Derfor skal forbrugere og politikere hjælpe erhvervet til at bevæge sig i den grønne retning. Både stok og gulerod skal benyttes. Hæv prisen på den økologiske mælk og lad forbrugere vise betalingsviljen. Mejeriet, der tjente 10 millioner sidste år, vil helt sikkert gerne betale mere for mælken, hvis kunderne betaler endnu mere. Bliver prisen fra mejeriet højere, er der flere mælkebønder, der vil arbejde med økologisk produktion. Det er logik for ’burkøer’.
Fra politisk hold bør man i stigende grad udfase støtten til det konventionelle landbrug og flytte den til økologisk og klimavenlig drift. I 2020 blev der uddelt næsten 90 millioner kroner i landbrugsstøtte til virksomheder på Bornholm. Det er pengene, der styrer produktionen.
Bornholm har et enestående fødevarebrand. Alle der ikke kender os tror, at Bornholm flyder med mælk, honning, kød, sild og lakridser fra naturnære, bæredygtige produktioner af sublim kvalitet. Men både sild og lakridser fanges og fremstilles andre steder, så lad os værne om vores mælk og hjælpe landbruget med at flytte midlerne til den økologiske drift – både når vi styrer hånden i køledisken og fører pennen over landbrugsstøtten.
