Nyslåede dimittender fra erhvervsakademi

NOTITS | ABONNENT | 1. FEB 2023 • 13:54
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ABONNENT
1. FEB 2023 • 13:54

Ti studerende fra erhvervsakademiet Cphbusiness har gennemført deres sidste eksaminer og er klar til det bornholmske erhvervsliv. Otte kan nu skrive datamatiker på cv'et, og to har gennemført en professionsbachelor i innovation og entrepreneurship.

 

Årets nyuddannede datamatikere. Fra venstre ses adjunkt Jon Bertelsen, Wehba Salem Korouni, Peter Lønquist Thomasen, René Stefaniuk Andersen, Nicklas Kofoed Hansen, Anders Bidstrup Lind, Lukas Bo Nielsen, Thomas Schwencke Overgaard, Simon Nielsen og adjunkt Nikolaj Brandt Hemmeshøj. Foto: Cphbusiness

 

– Det har været dejligt at opleve de studerendes engagement, og jeg håber, at de bornholmske virksomheder vil tage godt imod det nye hold af dimittender, der kommer med et friskt blik på deres branche. Stort tillykke herfra, siger udviklingschef Ann-Sofi Markussen fra Cphbusiness på Bornholm i en pressemeddelelse.

Datamatikerne kan arbejde som programmører, systemudviklere og projektledere, mens professionsbachelorerne blandt andet har lært at starte, drive og vækste nye virksomheder eller nye afdelinger i eksisterende virksomheder.

 

Professionsbachelorer i innovation og entrepreneurship Maya Blidell og Frederik Fine Hansen med adjunkt Thomas Dietz Godt i midten. Foto: Cphbusiness