Folkemødet vil sikre sin fremtid med millioner

Foreningen Folkemødet er ikke økonomisk robust, og det er et problem, hvis lykken på et tidspunkt vender og noget går galt, mener direktør Peter Christiansen, som over de næste fem til 10 år vil opbygge en større egenkapital.

– Vi skal have en egenkapital på fire-fem millioner, for at vi kan kalde os en robust organisation. Lige nu har vi omkring to, og det er ikke nok.

Ordene kommer fra Peter Christiansen, som er direktør ved Foreningen Folkemødet.

I den nærmeste fremtid vil han have lagt en strategi for, hvordan den årlige demokratifestival kan generere et overskud, så kistebunden kan blive polstret til fremtiden.

– Det er fornuftigt at bygge en robust organisation, så vi kan tage fra, hvis det går galt - eksempelvis hvis det regner et år, og folk ikke dukker op, fortæller han.

Når det lige skal være et beløb på fire-fem millioner, er det fordi, det er nok til, at hvis noget går galt, kan foreningen drives videre i seks måneder uden indkomst. Det betyder, at man kan lukke ordentligt ned. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan overskuddet skal genereres.

– Strategien kan være nogle bedre fonde og gode sponsorater, men det bliver ikke lagt oven på madpriserne eller prisen på at leje en scene, forklarer han.

Han understreger i den forbindelse, at det ikke betyder, at Folkemødet kan love, at der ikke kommer prisstigninger, da de selvsagt ikke har noget at gøre med de generelt stigende fødevarepriser.

De seneste år er det særligt priserne på fadøl, som på grund af kornpriserne har taget noget af et spring. Men det er ikke alle ting, man kan tage ansvaret for, selvom man er direktør.

Han gætter på, at Folkemødet har en indtægt på mellem 300.000 og 400.000 på boderne. De penge ryger ned i en stor fælles pulje, som betaler for Folkemødet.

– Vi har så en hel masse udgifter. Vi har eksempelvis en medarbejder, der sidder og får det hele til at gå op, og som strukturerer og kortlægger det. Så det løber op, forklarer han.

Alt koster penge

I det hele taget er lønkroner og arealleje store poster i Foreningen Folkemødet. Der er på nuværende tidspunkt mellem 12 og 14 faste medarbejdere, men i fremtiden håber direktøren, at de får held med at søge fondsmidler, der kan hæve antallet af ansatte, så de ikke skal løbe helt så stærkt.

I maj og juni måned plejer flere medarbejdere at gå op i tid, ligesom omkring 20 ekstra medarbejdere er på lønningslisten i månederne op til Folkemødet.

– Så er der løn i forhold til opsætningen af telte, løn i AV-puljen og løn i madboderne ude på pladsen, så der er også rigtig meget løn, som ikke er på vores lønbudget, men som er en del af de samlede produktionsomkostninger, forklarer han.

Han mener ikke, at lønniveauet i foreningen er særligt højt - og han gætter på, at det passer meget fint sammen med lønniveauet på resten af Bornholm.

– Vores lønbudget ligger vel mellem fem og seks millioner om året, anslår han.

En af de andre store omkostninger er arealet i Allinge, som Folkemødet lejer af regionskommunen. Det er en stor post, og selvom kommunens giver et tilskud på 1,7 millioner kroner, så er arealet stadig en stor udgift.

– Hvis kommunen ikke tog den leje, så kunne alt jo være billigere, men der har de nogle udgifter, som skal betales, og derfor får vi en regning. Alt koster bare penge, forklarer han.

Sidste år havde Folkemødet et overskud på lidt over en million kroner, som blev sat direkte i egenkapitalen, men direktøren ved endnu ikke, hvordan regnskabet ender med at balancere efter årets Folkemøde.

Skal ikke være dyrere

Peter Christiansen har heller ikke som sådan travlt med at få hentet den nye robuste egenkapital hjem. Det må gerne tage mellem fem og 10 år, og derfor ønsker han også at være lydhør, når nogen vil tale om, hvor skoen trykker, så de bedste løsninger kan findes.

Det er nemlig vigtigt, at der fortsat er plads til alle på Folkemødet, og der er blandt andet et håb om, at der en dag vil være et bornholmertorv, hvor lokale virksomheder kan vise sig frem. Det bliver selvfølgelig ikke gratis, men han håber på, at der igennem dialog kan findes en måde at få det op at køre.

Direktøren understreger, at den voksende egenkapital ikke skal tjenes hjem på gebyrer fra de lokale virksomheder.

– Der kommer ikke til at lægge det i det, at det bliver dyrere at have en madbod eller at leje en scene, fortæller han.

At leje en plads på Folkemødets egne scener koster mellem 12.000 og 16.000 kroner, medmindre man får en af de mellem 50 og 60 fripladser, der er tiltænkt organisationer med lav likviditet.

De stædigt svirrende rygter om ekstreme priser for sceneplads må altså tilskrives andre aktører. Peter Christiansen kan ikke afvise, at lejerne af nogle af de øvrige scener lejer ud for højere beløb, men det er altså ikke den slags tricks, der skal skaffe foreningen en sund økonomi.

Hvis alt går vel, så er Folkemødet sikret med en solid egenkapital om nogle år, og hvad et eventuelt overskud skal bruges på herefter, det er stadig uvist.

– Det kan være, at vi skal opgradere med nogle investeringer, måske give noget tilbage til Allinge i form af nogle permanente installationer, eller at vi skal sænke priserne på at leje noget, remser han op.

Han håber desuden, at fremtiden byder på en ny hovedscene, og han forestiller sig, at Folkemødet engang i fremtiden ejer nogle telte selv, som kan bygges op og skabe mere variation.

– Folkemødet er jo en forening, så det er ikke i vores interesse, at tjene en masse penge.

Adspurgt, om det kan komme på tale, at et eventuelt overskud skal veksles til mere i lønposen tøver han dog ikke.

– Det lægges der ikke op til.

De stigende priser

I kølvandet på Folkemødet har flere deltagere ærgret sig over de stigende priser på måltiderne, der sælges fra madboder rundt omkring på pladsen. Nogle italesætter det endda som en voksende grådighed, der stikker sit grimme ansigt ind i folkefesten.

På det sociale medie instagram foreslog kulturkommentator og foredragsholder Anne Sophie Hermansen at ryste posen ved blandt andet at skrive: "Det her er mit eneste foto fra Folkemødet: en latterligt dyr sandwich. Det er også et symbol på Folkemødets største problem: Grådigheden. Priserne er gået gennem loftet på forplejning såvel som overnatning, og det fjerner altså noget af glæden ved foretagendet at betale 120 kr for en sandwich."

Som svar på det har flere af indehaverne af madboderne spillet bolden videre ved at fortælle til Tidende, at man udover areallejen, leje af kasseapparat og udgift til strøm og vand - også skal betale 12 procent af sin omsætning til Folkemødet.

Det er med til at presse priserne på maden op, mener flere af de lokale aktører.

De fortæller nemlig, at de i deres madboder har lagt et tilsvarende beløb oveni, så det i sidste ende er de spisende, der betaler gildet. Måske er det det, der kombineret med inflationen endnu engang har sat ild i debatten om priserne på det ellers så demokratiske og åbne arrangement, hvor man dog også altid har mulighed for at gå i Netto og indkøbe en færdigblandet salat eller en sandwich til under 40 kroner - ja, eller endda medbringe sin egen madpakke.

Alternativt kan man købe en sandwich på pladsen for 120 kroner, og heraf går nogle af pengene så til Folkemødet. Men at en festival med gratis adgang skal have skudt i skoene, at det ikke er i orden, at indehaverne af madboderne, er med til at betale for gildet, det mener Peter Christiansen ikke har noget på sig.

– Det koster enormt mange penge at lave festival. Vi kan godt diskutere, om vi bruger dem på den rigtige måde - det vil vi altid gerne, fortæller Peter Christiansen.

Han spiste selv i flere af madboderne under Folkemødet, og her mener han, at prisen var rimelig, og maden var god.