Landmandssøn gør klar til at overtage fra sin far

Thorbjørn Westh Koefoed har købt Store Krusegård i Aaker for 6,2 millioner kroner og brugt et større beløb på at renovere svinestaldene. Investeringen er led i et større generationsskifte, hvor den 31-årige landmand på sigt skal overtage slægtsgården Langemyregaard.

Isoleret set giver investeringen ikke mening, men det gør den i den samlede helhed. Sådan siger Thorbjørn Westh Koefoed om købet af Store Krusegård.

Den 31-årige landmand kommer selv til at have nogle slagtegrise i staldene på sigt, men det er ikke derfor, at han har købt den. Investeringen handler i stedet om, at der mangler plads til de svin, Thorbjørns far producerer på Langemyregaard, og som Thorbjørn en dag skal overtage.

– Vi kunne se med de fremtidsplaner og strategier, der er, at det gav mening, at den her stald kom med ind i den samlede produktion. Og eftersom det er planen, at jeg på sigt skal overtage det hele, så gav det mening, at det var mig, der købte den i stedet for, at min far købte den, og jeg så senere skulle købe den af ham, forklarer Thorbjørn Westh Koefoed, som kommer til at blive sjette generation på slægtsgården i Aaker, når han overtager den efter sin far, Peter Brandt Koefoed.

På Langemyregaard er der hidtil blevet produceret omkring 20.000 slagtegrise om året, men da soholdet er blevet udvidet, begynder der at mangle plads. Alternativet var at eksportere de grise, der ikke er plads til, men Koefoed-familien foretrækker at holde dem på øen, og det er der, at Store Krusegård kommer ind i billedet.

– På den måde giver stalden mening i den store samlede helhed, men ikke isoleret set, hvis jeg skulle drive den enkeltvis, siger Thorbjørn Westh Koefoed.

På Store Krusegård kommer der til at være plads til i alt 34.000 svin om året, og det betyder, at der faktisk er kapacitet til at udvide svineproduktionen endnu mere. Det er dog ikke på tegnebrættet.

– Vi kender ikke morgendagen, og vi ved aldrig hvilke regler og krav, vi får i fremtiden. Hvis nu at der bliver pålagt os et større arealkrav per gris, så har vi lidt luft i systemet til det. Det skulle også gerne give lidt gevinst hele vejen rundt, at vi har flere pladser, end vi reelt har behov for. Rykker det hele sig lidt, så har vi noget ekstra plads at give af, så vi ikke bliver presset.

Stor renovering

Store Krusegård blev ledig på markedet, fordi den tidligere ejer, 40-årige Frederik Tolstrup, var stoppet med at være svineavler og i stedet blev planteavler.

Nu vil Thorbjørn Westh Koefoed bringe svinene tilbage til gården, men først har han brugt en del tid på at renovere staldene. Der var førhen gardiner i siden på en af staldene, hvilket gav en naturlig ventilation, men også gjorde, at der var en udfordring med blæst og kulde om vinteren.

– Det var et billigt byggeri i sin tid, men det har også givet tidligere ejer og andre lidt udfordringer i forhold til at holde et godt klima derinde. Så nu har vi lukket væggene og lavet om til mere traditionel stald med vægventiler og sandwichpaneler, så vi kan have et bedre klima og varmere derinde også om vinteren, siger han.

Der er ligeledes blevet ofret penge på at renovere ventilationsanlægget, og så har han sat solceller på taget, ligesom der er blevet installeret LED-lys på hele ejendommen. Det betyder, at hvis solen skinner, så er han selvforsynende med strøm. Det er dog ikke kun for at spare penge, at han har lavet de mange renoveringer.

– Vi prøver altid i landbruget at finde det, der giver en win-win-situation, som dels giver os en økonomisk gevinst, men også giver en gevinst i forhold til bedre dyrevelfærd og klima og miljø.

Han vil ikke fortælle, hvor mange penge han har investeret, men det er ikke et lille beløb. Dog har han også måttet fravælge nogle investeringer, selvom det kunne have givet grisene endnu bedre forhold.

– Selvom der er mange ting, jeg gerne vil, så bliver jeg desværre også nødt til at kigge på økonomien. Der skal også være noget økonomi i det, for i sidste ende vil forbrugeren gerne have et billigere produkt i køledisken, især med inflation. Så hvis jeg ikke har en økonomisk bæredygtighed, så kan jeg ikke lave nogle tiltag, og så er jeg her ikke længere i fremtiden.

Thorbjørn skal på sigt overtage slægtsgården fra sin far Peter Brandt Koefoed, som både er svine- og planteavler på Langemyregaard. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Far ikke klar til pension

Thorbjørn Westh Koefoed har været selvstændig planteavler siden 2021, men nu bliver han altså også selvstændig svineavler, og det ser han frem til. Han kan godt lide biologien i griseproduktion og at arbejde med et levende væsen, for det gør, at arbejdsdagene aldrig bliver trivielle.

– Selvom vi har vores rutiner, og vi ved hver morgen, at vi skal fodre, og vi skal igennem de forskellige dagligdagsrutiner, så ved vi alligevel ikke, hvad morgendagen bringer, når vi åbner døren. Det er dyr og levende væsner, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at de har det bedst muligt i den tid, hvor vi har dem, siger han og pointerer, at det også er i svineavlernes interesse, at grisene har det godt.

– Hvis man ikke behandler sine dyr ordentligt og giver dem de bedste vilkår, så vokser de ikke lige så meget, og så yder de heller ikke det, vi gerne vil have dem til, som giver os en økonomisk benefit (fordel, red.), som jo er derfor, at vi har grisene. Det lægger vi ikke skjul på, at det er vores levevej. Vi producerer grisekød, så I andre ikke behøves at gøre det.

Efter at have taget landmandsuddannelse ovre vendte hjem til Bornholm i 2016, og det glæder ham meget, at han kan arbejde som landmand på sin barndomsø.

– Det er jo fascinerende, at vi her på lille Bornholm kan være med til den store fødevarekæde og samtidig også have en høj fødevaresikkerhed, siger han.

Der er ikke en fastlagt dato for, hvornår han skal overtage Langemyregaard, men der går nok nogle år endnu. Da Peter Brandt Koefoed fyldte 60 år den 23. marts, fortalte han til Tidende:

– Jeg elsker at arbejde, så jeg regner med at fortsætte i mange år endnu. Men det er dejligt at have en at vende tingene med.

Peter Brandt Koefoed overtog gården i 1990 efter faren, Niels Koefoed. Dengang var der 600 slagtesvin og et jordtilligende på 70 hektar på Langemyregaard. I dag er der 600 hektar, hvoraf 80 procent er foder, hvede, byg, raps, frøgræs. De 700 årssøer, der er fordelt på fire ejendomme, laver godt 21.000 slagtesvin om året, og der er ti ansatte på bedriften.

Peter Brandt Koefoed er udover at være landmand også med i forskellige bestyrelser, heriblandt bestyrelsesformand for Bornholms Tidende.