Havnen inviterer indenfor

NOTITS | 16. MAR 2025 • 20:00
NOTITS
16. MAR 2025 • 20:00

Rønne Havn inviterer til Åben Havn lørdag den 26. april ved Sdr. Bådehavn og Honnørkajen.

Arrangementet giver besøgende en mulighed for at opleve havnens daglige liv og møde medarbejderne, der vil fortælle om deres arbejde på erhvervshavnen. Flere samarbejdspartnere deltager i aktiviteterne, og der vil være adgang til en række skibe, herunder Søværnets patruljefartøj Najaden, Bornholms Marinehjemmeværns skibe, DanPilots lodsbåd, galeasen Mester, Bornholmslinjens Express 1 og Rønne Havns slæbebåd Ursus.

– Åben Havn er en meget vigtig dag for os, da vi her får mulighed for at møde vores naboer og de lokale bornholmere og give dem et indblik i livet på havnen. Vi håber derfor, at mange bornholmere vil benytte sig af muligheden for at kigge forbi Rønne Havn den 26. april, hvor fællesskabet på havnen er i fokus, siger Lars Nordahl, administrerende direktør i Rønne Havn.

Der bydes på kaffe, grillpølser og most til de fremmødte. Besøgende opfordres til at komme gående eller på cykel, men der er også parkeringsmuligheder ved Skansevej og bag Sverres Hotel på Munch Petersens Vej, oplyser havnen.

FÅ ABONNEMENT