Nu er det slut, og Lars-Ole Hjorth-Larsen forudser, at den økologiske mælkeproduktion på Bornholm går en vanskelig fremtid i møde.
– Jeg tror ikke, at der kommer en ny økologisk mælkeproducent på Bornholm i nærmeste fremtid. Jeg er i hvert fald ikke vidende om andre, siger han.
I forhold til Anders Skovbo Pedersens efterlysning af bredere opbakning fra BLF til økologien, melder formanden imidlertid hus forbi.
– Det er et marked, der skal regulere sig selv. Vi kan ikke gå ud og fortælle forbrugerne, hvad de skal købe. Men det er rigtigt, at det er svært at være den eneste økologiske mælkeproducent. Det havde været nemmere, hvis man var fem.