Elregning får butikker til at reducere åbningstiderne

For at spare på strømmen har nogle bornholmske dagligvarebutikker nu valgt at lukke tidligere.
I sidste uge kunne Tidende fortælle, at de stigende elpriser har store konsekvenser for øens butikker. Dagli' Brugsen i Østerlars deltog blandt andet i en happening, hvor de, sammen med alle andre brugser i landet, slukkede lyset i hele butikken i nogle minutter, for at gøre opmærksom på, hvor meget de høje elpriser fylder på budgettet.
Uddeler Jørn-Ole Pedersen kunne fortælle, at brugsen bare i år har brugt over 100.000 kroner mere på strøm, end året før.
Udgiften har nu fået brugsens ledelse til at træffe besluningen om at reducere åbningstiderne.
– Fra mandag den 12. september lukker butikken hverdage klokken 18. Den stigende udgift til strøm tvinger hos til denne handling. Håber på jeres forståelse, skriver Østerlars brugs på facebook.
Også hos dagligvarebutikken Meny i Rønne har de høje elpriser fået konsekvenser. Her har købmand Susanne Wridt besluttet at reducere åbningstiden med en time på alle hverdage, fra fredag den 3. oktober og frem til 26. marts næste år.
– I et "lidt" desperat forsøg på at reducere mine energiomkostninger, har jeg desværre mig nødsaget til at lukke klokken 19 på alle hverdage, skriver købmanden på et skilt foran butikken.

NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration