Frisør i corona-saksen: Pandemien er ikke ovre

Frisør i corona-saksen: Pandemien er ikke ovre
Marianne Beisner har haft sin salon på Lille Torv i Rønne i fem og et halvt år. Foto: Torben Østergaard Møller
ERHVERV | Fredag 3. november 2023 • 15:30
ERHVERV | Fredag 3. november 2023 • 15:30

Mange føler, at coronapandemien er et lidt obskurt minde fra en tid, vi heldigvis har lagt bag os, men der er stadig forretningsdrivende, der kæmper med dens økonomiske konsekvenser. Mød Marianne Beisner, som har egen frisørsalon, og som først regner med at kunne lægge pandemien bag sig til næste sommer.

"18. marts 2020: Forbud mod at samles mere end 10 personer. Desuden lukker frisører, restauranter, storcentre med mere. Alle konfirmationer udskydes til efter 1. juni".

Ovenstående citat stammer Statens Serum Instituts (SSI) tidslinje for forløbet af den corona-pandemi, som heldigvis for mange er blevet et distant minde fra en besynderlig tid, som selvfølgelig også har trukket et sort sørgespor efter sig i mange familier – for allerede to dage senere, den 20. marts 2020, noterer SSI:

"I Danmark er 19 personer døde efter at have været smittet med covid-19", hvilket den 31. marts er vokset til 110 dødsfald.

Den 20. april samme år sker der dog følgende:

"Køreskoler, frisører, forskningslaboratorier og visse andre liberale erhverv samt de yngste klassetrin og udendørs sport uden kropskontakt får lov til at genåbne".

Men flere nedlukninger er i vente:

"25. december 2020: Alle butikker – med undtagelse af supermarkeder og apoteker – skal lukke", ligesom der er forskellige grader af forsamlingsforbud og stigende afstandskrav, men samtidig er et større vaccinationsprogram også iværksat.

Ikke desto mindre bølger kampen mod sygdommen dog frem og tilbage, og den 11. november 2021 rubriceres covid-19 igen som en samfundskritisk sygdom i Danmark.

Men 1. februar 2022 fjernes restriktionerne, og covid-19 ændres til ikke længere at være en samfundskritisk sygdom, og den 6. marts lukker lyntestcentrene. Den 1. december 2022 konstateres det, at 7.537 personer i Danmark er døde efter at være smittet med covid-19, mens tallet på verdensplan er 6,4 millioner – men det er, som om vi kan vende blikket mod fremtiden og krydse fingre for, at pandemien, som satte så mange stopklodser op i samfundet og privatlivet, er en saga blot.

Mange følelser

Men nej, ikke helt, for ser vi bort fra smerten ved venner og familie, der døde undervejs, eller de senfølger, nogle lider under, er der også stadig et økonomisk aspekt, som der endnu ikke kan sættes et punktum for.

Se blot til frisør Marianne Beisner på Lille Torv i Rønne. Denne dag, da Tidende kigger forbi, har hun netop været hos Lottes Blomster på den anden side af gaden og kan nu arrangere en fin buket i vasen på disken, mens hendes chihuahua Hugo kigger fornøjet til.

Og frisøren kan konstatere, at først til næste sommer, altså i 2024, satser hun på at kunne lægge den økonomiske lussing, som pandemien bød på, bag sig. For nok kunne erhvervsdrivende modtage coronahjælp fra staten, men pengene skal jo betales tilbage igen.

– Da coronaen kom, var der mange, der blev forskrækkede, for hvad var det, der skete, hvad blev vi nu en del af, spørger hun ud i luften her i sin salon og konstaterer:

– Ved den første nedlukning var der mange følelser på spil.

Hun arbejder alene og bor også alene privat, så alt afhænger af hende selv.

– Muligheden for at tjene penge blev simpelthen taget fra os, men der er jo udgifter, der skal betales under alle omstændigheder, konstaterer hun.

Hun har tidligere være ansat i en salon i Nexø, men igennem fem et halvt år været selvstændig på Lille Torv, og det var noget af et chok pludselig ikke at måtte byde kunderne indenfor.

– Situationen skabte en frygt, som man skulle håndtere, siger hun.

– Man kunne blive nedbrudt af det, og det har jeg da også oplevet hos kolleger. Vi kunne jo ikke tjene penge under de to og en halv måned, de to nedlukninger, vi oplevede, varede.

Ved den første nedlukning havde hun en følelse af, at de fleste mente, at man måtte stole på myndighedernes vurdering, men anden gang mener hun, at mange følte, at det ikke var så fatalt, at frisørerne ikke kunne holde åbent.

– Og rent økonomisk kunne vi ikke håndtere det, hvis det skulle strække sig meget længere, det begyndte at blive uoverskueligt, siger hun.

Men der kom så nogle økonomiske hjælpeordninger?

– Ja, og dem griber man da ud efter, det bliver man nødt til. Via sin revisor og sine regnskaber kunne man søge om nogle penge til at komme igennem det, så man kunne betale sine regninger, men det var måske et beløb, der kun svarede til en tredjedel af, hvad jeg ellers ville have tjent.

Ikke slut

Pengene skulle som allerede nævnt betales tilbage, og på den baggrund kan Marianne Beisner konstatere, at pandemien for hendes vedkommende – og, formoder hun, mange andre handelsdrivendes – er pandemien ikke slut.

Hun forventer således først at kunne betale sit sidste afdrag i sommeren 2024.

– Jeg var bestemt ikke tilhænger af den anden nedlukning, og jeg hænger stadig efter på grund af den. Mange tror jo, at det er slut, men dét er det ikke, siger hun.

– Coronalånet skal tilbagebetales, og samtidig skete der det, da vi måtte genåbne, at vi fik rigtig travlt og knoklede virkelig meget. Det betyder så, at vi tjener mere, og dermed stiger momsen – som også skal betales. Mit fokus var mine kunder, for med sådan en butik som min har du en forpligtelse over for dem, som du jo også har empati for. Man skal heller ikke kimse af folks forfængelighed, som på mange måder er en fin, menneskelig kvalitet.

Du må have oplevet mange, hvor frisuren var løbet løbsk?

– Ja, pludselig oplevede folk, hvordan mange fik såkaldt coronahår, og nogle kunne simpelthen have svært ved at rumme, at de ikke kunne se så pæne ud, som de ønskede, siger frisøren.

– For mig er det vigtigt at være der for kunderne, så jeg fik jo afsindigt travlt, da vi måtte åbne igen. Jeg gav den gas med mange, lange dage på mellem 10 og 12 timer for at nå det hele.

Og din pointe er altså, at for dig personligt er coronaen ikke slut, før du har betalt sidste afdrag?

– Ja, det føler jeg ikke, den er. Og det sker forhåbentlig næste sommer. Så skulle jeg gerne være ude af det.

Lange arbejdsdage

Og det er med månedlige afdrag hele vejen?

– Ja, det er det. Og jeg havde jo netop brugt tid og penge på at bygge min butik op, så jeg havde en gæld fra min etablering, som jeg så småt var på vej ud af, men så kom corona og smaskede mig ned i et større hul. Og da så det var muligt at skrue op for blusset, begynder man knokle med lange arbejdsdage, tjener flere penge – og så stiger momsen også. Så nogle gange føler man, at hullet bare vokser, mens man forsøger at fylde det op.

– Jeg må erkende, at lige så optimistisk jeg er af væsen og sind, så kan du ikke løbe fra, at situation risikerer at tage noget af begejstringen i forhold til det, du laver. Er det det værd at være selvstændig? Det kan blive en hård byrde at trække. Og jeg må tilstå, at havde en god ven ikke stillet op med et lån til mig, så var jeg væltet økonomisk tidligere, selv om jeg hjulede afsted og tog de længste arbejdsdage, jeg kunne klare. Uden den støtte var jeg lukket for halvandet år siden, siger Marianne Beisner.

Men nu håber hun på, at hun når sit mål og har afviklet gælden den 1. juli næste år.

– Jeg har talt med mange kunder, som siger "det var godt, du kom igennem det", men jeg er ikke igennem endnu. Konsekvensen for mig og andre kom først efter coronaen. Da omsider sygdommen blev lagt ned, kan man sige, at vi var nogle, der oplevede, at der kom en ny corona, som handler om den økonomi, der fulgte med, siger frisøren.


Marianne Beisner – her med selskab af sin chihuahua Hugo – har haft sin salon på Lille Torv i Rønne i fem og et halvt år. Foto: Torben Østergaard Møller

 

Handelsstandsforening: Svært, hvis ikke man er polstret

– Det er todelt, hvordan forretningerne har oplevet coronaen, siger formanden for Rønne Handelsstandsforening, Jan Bidstrup.

– Der er dem, der har været nødt til at tage imod al den hjælp, de kunne få, og de betaler jo stadig tilbage på lånene, den udskudte moms og så videre. Og har de ikke nogen synderlige vækstrater, eller deres forretning løb kun lige rundt i forvejen, så er de presset af det.

De, der ikke var polstret til det, har det svært?

– Ja, som for eksempel relativt nystartede forretninger, eller dem, som det i forvejen ikke gik så godt for, de blev jo ramt af en lavine, mens nogle af os, der har været i gang længe, kunne sige, at gudskelov har vi lidt penge i banken, så vi har noget at stå imod med og behøver ikke sige ja til alle hjælpepakkerne, siger han.

– Men mange af dem, der måtte tage imod alle pakkerne, er jeg godt klar over, nok ikke er afdragsfrie før til sommer. Man skal også tænke på, at det lige nu er præcis et år siden, vi blev ramt de voldsomt stigende energipriser, og det er bestemt ikke godt, hvis vi skulle blive ramt af sådanne udefrakommende ting igen. Vi frygtede jo alle sammen, at vi måtte gå fra hus og hjem, men så galt gik det heldigvis ikke.

Det er hele er lidt mere skrøbeligt nu?

– Ja, og det gælder især dem, der stadig betaler af på deres coronahjælp, siger Jan Bidstrup.

Han vurderer, at måske 25 procent af byens butikker har været nødt til at tage imod noget coronahjælp.

 

Frisørlaug: Det er værre ovre

 

Spørger man oldermand i Bornholms Frisørlaug Henriette Bell Løschenkohl, så mener hun ikke, at økonomien i forbindelse med corona har betydet alverden for de bornholmske frisører.

– Jeg tror mere, det er ovre, hvor vi snakker dyre huslejer. Her ejer de fleste deres bygninger, så det er ikke noget problem. Vi har også kun én stor salon, Klip & Z, og det har sikkert ikke været sjovt for hende, for der var jo nogle egenbetalinger, men jeg tror, hun er komme igennem det.

Jeg har talt med Marianne Beisner på Lille Torv i Rønne, som siger, at for hende er det ikke slut?

– Nej, det kan jeg jo ikke udtale mig om, for nok er jeg oldermand, men vi spørger ikke ind til folks økonomi, og for nogle har det været hårdere end for andre. Men jeg tror ikke, det er som i København, hvor folk står med kæmpe huslejer. Som sagt er det individuelt, men dem, jeg har i min omgangskreds og snakker med, er kommet igennem det.

Marianne Beisner bor alene og arbejder alene, og så kan det vel være svært?

– Ja, det er klart. Og jeg må sige, at jeg har også for seks år tilbage ligget på Lille Torv og havde en kolonormt høj husleje, så jeg er rigtig glad for, at jeg nåede at flytte min salon til privaten. På den måde havde jeg kun min egen løn, jeg skulle dække ind, og dertil har jeg min mand.

Set i det lys kan man måske godt forestille sig, det kan gå hen at blive lidt tungt, og hun fortæller mig også, at der i forbindelse med corona var syv saloner, der lukkede alene i Rønne?

– Ja, men det var nogle andre ting, der var i spil end det rent pengemæssige. Der var nogle, der fik corona, gik ned med angst – og selvfølgelig havde det også noget med penge at gøre, men der var altså flere faktorer. Det var det hele. Også presset bagefter, hvor man fik så travlt, for det var svært at sige nej til kunderne, siger Henriette Bell Løschenkohl.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT