Vil forbyde stort boligprojekt på Strandvejen

Lisa og Lennart Westh holder sig teknisk set inden for byggeloven med deres boligdrøm i Rønne. Men regionskommunen vil stoppe projektet, fordi det vurderes for "dominerende".

Når Økonomiudvalget onsdag mødes, skal politikerne tage stilling til en lidt speciel byggesag på Strandvejen 164 i Rønne.

Ejendommen ejes af Lisa Korsgaard Westh, som er gift med Lennart Westh, der er tidligere landbrugsformand og en af dem, som ejer mest jord på Bornholm, men det er parrets arkitekt og rådgiver, Øjvind Andersen, der udtaler sig på parrets vegne i sagen.

Regionskommunens administration indstiller, at politikerne skal nedlægge et forbud efter planlovens § 12, stk. 3 mod opførelsen af parrets nye, store enfamiliehus.

Normalt behandles byggetilladelser udelukkende i kommunens forvaltning.

Hvis et byggeri holder sig inden for Bygningsreglementets rammer, har borgeren populært sagt "byggeret", og så skal kommunen udstede tilladelsen.

Det specielle i denne sag er, at Strandvejen 164 historisk er en helårs-landbrugsejendom, selvom det omkringliggende område i dag er udlagt til sommerhuse. Fordi parret søger om at bygge et helårshus, udløser det en langt større byggeret i højden og driften, end de omkringliggende sommerhusnaboer har.

Da byggeriet teknisk set overholder byggeretten for helårshuse, kan forvaltningen ikke bare sige nej. Derfor er administrationen tvunget til at gå til politikerne i Økonomiudvalget. Kun politikerne har nemlig magten til at aktivere planlovens paragraf 12-forbud, som kan trumfe byggeretten, hvis et projekt strider direkte mod de overordnede hensigter i kommuneplanen.

Forvaltningen vurderer i sin sagsfremstilling, at det ansøgte byggeri med et samlet etageareal på 778 kvadratmeter i størrelse og omfang vil "afvige fra det omkringliggende boligbyggeri samt fremstå dominerende". Derfor opfordres politikerne nu til at gribe ind og stoppe det.

Alt var godt for to år siden

Den udlægning vækker frustration hos projektets arkitekt, Øjvind Andersen.

Sagen har kørt siden 2024, og Tidende er i besiddelse af et mødereferat fra forhåndsdialogen i november 2024, hvor kommunen gav en lidt anden besked.

Her fortalte forvaltningen blandt andet, at et udeliggende jordstykke måtte tælles med, så bebyggelsesprocenten ikke blev et problem. Ligeledes slog sagsbehandleren fast, at kommunen overhovedet ikke havde "beføjelser til at blande sig i ejendommens æstetiske udtryk".

– Den første dialog, jeg havde med kommunen, var helt fantastisk. Der var så meget forståelse, og det hele var godt. Jeg gik tilbage til ejerne og sagde, at det her ikke ville blive et problem. Det var så tilbage i 2024, fortæller Øjvind Andersen.

– Dengang fik jeg at vide, at jeg bare kunne lægge det grundstykke til, så det hørte til ejendommen, og at der derfor ikke ville være problemer med bebyggelsesprocenten. Det viste sig så senere, at det var der alligevel.

I sagsfremstillingen fremgår det, at der for området fastsættes en bebyggelsesprocent på 15, og at den ansøgte tilbygning vil resultere i en procent på 17,7, hvilket er en overskridelse svarende til cirka 147 kvadratmeter.

Det store boligprojekt her på Strandvejen i Rønne, der er ansøgt om, vil være for markant en afvigelse i området, lyder vurderingen fra kommunen. Foto: Sarah Thun Kristensen

En cadeau til historien

Ifølge arkitekten er formålet med projektet at rydde op på en grund, der i mange år har været præget af misligholdelse og en gammel brand.

Planen er at nedrive det faldefærdige stuehus og i stedet integrere en eksisterende, sund staldlænge i det nye boligbyggeri.

– Selve stuehuset er ikke til at redde, men den ene staldlænge er i fantastisk fin stand. Derfor synes jeg jo, at det forslag, vi kom med – som en slags cadeau til historien – var at lade den staldlænge blive stående som en del af det nye, man bygger ud fra. Vi ville gøre udtrykket let og bygge en bolig op omkring den, forklarer Øjvind Andersen og tilføjer:

– Jeg er klar over, at en udlægning til sommerhuse forpligter, men jeg mener også, at man i planudarbejdelsen har glemt at give den allerede eksisterende gård en chance for at deltage i sommerhusplanerne. Nabobebyggelsen ned mod vandet fremtræder jo i forvejen med meget forskellig og uensartet arkitektur.

Arkitekten peger på, at han føler sig fanget i en uforudsigelig kommunal venteposition, som reelt bremser en forskønnelse af området.

– Jeg havde armene helt oppe over hovedet, da jeg i sin tid kunne vende tilbage til bygherren og sige: "Det her kører bare, og det er der fuld opbakning til." Og nu ruller det hele så baglæns igen. Det er det, vi oplever.

Udeladt kompromis fra dagsordenen

Sagen har allerede været igennem Miljø- og Erhvervsudvalget, hvor en nedlæggelse af forbud mod byggeriet blev anbefalet.

Siden har Øjvind Andersen dog forsøgt at råbe udvalgets formand, Anne Thomas (S), op.

I en mail til Anne Thomas, som også sidder i Økonomiudvalget, skriver arkitekten, at Lisa og Lennart Westh reelt har tilbudt forvaltningen et kompromis: at rive tre eksisterende lejligheder på grunden ned - sammenlagt cirka 168 kvadratmeter - for derved at bringe den samlede bebyggelsesprocent ned på 11,5 procent. Altså et stykke under kommuneplanens eget krav på 15 procent.

Dette tilbud har forvaltningen dog valgt at udelade i den dagsorden, som politikerne skal stemme ud fra på onsdag.

Ville ikke ændre noget

Tidende har forelagt arkitektens kritik for Anne Thomas. Hun anerkender, at forvaltningen har udeladt bygherrens forslag om at fjerne de tre lejligheder, men forsvarer sagsfremstillingen.

– Det er jo altid et spørgsmål om, hvor meget og hvor lidt man skal skrive, når man som sagsbehandler skal beskrive en sag. Jeg tror, det grundlæggende spørgsmål er, om vi politikere føler, at vi tager en beslutning på et fornuftigt grundlag, og det synes jeg.

– Jeg kan godt forstå, at man som bygherre synes, der er flere oplysninger, der burde have været med, men jeg har ikke den opfattelse – ud fra hvad vi drøftede i udvalget – at det ville have ændret noget, siger Anne Thomas, før hun tilføjer:

– Hvis Byg skulle have ageret anderledes, skulle det på egen hånd have gået ind og sagt: "Nej, vi synes, det skal skaleres ned." Men vi har givet et politisk signal om, at når der er tvivl, vil vi gerne høre om det. Derfor har forvaltningen lagt den op til os.

En markant afvigelse

Adspurgt om det oprindelige mødereferat fra 2024, hvor bygherren fik at vide, at jordstykket talte med, og at kommunen ikke kunne blande sig i æstetikken, bekræfter udvalgsformanden arkitektens udlægning af juraen.

– Det er fuldstændig rigtigt, at projektet ikke overskrider byggelovgivningen. Problemet opstår i forhold til kommuneplanens rammedel, og det er det, vi politikere forholder os til, forklarer hun.

Ifølge Anne Thomas handler det om at beskytte områdets særpræg mod et for omfattende helårshus.

– Huset er omringet af mindre sommerhuse, som har en bebyggelsesprocent på 15 procent eller derunder, og som ikke er ret høje. Det har været udvalgets vurdering, at det ville komme til at stå som en enkeltstående markant afvigelse, og så kan man ikke lovliggøre det.

Kan stadig få lov til at bygge

Selvom det ligner en rød lygte for Lisa og Lennart Wesths nuværende planer, understreger udvalgsformanden, at et eventuelt nej i Økonomiudvalget ikke er ensbetydende med en total bremsning af boligprojektet.

Tværtimod er det reelt her, forhandlingen starter, siger hun.

– Hvis vi havde sagt, det var lovligt, så kunne de sådan set bygge så stort, som de ville. Nu hvor vi siger, at det ikke er lovligt, har de mulighed for at nedskalere. Så det er ikke sådan, at de ikke får lov til at bygge overhovedet.

– Men at vi siger nej til at lovliggøre det nuværende projekt, er netop det, der baner vejen for næste skridt.

Sagen behandles endeligt i Økonomiudvalget onsdag eftermiddag.