Konkurs: Nu er der nyt
En lokal erhvervsdrivende har købt ejendommen på Zahrtmannsvej i Rønne, der tidligere har huset Autohuset Bornholm.
Den markante erhvervsejendom på Zahrtmannsvej i Rønne, der tidligere har huset Autohuset Bornholm, er blevet solgt til en lokal erhvervsdrivende.
Det oplyser ejendomsmægler Kurt Mortensen fra EDC Erhverv Bornholmerbo.
– Kurt Mortensen fra EDC Erhverv BornholmerBo, som har hjulpet den mangeårige ejer/sælger Tommy Sode med salget af ejendommen, er glad for at have solgt ejendommen til en lokal erhvervsdrivende, som har gode ideér til brug af ejendommen, som de selv vil informere om på et senere tidspunkt, fremgår det af en pressemeddelelse om salget.
Kurt Mortensen har tidligere fortalt til Tidende, at udbudsprisen var 5.985.000 kroner. Den reelle pris for handlen fremgår ikke af pressemeddelelsen.
– Jeg synes, det er en fornuftig bygning. Selvfølgelig har den 40 år på bagen og er blevet brugt som autoværksted, men jeg mener også, den kan bruges til andet - eventuelt som en eller to boksbutikker. Den har en god beliggenhed, sagde Kurt Mortensen for godt en måned siden.
Selve grunden er 5.000 kvadratmeter, mens der er godt 1.000 kvadratmeter i selve bygningen og 300 kvadratmeter på loftet, har den nu tidligere ejer tidligere forklaret i Tidende. Her fortalte han også, at bygningen kan bruges til 'alt muligt' og mange forskellige formål.
Tommy Sode lejede grunden ud til Autohuset Bornholm A/S, der blev erklæret konkurs efter egen begæring den 29. februar i år.
MEST LÆSTE


En rujnnpolta
En lille trind, nærmest rund kvinde
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration