde, og vi skal have en bedre løn i forhold til det arbejde og ansvar, vi har. Vi vil have ligestilling, ligeløn og ligeværd, siger hun.

Sygeplejerske Andreas Østergaard er også mødt op med skilte og flag. Han fortæller, at sygeplejersker de seneste år har fået flere og flere arbejdsopgaver, der gør det sværere at udføre arbejdet ordentligt.

– Vi bliver nødt til at se på alle de besparelser, der har været år efter år efter år, plus de ekstra arbejdsopgaver, vi er blevet pålagt, efter sundhedsplatformen er blevet indført. Lægesekretærerne er blevet sagt op, man har åbnet besøgstiderne på afdelingerne, sådan at folk kan komme døgnet rundt, og det er sådan nogle ting, man også skal tage i betragtning, fordi det gør det sværere at gøre sit arbejde ordentligt, fortæller Andreas Østergaard, der bor på Bornholm og arbejder som sygeplejerske på Bispebjerg Hospital.

Operationssygeplejerske, Pernille Kofoed strejker lige nu, og hun kan godt frygte, at strejken vil vare flere måneder. Foto: Jacob Jepsen

Splittet opbakning

Dyttene fortsætter, flagene bliver viftet, og der bliver vinket fra bilerne. Pernille Kofoed oplever, at langt de fleste, som sygeplejerskerne møder på gaden, er positive og viser deres opbakning. På internettet er opbakningen somme tider ikke lige så stor.

– Der er nogle, der har den holdning, at vi skal tie stille og arbejde. Vi synes, at det er frygteligt for patienterne, at der er strejke, men hvad skal vi ellers gøre for at gøre opmærksom på, at det her går simpelthen ikke længere, siger Pernille Kofoed.

– Udover de negative kommentarer, der kan florere på internettet, har CEPOS lavet en opgørelse, der siger, at vi tjener 42.000 om måneden, og der er ingen af os, der kan nikke genkendende til den løn. Min gennemsnitsløn ligger på 32.000 om måneden med weekend- og aftentillæg og overarbejde, og min grundløn på 29.000 kroner, så de der 42.000 kan jeg slet ikke genkende overhovedet. Du bliver ked af det og skuffet, fordi der bliver delt forkert fakta, fortæller Pernille Kofoed.

Manglen bliver større

Flere af de fremmødte sygeplejersker har over 20 års erfaring, og en af dem er Marlene Kiel Rasmussen, der er operationssygeplejerske på Bornholms Hospital. Hun understreger, at strejken ikke kun handler om bedre løn til sygeplejerskerne, men også om de arbejdsforhold de arbejder under, som der, ifølge hende, ikke er nok fokus på. Tallene for hvor mange, der søger ind på sygeplejerskeuddannelserne, er faldende, og det skyldes blandt andet de arbejdsvilkår, der er på hospitalerne.

– I 2000 ændrede man sygeplejerskeuddannelsen til en bacheloruddannelse i et forsøg på at hæve niveauet og med forhåbning om, at så ville lønniveauet følge med. Det er altså 20 år siden, og det er ikke sket endnu. Du bliver nødt til at se på normeringerne på afdelingerne og de arbejdsvilkår, der er på hospitalerne, for det skal simpelthen blive mere attraktivt at søge ind på sygeplejerskeuddannelserne, for hvis det her ikke bliver bedre, bliver manglen på sygeplejersker kun større, og det er et kæmpe problem, fortæller Marlene Kiel Rasmussen.

Der er uvist, hvor længe strejken varer, men Pernille Kofoed frygter, at den kan vare længe.

– Vi tænker hele tiden på strejken, fordi vi ikke ved, hvor længe den varer. Jeg tror, at der skal være politisk opbakning til det her, da det ikke kun er et spørgsmål om lønforhandling - det handler lige så meget om, at vi skal behandles bedre på arbejdsmarkedet. Men fordi politikerne jo først kommer tilbage til oktober, så kan jeg godt frygte, at strejken varer indtil da, fortæller Pernille Kofoed.