Planen er derfor også at holde åbent hele året rundt.
– Vi elsker den lokale støtte, man får i lavsæsonen, og de bånd, man får til de lokale, når man er åbent i lavsæsonen. Så vi brænder for lavsæsonen, men vi glæder os også til højsæsonen, siger Daniel Bønløkke.
Tanken er da også, at Ma Teo skal være i Gudhjem i mange år fremover, og det skulle gerne blive i de nye lokaler.
– Vi har stor kærlighed til Gudhjem, og Gudhjem har taget godt imod os, da vi kom i lavsæsonen. Planen er, at det er her, vi gerne vil være i Gudhjem, for placeringen er i hjertet af Gudhjem og sammen med gode mennesker, og det kan ikke blive meget bedre i forhold til, hvad vi gerne vil, siger Daniel Bønløkke, som er 22 år og kommer fra Jylland.
– Jeg flyttede til Bornholm fra Jylland sidste oktober for specifikt at starte det her op. Jeg brænder for at lave noget fedt. Jeg har en studentereksamen, så det er mere passion, end det er uddannelse, siger han.