Alle skal løfte julemarkedet: 'Vi skummer ikke fløden'

Bornholms Julemarked kan lykkes, hvis vi løfter i flok. Sådan lyder budskabet fra Søren Lund, som er bestyrelsesmedlem i foreningen Bornholms Julemarked. Han tror på, at julemarkedet vender tilbage i 2026.

Det var allerede i februar, Pernille Bülow prikkede Søren Lund på skulderen og sagde, at hun gik med tanker om at sælge julemarkedet.

I marts kunne Mads Meisner fra Høstet så fortælle, at der var indsamlet 222.000 kroner fra de erhvervsdrivende i Nexø, og siden da er det kun gået en vej – fremad.

Det fortæller Søren Lund, som er indehaver af Sport 24 i Nexø.

Nu skriver kalenderen maj – og den lille arbejdsgruppe er blevet til en bestyrelse i en nystiftet forening. Rent formelt er Søren Lund formand, men han understreger, at alle er på lige fod, og at de deles om alle opgaverne.

Siden marts har gruppen været rundt til erhvervsdrivende på hele øen for at søge opbakning til indkøbet af julemarkedet.

– Selvom det ligger i Nexø, mener vi, det er et aktiv for hele Bornholm, og det har vi også fået dokumenteret, fortæller han og henviser til, at antallet af overnatninger i november og december er steget siden 2019.

– Så man kan sige, at alle de år, hvor der har været julemarked har der været en stigning i belægningen. Jeg siger ikke, at det kun handler om julemarkedet, men det har været et flagskib, der har været med til at give julen og yderturismen et løft på hele øen, fortæller han.

Markant ændring

Pernille Bülow, som har bygget konceptet op, har tidligere oplyst til Tidende, at hun skal have omkring en million kroner for julemarkedet – hvis det altså er en forening, der køber julemarkedet samlet for at drive det videre.

I arbejdsgruppen er man derfor optaget af, at det store stykke arbejde, der er lagt i opbygning og branding af julemarkedet, ikke bliver tabt på gulvet – og hvis det med tiden kan udvikle sig til et julemarked, der kan sammenlignes med de store tyske markeder, er missionen i høj grad lykkedes.

– Der er ingen på Bornholm, der ikke har hørt om julemarkedet, og selvom det ligger i Nexø, giver det noget til hele øen – ligesom Wonder eller Folkemødet i Allinge.

Han forestiller sig, at foreninger kunne bidrage med frivillige, og at et eventuelt overskud så kan gå tilbage til foreningslivet.

– Vi skal selvfølgelig også vedligeholde og skabe fremdrift, men den store forskel bliver, at der ikke er nogen, der skal tjene penge på det. Det er fællesskabet, der skal løfte det, og det skal være et aktiv for os alle.

Han mener, det er en markant ændring i forhold til den nuværende ejer, som har drevet det alene som en biting ved siden af sin anden store virksomhed.

Skummer ikke fløden

Søren Lund er selv indehaver af Sport 24, der ligger et stenkast fra havnen og julemarkedet, men han oplever ikke, at der er et boom af gæster i hans butik, når julelysene bliver tændt på havnen.

– Vi skummer ikke fløden på nogen måde. Der er der ikke nogen erhvervsdrivende i byen, der gør. Det handler om at skabe liv i vinterhalvåret, for vi får ikke noget økonomisk ud af det, understreger han.

Han kan nemlig ikke dokumentere en højere omsætning i sin butik, i forhold til før julemarkedet startede.

– Det lyder flabet, men i forhold til butikken her er jeg bedøvende ligeglad med, om der er julemarked eller ej. Men det liv og den stemning, det giver, er guld værd.

– Det er knaldhamrende hyggeligt, når det bliver mørkt. Der er noget liv og noget stemning i byen, og det er det, vi gerne vil have – både for de lokale og for turisterne.

Han bor ikke selv i Nexø, men det har ikke forhindret ham i at trække arbejdshandskerne på, så snart han hørte fra Pernille Bülow.

– Jeg vidste med det samme, at den kan vi ikke lade forsvinde. Der er jo ikke rigtig sne længere, så julelys, menneskemylder, folk der drikker gløgg og hygger sig – det er jo det, vi kalder jul.

Rigtig god stemning

Søren Lund oplever, at der har været rigtig god opbakning fra virksomheder over hele Bornholm, som har givet alt fra 2.000 til 50.000 kroner.

Andre har ikke mulighed for at bidrage økonomisk, men tilbyder at bidrage på andre måder med produkter, know-how, mandetimer, eller hvad der ellers kan give mening.

Der bliver lagt mange frivillige timer i arbejdet med at rejse kapital til overtagelsen, men den store lokale opbakning giver energi til arbejdet.

– Hvis man hele tiden løber panden mod en mur, stopper man selvfølgelig, men det har vi på ingen måde følt her. Selvfølgelig møder vi folk, der ikke vil bidrage, men overordnet set er det meget positivt.

Han oplever desuden, at der er en rigtig god stemning om den nye forening, for de fleste ved godt, at frivillige kræfter ikke hænger på træerne.

– Det er jo nemt at sige, at ting skal bevares, men hvem fanden skal gøre det, spørger han retorisk.

Godt på vej

Næste step i arbejdet med julemarkedet bliver at sætte et skilt op med alle de mange sponsorer.

Her kommer der til at være en QR-kode, som også privatpersoner kan bruge til at sende en donation afsted.

Herefter skal der afholdes et møde med de mange stadeholdere, som tidligere har stået på markedet, så arbejdsgruppen kan få en fornemmelse af, om der overhovedet er et grundlag for at afholde julemarked igen.

– Det kan være, at alle stadeholderne siger, at de er klar til at købe hytten for de næste tre år - jamen, så kan vi måske bare køre, og så skal det hele nok løse sig, smiler han.

Han understreger dog, at der er mange forskellige ting, der skal falde i hak eller falde sammen, før der er en konklusion. Der er nemlig også gang i nogle fondsansøgninger.

– Det er bare en længere proces, så der kan jeg ikke sige, om det er gået godt eller ej. Vi har mange ansøgninger ude, men vi mangler tilkendegivelser.

Selvom det går støt fremad med økonomien, er foreningen altså endnu ikke et sted, hvor den kan melde ud, om der bliver et julemarked i 2026 eller ej.

– Vi er godt på vej, men vi har ikke en dato, hvor vi kaster håndklædet i ringen, hvis vi ikke er i mål.