Jeg vil påstå, at det er verdensrekord

Rønne Havns første professionelle bestyrelsesmedlem takkede onsdag af efter 13 år i bestyrelsen. Svenske Lars Karlsson ser tilbage på en transformation, der efter fuldbyrdelsen af havneudvidelsen kulminerede med et fremragende regnskab.Hvordan gik det til, at du fik plads i bestyrelsen tilbage i 2013?

– Jeg var konsulent i et par år, inden jeg kom i bestyrelsen, og jeg var med til at udarbejde strategien og forretningsplanen. Tidligere var jeg direktør i Copenhagen Malmö Port, og der havde jeg oplært Thomas Bendtsen (daværende havnedirektør), så vi kendte hinanden. Men det var på Thomas Thors' initiativ, at jeg kom hertil, for han var formand dengang.

– Dengang var det en vældig lille organisation. Da jeg første gang kom ind i det gamle havnekontor, sad Thomas Thors i et rum, Max Hansen i det andet og Thomas Bendtsen i det tredje. Resten var tomt. Det er jo en fantastisk udvikling, og meget kan tilskrives de tre mennesker. De var de visionære, som så mulighederne. Jeg var mere med for at strukturere og virkeliggøre idéerne og kom med forslag til, hvordan man kan gå frem mod målet.

Da du kom med i bestyrelsen, var der allerede lavet en strategi om at satse på vindmøller?

– Nej, den lavede vi dengang. Vi så, at der fandtes en mulighed, og at en af vores fordele var den geografiske position. Vores beliggenhed kan da ikke være en fordel, sagde folk, men lige præcis i vindmøllebranchen var det sådan. Så begyndte vi så småt at markedsføre idéen. Vi havde Ulla Kiersgaard til at rejse rundt i Europa og solgte Rønne Havn ind som vindkrafthavn, og hun gjorde det så gjort, at folk troede, vi var en vindkrafthavn, før vi blev det. Det første projekt var Kriegers Flak, og det lykkedes os faktisk at indgå aftalen, før havnen var færdig. Vi tegnede samtidig kontrakt med entreprenøren om udbygningen af havnen.

Synes du, I påtog jer en stor risiko, da I traf investeringsbeslutningen?

– Der var en risiko, men vi bedømte den ikke til at være specielt stor, for vi havde den første kontrakt i hus. Det var en kalkuleret risiko, og man skal desuden vide, at vi har finansieret alting i bankerne. Vi har ikke fået nogen kommunale garantier, så risikoen ligger ikke på Bornholm.

Hvis havnen fik store problemer med at betale af på gælden, ville kommunen som ejer vel blive nødt til at træde til?

– Det kunne måske ske. Men med resultatet for 2025 (et overskud på 159 millioner ud af en nettoomsætning på 271 millioner kroner, red.) peger intet i den retning. Jeg vil påstå, at det er verdensrekord i lønsomhed. Der er få havne i verden, som kan præstere sådan et resultat.

Hvad har gjort 2025 til sådan et exceptionelt år? Er det alene, fordi I har haft fuld belægning på arealerne?

– Ja, det er det. Vi er lykkedes med kunststykket at få fuld belægning, og det er ikke muligt hver år. Det ved vi godt. Når vi markedsfører os, forsøger vi at lægge kontrakterne på en måde, sådan at de sakser ind i hinanden. Det er utroligt vigtigt, for med den gæld, vi har nu, kan man ikke tage den med ro. Kontrakterne skal bygges oven på hele tiden. Der skal følge respekt med, når gælden er så stor. Den er over 1 milliard kroner. (1,44 milliarder kroner ved årsskiftet, red.)

Nu er de store investeringers tid ovre, og havnen overgår til en ny fase, fortalte du i beretningen. Hvad er de vigtigste opgaver fremover?

– Ordreporteføljen er det absolut vigtigste. Vi skal sikre, at vi har en god fremdrift, når vi kigger fem-otte år frem. Så kan man føle sig tryg. Forretningsudvikling af andre områder er også vigtig. Vi har jo færgetrafikken, krydstogtforretningen, offshore, lidt bulk og diverse.

Færgetrafikken står jo foran et nyt udbud i 2027. Hele fremtidssikringen, vi har lavet, handler jo om, at Bornholm får fordele ud af havnen, og at færgetrafikken fungerer på en god måde. Det er livsnerven og den absolut højeste prioritet.

På den lange bane kan I stå i en situation, hvor opstillingen af vindmøller aftager. Eller måske får I konkurrence fra andre havne. Har I idéer til, hvad det store havneareal så skal bruges til?

– I forretningsudviklingen skal man kigge på, hvad der kan findes af muligheder. Forhåbentlig er gælden allerede afskrevet, hvis arealerne kommer til at stå tomme. Vi ser for os, at der er muligheder for at afvikle gælden ganske hurtigt. Det, vi mere konkret stræber efter i fremtiden, er at yde service og reparationer af vindmøller. Havvindmøller skal stå i mindst 20 år, og bagefter kommer et tidspunkt, hvor de skal skrottes, så der kan sættes nye op. Vi er vældigt dygtige rent kommercielt og servicemæssigt, så vi kan godt fortsætte længe endnu. Fra EU's side taler man om et potentiale for havvind i Østersøen på 93 gigawatt frem mod 2050. Indtil nu har man rejst omkring fem gigawatt, så der er lang vej at gå, før det er slut. I journalister ser ofte problemer, men processen er i gang, udviklingen går fremad, og store internationale investeringsfirmaer er interesserede i at investere i energi. Så jeg tror, at fremtiden bliver lys.

Hvad skal du lave nu?

– Jeg skal være pensionist. Jeg har haft mange bestyrelsesposter, men efter i dag er der kun en enkelt tilbage lidt endnu - i Helsingborg Havn.

Lars Karlsson

78 år

Trådte onsdag tilbage som næstformand for Rønne Havn A/S efter 13 år i bestyrelsen, herunder en kort periode som formand i 2021-22, da Thomas Thors blev borgmester.

Var fra 2001 til 2009 administrerende direktør i Copenhagen Malmö Port og stod inden da i spidsen for havnen i Malmø og havnene på Smålands østkyst.

Uddannet skibsfører og maskiningeniør og har studeret forretningsudvikling