En Rask beslutning kan gøre en verden til forskel hos Jensen Denmark

Bornholms største private virksomhed, Jensen Denmark A/S i Rønne, har siden 2014 haft Morten Rask i spidsen.

– Velkommen, gi'r I hånd?

Direktøren i Jensen Denmark, Morten Rask, kigger spørgende på Tidendes udsendte hold, som siger, at jo, det gør vi faktisk, selv om corona har arbejdet ihærdigt på at give os nye vaner.

Dem har vi skam også tilegnet os og benyttet i en periode, men de gamle er vendt retur, og lige her i den aktuelle situation i receptionen til Bornholms største private virksomhed er vi altså tilbage ved de gamle, som da også så nydeligt matcher de billeder af ældre dato, som er ophængt på væggene, og hvor man blandt andet kan konstatere, at nåja, Tidende var da også forbi dengang i 2012, da dronning Margrethe II var på besøg i Jensen Denmark, som er en del af den globale koncern Jensen-Group.

Nok er der tale om en virksomhed, som tæller sine resultater i hundreder af millioner, men strengt taget præsenterer den sig ganske prunkløst. Her er ikke buster eller søjler eller malerier af alvorlige mænd med monokel, som skal signalere stor betydning og epokal signifikans.

Det samme gælder direktørens kontor lidt nede ad gangen, hvor han straks stiller sig ved sit skrivebord. Heller ikke her er der marmor, teaktræ eller lysekroner, men blot hvad der skal til for at få arbejdslivet til at fungere.

– Jeg står op hele dagen, fra syv morgen til 17 om eftermiddagen, bedyrer 54-årige Morten Rask, da han stiller sig ved sit skrivebord med et lille syrligt smil tilføjer:

– Det er ren forfængelighed.

Og sådan set godt begrundet, for han fortæller, at selve det at stå dér ved sit skrivebord så mange timer dagligt hen ad vejen svarer til at få løbet nogle maratonløb, og sådan nogle brænder som bekendt ikke så få kalorier af.

– Jeg tror heller ikke, mennesket er skabt til at sidde ned, tilføjer han, som da også så vidt muligt tager cyklen, når han skal ud til et eller andet.

Dronningens træ

Vi taler lidt om billedet fra dronningens besøg for knap 10 år siden, da bestyrelsesformand Jesper Munch-Jensen sammen med sin mor, Lise Munch-Jensen, og den daværende direktør Steen Nielsen tog imod her i Jensen 2 på Ejnar Jensens Vej uden for Rønne. I den bygning, som i 1990 stod klar til at producere de automatiseringsanlæg til industrivaskerier, som virksomheden lever af.

Før da foregik al produktion i Jensen 1, som stod færdig på Industrivej i 1961, idet virksomheden blev grundlagt helt tilbage i 1937.

Også i september 1971 besøgte den daværende kronprinsesse Margrethe II Jensen 1, viser et billede, som ligeledes er ophængt i receptionen her på Jensen 2, og i 2012 stod Lise Munch-Jensen klar med en buket i hånden, som hun ville overrække dronningen.

– Nede ved Jensen 1 plantede vi i april måned 1990, da dronningen fyldte 50 år, en eg, som vi kalder Margrethes Eg, forklarede hun dengang til Tidende og fortsatte:

– Og nu har vi lavet en buket, som består af agern fra den.

Dertil var der blå og hvide blomster i buketten, hvilket er Jensen Denmarks farver, samt røde, som skulle referere til Dannebrog, forklarede hun.

Denne dag i 2021 konstaterer Morten Rask dog, at træet er væk.

– Det blev fældet, konstaterer han og fortsætter lakonisk:

– Det stod i vejen for udviklingen.

Selv begyndte han i virksomheden "den 1. december 2007, klokken 9", fortæller han. Han startede som fabrikschef, da han blev hentet hertil, men boede på det tidspunkt egentlig med sin kone i Sverige, hvor hun studerede industrielt design på Lund Universitet, mens han selv arbejdede i København.

Lang historie kort: Han blev kontaktet og tog til samtale, hvor han blandt andre mødte den daværende direktør Steen Nielsen, som han faldt godt i hak med – og han underskrev en kontrakt.

Mortens Rask og hans kones plan var, at det skulle være for et par år, men i 2013 blev han direktør, da Steen Nielsen trak sig og i stedet blev bestyrelsesformand, og i dag sidder Morten Rask altså stadig i spidsen for Jensen Denmark.

– Det trak ud, siger han med et humoristisk glimt i øjnene.

– Men min kone og jeg overlevede vores første vinter på Bornholm, og i dag er vi rigtig glade for at være her.

Sådan en lille chip indsyet i tøjet fortæller maskinen, hvad der er tale om – en skjorte, bukser, jakke. Foto: Berit Hvassum

Lyddæmpet atmosfære

Vi skal ind at se de to store haller her på Ejnar Jensens Vej, som er opkaldt efter virksomhedens stifter.

På vej ind i den første af de store haller forklarer Morten Rask, at når her er travlt, bliver der dagligt bygget otte maskiner på hver mellem to og fem ton.

– Det sker fortløbende, siger han.

– Fra de første plader er skåret nede på Industrivej og til en maskine er færdig går der cirka 12 dage.

I den kæmpe hal hersker der en særlig lyddæmpet atmosfære, og uanset om man bryder sig om sådan en kliche eller ej, kommer man hurtigt til at tænkte på en myretue. Medarbejdere står og går omkring og har tydeligvis fundet orden i det kaos, besøgende oplever. De har helt styr på deres arbejde rundt om ved de forskellige store maskiner, som er under opbygning.

Flere af dem kigger op og hilser venligt på gæsterne, da vi bevæger os ned gennem hallen, hvor Jensens blå signaturfarve er her, der og alle vegne på diverse elementer.

Stort set alle maskiner, der bygges, er kundespecifikke, og uden præcise ordrer ville her principielt ikke blive bygget noget, forklarer direktøren. Maskinerne sælges især til Sydeuropa og USA og bestilles ofte i september og oktober efter en rolig sommerperiode, hvor der ikke er så meget at lave på fabrikkerne i Rønne.

Om sommeren er der derfor også gerne færre ansatte.

– Det er ikke sjovt at blive fyret, konstaterer Morten Rask.

– Og de færreste bryder sig om det, men der er også nogle medarbejdere, der bliver "fornærmede", hvis de ikke bliver fyret, fordi de godt kan li' rytmen i at holde fri om sommeren. Men vi er altså også nødt til at foretage de kapacitetstilpasninger, vi gør, fordi vi ikke kan producere til lager.

Vi taler om at finde en, der har været plus 40 år i virksomheden, og på vej ud mod lageret passerer vi en mand, som kommer trillende med et rullebord.

– Hejhej, hilser han og Morten Rask på hinanden, og til Tidende siger sidstnævnte:

– Han har 40 års-jubilæum næste år.

Jan Pelsen fodrer maskinen Fox 1200 med tøj, som kommer ud i pæne stakke. Foto: Berit Hvassum


Tøjet suser rundt

På vej tilbage fra lageret efter at have talt med lagerchefen, som i 2020 markerede sit 40 års-jubilæum, stopper vi ved Jan Pelsen, som står ved en maskine, der hedder Fox 1200. Til forskel fra de andre maskiner rundt omkring har den gennemsigtige sider, så man kan se, hvad der sker indeni den.

Han forklarer, at den lægger tøj sammen, folder og stakker det, 1.200 stk. i timen og undervejs aflæser den selv, om det er en jakke, en skjorte eller et par bukser den har fat i.

– Det sørger nogle fotoceller for, siger Jan Pelsen og fodrer maskinen.

Jakker, skjorter, bukser suser igennem den, rettes ud, foldes, stakkes og kommer ud i en nydelig bunke.

– Standarden er at kunne klare 900 stykker tøj på en time, siger han og demonstrerer, hvordan tøjet kan have fået forskellige typer chip syet i, som maskinen kan aflæse.

– Men den her kan altså klare 1.200 styk i blandet produktion og 1.600, hvis det er én type tøj.

Hvor længe har du arbejdet her?

– Alt for længe, hvis du spørger Morten, siger Pelsen og sender direktøren et grin.

– Jeg kom hertil i 1981, men har kun rundet de 25 år, fordi jeg har været væk en årrække.

Men hvordan har Morten Rask det, når pludselig markedet dykker, og virksomheden skal "tilpasse" medarbejderstaben?

– Jeg havde det fint, siger han.

– I ledelse er der en række værktøjer, man kan bruge og agere ud fra, og typisk rammer man et eller andet sted inden for skiven. Da coronaen kom, var der ingen erfaringer at trække på, og man anede ikke, hvad der var det rigtige, men da jeg spurgte ledelsen i Schweiz, hvornår vi kunne forvente nye ordrer, og svaret var, at man ikke anede det, måtte vi reagere. Da de hørte, hvor mange vi ville fyre på den baggrund, blev de chokerede, men der var ikke andet at gøre. Man håber på, at man gør det rigtige, og det gjorde vi dengang. Det var muligvis mere held en forstand, siger Morten Rask med et smil, men fortsætter:

– Det har vi også siden hen fået ros for. Vi tog fat om nældens rod med det samme.