– Vi har ikke landevejsprincip på den måde, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet regner det ud. At man regner passagerer for sig og køretøjer for sig giver ikke mening i forhold til den billetstruktur, vi har på Bornholm. Vi skal have nogle flere data for eksempel på gående passagerer. Det vil vi aflevere til Cowi, og så får de muligheden for at lave en model for, hvad et ægte landvejsprincip vil betyde for Bornholm, siger rådets formand, borgmester Jacob Trøst, til DR Bornholm.
Landevejsprincippet handler om, at udgiften pr. rejste kilometer skal være den samme, selvom en del af turen går over vand i stedet for på asfalt. Trøst slår fast, at det er meget vigtigt at få en klar definition af landevejsprincippet inden næste færgeudbud, så man kan beregne det rigtige tilskud til en færgeoperatør.