Jensen Denmark ligger kun i Rønne, så længe fabrikken er den bedste

Industrieventyret, som tog sin begyndelse i Rønne i 1937, er i dag øens største private arbejdsplads. Men det står ingen steder skrevet, at virksomheden skal forblive på Bornholm.

Hovedsædet og management i Jensen-Group, hvorunder Jensen Denmark i Rønne hører, sidder i Schweiz. Nok blev firmaet stiftet i Rønne af Ejnar Jensen i 1937, men siden tog tingene fart, og familien Munch Jensen har boet mange steder i verden – i USA, England, Schweiz, Belgien – all over the world, altså over hele verden, fortæller direktøren i Jensen Denmark i Rønne, Morten Rask.

– De er internationale af sind, og det gælder også Jesper Munch-Jensen, som er den af de tre børn efter Jørn Munch Jensen og Lise Munch Jensen, som er i spidsen for firmaet nu, siger Morten Rask.

– Han har boet mange år i Belgien, men faren var jo altid ude at rejse. Ejnar var driftig, hans søn Jørn Munch Jensen endnu mere, og Jesper er mindst lige så driftig. De har det her iværksættergen i sig.

Og det er længe siden, familien har været bosat på Bornholm?

– Ja, det er mange år siden, siger Morten Rask.

I dag har virksomheden fabrikker i Florida, i Borås ved Gøteborg, ved Hannover i Tyskland, i Kina, i Odense og altså i Rønne. Dertil kommer salgs- og serviceselskaber i 25 lande, hvoraf den største afdeling ligger i USA og Frankrig.

Der er altså seks fabrikker i verden, hvoraf den ene ligger i Rønne, arnestedet for virksomheden. Det betyder dog ikke, at der er nogen som helst sentimentalt funderet sikkerhed for, at det skal være sådan til evig tid.

– Der er ikke nogen veneration for, at man skal ligge på Bornholm, siger Morten Rask.

– Hvis vi skal blive på Bornholm, skal det være, fordi vi gør det godt. Og det gør vi, og derfor er vi her, men det er en daglig kamp.

Det er ikke sådan, at det ligger i virksomhedens dna, at det var her det hele startede, så her skal den være repræsenteret?

– Nej, slet ikke.

Det er kun business?

– Det er survival of the fittest. Men vi er fittest, så vi er i en god position, og det har vi være i mange, mange år. Man har altid tjent gode penge her, siger Morten Rask.

For udefrakommende virker de store fabrikshaller uoverskuelige, men medarbejderne finder tydeligvis orden i kaos.  Foto: Berit Hvassum


Hyre og fyre

Skyldes det en god virksomhedskultur, fordi fabrikken har ligget her så længe eller hvad? For man kan godt tænke, at man skal da sejle lidt længere for at få råvarerne til produktionen på Bornholm, og det koster jo penge?

– Ja, på den måde er det vanskeligere, men man kan sige, at de seneste mange år har vi også oplevet de her runder, hvor vi kapacitetstilpasser os produktionen. Så vi er blevet mere fokuserede på at have den god bundlinje, og så kan man sige "koste hvad det vil". Det er der nogen, der synes godt om, mens andre selvfølgelig ud fra deres perspektiv ikke synes, det er optimalt. Og man kan da også i en virksomheds perspektiv blive – jeg vil ikke sige for grådig, men jagte for meget på bundlinjen, og det er jo altid en balance, hvor man skal finde ud af, hvad der er rigtigt, siger direktøren.

– Men vi er i international konkurrence hver evig eneste dag, og vi har selv en fabrik i Kina, hvor man laver nogenlunde de samme produkter som her, så hvis vi ikke er på tæerne hele tiden, så hænger det ikke sammen.

Skyldes det den danske flexicurity-model, som gør det nemt at hyre og fyre, at det kan lade sig gøre?

– Kombinationen af Bornholm og den danske model er enestående, for den gør, at vi kan have de her reduceringer af kapaciteten, når det er nødvendigt, og så kan vi ringe efter dem igen, når ordrerne igen løber ind.

Ja, for man tænker umiddelbart, at lønnen må være meget lavere i Kina, hvordan hamler man op med det?

– Det skyldes flere ting. Noget ligger i den måde, vi gør tingene på, og som vi er blevet gode til, men det hænger også sammen med, at folk er mere lige i Danmark, og det betyder blandt andet, at ingeniøren kan gå ned og tale med de timelønnede, hvor de kommer med de gode ideer, som ingeniøren så kan raffinere, tegne og få lavet styklisterne og så videre til. Den ligeværdighed, vi har i Danmark, er rigtig god i en udviklingsfase, men det er klart, at hvis du skal lave millioner af styk af det samme, så er det ikke her i Rønne, det sker.

Ikke til lager

– I vores branche er det, vi kan, gavnligt, for branchen er lille, og den er kundetilpasset, og vi laver aldrig præcis det samme, men tilpasser til det, som kunden gerne vil have, siger Morten Rask.

– De maskiner, vi laver rigtig mange af, og som er ens, laver vi måske 20 eller 25 af om året, vi får aldrig en meget høj volumen. Kundeønskerne er ikke altid velbeskrevne, og her kommer mange års erfaring til hjælp, så vi rammer det, som kunderne har brug for. Derfor kan vi overleve, og derfor kan vi også godt lide, at vores kunder er lidt besværlige og skal have tingene lavet på deres måde. Det giver bare også udfordringen med, at vi hele tiden må tilpasse medarbejderstaben, fordi vi ikke kan lave noget til lager, siger Morten Rask.

I Jensen Denmark i Rønne har der maksimalt været omkring 630 ansatte. I forbindelse med covid-19 blev der opsagt folk, som skulle reducere medarbejderstaben til omkring 160, men den nåede kun ned på 220 og siden er tallet løftet til cirka 350.

– Og når vi taler sammen om to år, er vi 200 flere, spår Morten Rask, som tror på, at folk nok skal komme ud at rejse igen, hvilket sætter gang i vaskeriindustrien.

– Folk vil rejse, når de kan, og jo flere, der rejser, desto mere beskidt vasketøj er der. Hospitalsindlæggelser og folk, der bliver ældre og kommer i plejeboliger og så videre, trækker også mere vasketøj. Sådan er det. Endelig vil vaskerier gerne opgraderes på grund af knappe ressourcer, og det er svært at tiltrække folk til arbejdet i vasketøjsindustrien. Det kalder på automatisering, siger direktøren.

Det kan tilføjes, at der i Kina findes 10.000 hospitaler. Så der ér et marked.

– Også derfor startede vi produktion i Kina i 2010, siger han.

Jensen-Group: Fra smede-biks til international virksomhed

Jensen-Group er en global markedsledende industrikoncern, som udvikler, producerer, sælger, installerer og servicerer automatiserede industrivaskerier til hoteller, hospitaler og andre.

Virksomheden har salgsselskaber i alle væsentlige markeder i verden og fabrikker i alle verdensdele.

Jensen-Group er decentralt ledet med koncernfunktioner i Schweiz og Belgien, hvor koncernen er børsnoteret. Jensen-familien er stadig majoritetsaktionær med Jesper Jensen som koncernchef.

I 1937 startede Ejnar Jensen en "vedligeholdelses-smede-biks", fordi, gætter nuværende direktør Morten Rask på, man havde svært ved at få materialer i tiden op til krigen, hvorfor det kunne betale sig at reparere ting på eksempelvis mejerier og så videre. Firmaet installerede også oliefyr, lavede hospitalssenge og var i det hele taget rundt om rigtig mange ting, fordi Ejnar Jensen var en driftig type.

Han fik en søn, Jørn Munch Jensen, gik i parallelklasse med vaskeriejerens søn – her taler vi Victor Vask – og de to blev inspireret af en foldemaskine de så i Sverige i 1960, som de syntes var ret fantastisk.

Jørn Munch Jensen solgte en maskine til en foretagsom tysk vaskeriejer, som gerne ville være forhandler af den, hvilket han fik lov til under krav om, at han skulle sælge 100 om året.

– Så er man i vaskeribranchen og laver foldemaskiner, siger Morten Rask, direktør i Jensen Denmark.

Det var Jørn Munch Jensen der fik virksomheden ind i vaskeriindustrien og Jørn Munch Jensens vision og værdier, der er grundlaget for virksomheden, som den er i dag.

– Det gør man i mange år, og man gør det under mantraet "never get wet", altså, man vil aldrig beskæftige sig med den våde side af vaskeriet, siger Morten Rask.

Firmaet begyndte dog også at lave strygeruller efter en konkurs i en virksomhed i Belgien. Og maskiner, der kunne lægge tøjet i strygerullen, og det var så de tre maskiner, man lavede, og firmaet hed Ejnar Jensen & Søn i rigtig mange år.

– Vi har stadig folk, der er blevet ansat under det navn, inden det blev Jensen Denmark, siger Morten Rask.

I 1993 købte man en virksomhed i Sverige, som lavede sorteringsanlæg, altså kunne sortere forskellige typer af tøj. Derefter købte man også blandt andet en vaskemaskineproducent i Tyskland og bevægede sig dermed ind i den våde side af industrien.

Fra år 2000 til i dag er der foretaget flere end 20 opkøb af virksomheder for at styrke distribution og teknologiudvikling. Sidste opkøb i 2021 var Inwatec i Odense, som laver robotter og AI – intelligente maskiner – til vaskeriindustrien og har opnået mange hædersbeviser, blandt andet gazelle prisen, igennem mange år.

Men Jensen-Groups hovedsæde og management sidder i Schweiz, siger Morten Rask, og fortæller, at virksomheden i dag producerer mange forskellige typer maskiner og systemer.

Kun en virksomhed i verden kan det samme som Jensen-Group, altså levere et komplet vaskeri – fra vådt til tørt, strøget og stablet. De to virksomheder er omtrent lige store. Branchen er vanskelig at komme ind i, og med en global omsætning på måske 10 milliarder årligt er den næppe lukrativ nok til at andre vil forsøge sig.

Inden covid-19 var der ansat cirka 1.800 i Jensen-Group, hvilket nu er reduceret til omkring 1.400.

Jensen Denmark A/S

Jensen Denmark A/S blev etableret i 1967 på baggrund af en virksomhed grundlagt i 1937 og er i dag en del af Jensen-Group.

Jensen Denmark ligger i Rønne på tre adresser:

• Hal 1 på 7.000 kvadratmeter på Industrivej. Der skæres pladerne til maskinerne, som skal bygges, ud.

• Hal 2 på 10.000 kvadratmeter på Ejnar Jensens Vej. Her samles de udskårne plader, og sammen med motorer og hvad der ellers skal til bygges vaskerimaskinerne.

• Hal 3 på 3.000 kvadratmeter på Teknologivej. Her laves der mere specialiserede og kundespecifikke ting.

Jensen Denmarks tre fabrikker i Rønne er stadig en del af koncernens drivkraft og som en af de resultatmæssigt vigtigste et vigtigt selvstændigt forretningsområde. Det er desuden her en stor del af koncernens kontinuerlige produktudvikling, blandt andet inden for green tech-teknologier, procesoptimering og arbejdsmiljø, foregår.

Jensen Denmarks nettoomsætning lå i 2017 på 781.337 millioner kroner, men blev i 2020 under påvirkning af coronaen reduceret til 521.136 millioner kroner. I løbet af de samme år steg egenkapitalen dog fra 161.685 millioner kroner til 179.287 millioner. Før Covid omsatte Jensen-Group for mere end 2,5 milliarder kroner på verdensplan, og virksomheden forventer at være tilbage inden for få år.