Ny melding fra Energistyrelsen kan gøre energiøen betragteligt større

Ny melding fra Energistyrelsen kan gøre energiøen betragteligt større
De mulige havvind-områder i Østersøen har gradvist ændret udformning de seneste par år. I det nye høringsmateriale er den vestlige del af energiøen som noget nyt delt op i to adskilte områder. I miljøundersøgelserne tages der udgangspunkt i, at møllerne kan stå indtil 15 kilometer fra kysten. Illustration: Energistyrelsen
ERHVERV | Tirsdag 12. april 2022 • 15:30

I det indledende planlægningsarbejde for Energiø Bornholm har Energistyrelsen justeret materialet, så der bliver mulighed for, at et energiselskab kan opstille havvindmøller syd og vest for Bornholm med en samlet kapacitet på op til 3,8 gigawatt.

 

Energistyrelsen satte mandag gang i en ny høring om Energiø Bornholm. Høringen er nødvendig at gennemføre, fordi den statslige styrelse lægger op til at tillade, at der opstilles væsentligt flere havvindmøller end hidtil planlagt.

3,8 gigawatt er den maksimale kapacitet, som energiselskabet, der kommer til at vinde ordren, kan vælge at opføre.

Forøgelsen hænger sammen med, at Energistyrelsen vil tillade, at møllerne samlet skal kunne producere mere strøm, end det kollektive elnet har kapacitet til at modtage. Med de forventede kabelforbindelser fra energiøen. En sådan overkapacitet betegnes som "overplanting" i fagsprog. Energistyrelsen har vurderet, "at det er hensigtsmæssigt at holde en dør åben for, at der på et senere tidspunkt kan træffes politisk beslutning om eventuel overplanting for havvinden," oplyser styrelsen.

Kompensation for tab

"Overplanting medfører ikke, at der bliver afleveret mere strøm til det kollektive net end produktionstilladelsen angiver. Men overplanting kan kompensere for det tab af strøm (nettab), der kan opstå mellem møller og tilslutningspunkt, og kompensere for, at der som regel er vindmøller ude af drift pga. service mv. hvilket kan resultere i nedsat effekt af parken," forklarer Energistyrelsen i høringsmaterialet.

Det vides ikke, hvordan offshore-teknologien udvikler sig frem mod 2030, men antager man, at hver enkelt mølle får en effekt på 15 megawatt, vil der ved en fuld udnyttelse af 3,8 gigawatt skulle opsættes mere end 250 møller i farvandet syd og vest for Bornholm.

Øget tæthed

De ekstra møller vil skulle placeres tættere på hinanden, end energimyndighederne hidtil har taget udgangspunkt i.

"Overplanting sker inden for det areal, som i forvejen afsættes til etablering af havvindmøller, dvs. maksimalt indtil 15 km fra kysten. For at gennemføre overplanting i praksis skal havvindudvikleren altså vælge at stille havvindmøllerne tættere end det, der har været forudsat ved udpegning af området til etablering af havvindmøller," noterer Energistyrelsen.

Kun to GW er vedtaget

Folketinget vedtog i 2020, at der til energiøen skal anlægges havvindmølleparker med en kapacitet på to gigawatt. Sidste år besluttede regeringen at udvide området, hvor der foretages forundersøgelser for at gøre det muligt at opføre tre gigawatt. Det hang sammen med det stigende behov for grøn energi og usikkerhed om, hvorvidt det ville blive muligt at opføre en planlagt havvindmøllepark nær Hesselø i Kattegat. Skal energiøen ende ud med at få en kapacitet på mere end to gigawatt, vil det kræve en ny politisk beslutning.

Høringsfasen forud for miljøvurderingen løber frem til 9. maj.

"Såfremt miljøvurderingen viser, at planen kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger ved etablering af 3,8 GW vil det derefter kunne overlades til havvindudvikleren at vælge den økonomisk optimale kapacitet inden for et spænd på 3,2-3,8 GW", skriver Energistyrelsen i høringsbrevet.

Parallelt med den supplerende statslige høring gennemfører Bornholms Regionskommune første høringsrunde om landanlægget på Sydbornholm. Det er muligt at indsende idéer og forslag til kommunen frem til 9. maj.

 

 

Påvirkninger af miljø og mennesker

I høringsmaterialet oplister Energistyrelsen den potentielle miljøpåvirkning, som flere møller med større tæthed vil kunne resultere i:

• Større påvirkning af havbunden og dyre- og plantelivet. Mere sedimentaflejring, som kan medføre øget frigivelse af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer.

• Større risiko for kollision med fugle og flagermus ved større mølletæthed.

• Større påvirkning af havpattedyr og fisk under anlægsfasen, fordi der skal sættes flere møllefundamenter op.

• Større kunstige rev omkring vindmøllefundamenter, som i visse tilfælde kan være gunstige for flere dyre- og plantearter

• Større visuel påvirkning fra land

• Intensivering af støjpåvirkning under anlægsfasen. Den samlede anlægsperiode forventes uændret, da vindparkerne uanset størrelse forventes at blive sat i drift i 2030.

• Øget sejladsrisiko.

• Øget radarpåvirkning, da flere vindmøller inden for samme areal kan give anledning til ekstra radarforstyrrelse.

Kilde: Energistyrelsen, supplerende høring om overplanting

 

 

Flere vindmøller til energiø var et ønske fra vindbranchen

 

Energistyrelsen lægger op til at gøre det muligt for det energiselskab, der vinder udbuddet om Energiø Bornholm, at opstille flere havvindmøller og placere dem tættere på hinanden. Den eneste omtale af overplanting i de 52 høringssvar stammer fra vindmøllebranchens interesseorganisation, Wind Denmark.

Organisationen opfordrede i december til, at kapaciteten i den forestående miljøvurdering skulle overstige tre gigawatt, og Energistyrelsen har nu igangsat en supplerende høring om en kapacitetsforøgelse på op til 3,8 gigawatt.

I det oprindelige høringssvar skrev Wind Denmark, at "overplanting meget vel kan føre til en økonomisk optimering, dels givet den meget lave mølletæthed (4,55 megawatt/km2) som Danmark anvender, dels muligheden for at koble noget af produktionen til lagrings- og PtX-anlæg på Bornholm såvel som Sjælland."

Wind Denmark henviser til, at Belgien (12–15 MW/km2) og Holland (6-8 MW/km2) – to lande med mindre havareal end Danmark – opererer med større mølletætheder end i Danmark. Ved at lytte til vindbranchens ønske om at tillade overplanting og indarbejde det i arbejdet med miljøvurderingen vil det hurtigere kunne lade sig gøre at skabe rammerne for mere grøn el-produktion. Denne fordel lagde Wind Denmark vægt på i svaret fra december.

"Ved at lægge sig fast på 3 GW afskærer man teoretisk set muligheden for 1.476 MW (NL)–8.190 MW (BE) additionel havvindskapacitet og risikoen for forsinkelser i en allerede presset tidsplan, hvis der skulle vise sig at være kommerciel interesse i overplantning, da det vil kræve udarbejdelse af et SMV-tillæg (strategisk miljøvurdering, red.)".

Havvindmølleparkerne forventes at blive udbudt i 2024/2025.

FÅ ABONNEMENT