Og det går faktisk meget godt med salget. På øen.
– Det bliver for dyrt for restauratører ovre. De springer fra, når de hører fragtpriserne, siger Kirsten Buch, der i fire år drev turistbutik i Sirenehuset ved havnen. Den tjans blev lagt på hylden for to år siden, da Kirsten Buchs kollega fik nyt job, og nu koncentrerer hun sig udelukkende om ølbryggeriet.
Kirsten og Lars Buch har brugt 300.000 af deres pensionsopsaring på at starte bryggeriet op. De penge er ved at være tjent ind igen, siger Lars Buch. Men Chrøøl skal helst give lidt mere end bare at gå i nul, siger bryggerne på fæstningsøen.
– Det er jo et spørgsmål om, hvor meget arbejde man vil lægge i det, for at få et overskud. Vi bruger nok halvandet årsværk om året på bryggeriet, og hvis man gør det, skal man jo overveje om man vil fortsætte. Men det går bedre og bedre for hvert år, så vi regner med at fortsætte, siger Lars Buch.
Har aldrig været de store øldrikkere