Mælkebonde: Derfor tøver jeg med at omstille til økologisk produktion

Mælkebonde: Derfor tøver jeg med at omstille til økologisk produktion
Martin Pihl Sode har konventionelt mælkeproduktion, men det betyder ikke, at køerne aldrig kommer på græs. Faktisk er det et tilløbsstykke, når han hvert forår lukker køerne ud på markerne. Det sker i år den 14. april, fortæller han. Arkivfoto: Jacob Jepsen
ERHVERV | Fredag 18. marts 2022 • 07:30
Jesper Gynther
Journalist
ERHVERV | Fredag 18. marts 2022 • 07:30

Til næste år vil der ikke være en eneste mælkeproducent på Bornholm, som laver økologisk mælk. Tidende har derfor spurgt en af øens største konventionelle mælkeproducenter, hvorfor det tilsyneladende ikke er attraktivt at omstille til økologisk produktion. Vejret, lyder svaret.

Martin Pihl Sode er gårdejer og mælkeproducent på Smørjeppegård i Knudsker, og som stort set alle andre mælkebønder på øen, har han udelukkende konventionel mælkeproduktion.

Selv om han har overvejet at gå over til økologisk mælkeproduktion, har han aldrig taget springet. Han mener nemlig, det er for risikabelt at lave omstillingen, og det skyldes ikke mindst vejrmæssige årsager.

Han peger på, at Bornholm altid er begunstiget af mange soltimer, og dermed ikke så meget nedbør, og det gør det svært at lave nok græs, som kan fodres til køerne. Det bliver især et kæmpe problem, når der som i sommeren 2018 og 2021 er tale om regulær tørke.

– Det er meget vigtigt, at man har græs, når man vil lave økologisk mælkeproduktion, for der er protein i det, siger Martin Pihl Sode.

Ifølge en rapport fra DMI, som dækker over vejret i perioden fra 2006 til 2015 i 98 kommuner, så falder der i gennemsnit 720 mm nedbør på Bornholm, mens årsnedbørsummen på landsplan er 796 mm. Dermed ligger Bornholm i den midterste tredjedel over kommuner, når det kommer til nedbør.

Ikke kun gamle og konservative

Fordi det er svært at lave nok græsfoder, mener Martin Pihl Sode, at økologisk mælkeproduktion egner sig bedre andre steder end på Bornholm.

Omvendt betyder de mange timers sol og den lille mængde nedbør, at der er andre afgrøder, som klarer sig rigtig godt. Her peger han på hvede, majs og græsfrø, som trives lige så godt i det bornholmske vejr som turisterne.

– Der er jo en grund til, at det er de tre afgrøder, vi er gode til herover, siger han.

Generelt skal der også bruges meget vand for at have en økologisk produktion, og derfor er der ikke så meget økologisk landbrug på Bornholm, forklarer han.

– Så det er ikke kun, fordi vi er gamle og konservative, siger han med henvisning til den fordom, som han og andre bornholmske landmænd ofte støder på, når de fortæller, at de driver konventionelt landbrug.

FÅ ABONNEMENT