Efter to succesfulde raketter: Bemandet rumkapsel ud for Nexø kommer nærmere

En bemandet rumkapsel over Bornholm er stadig et realistisk scenarie. Det fortæller raketbyggerne fra Copenhagen Suborbitals, der tidligere har haft succes med to Nexø-raketter.

Raketbyggerne fra Copenhagen Suborbitals, der for fire år siden sendte raketten Nexø ll i luften fra en affyringsplatform i Østersøen cirka 35 kilometer øst for Nexø, kommer stadig nærmere deres endelige mål om at få sendt en bemandet rumkapsel i rummet.

Det fortæller talsmanden for Copenhagen Subortitals, Mads Wilson, der samtidig også erkender, at projektet har taget længere tid, end man forventede, dengang man lykkedes med at sende Nexø ll af sted over Bornholm fra den flydende affyringsrampe Sputnik.

– Vi har på samme måde, som alle mulige andre, været udfordret i coronatiden. Der har været lange perioder, hvor vi mere eller mindre har været nødt til at lukke værkstedet ned, siger Mads Wilson.

Copenhagen Suborbitals er et frivilligt amatørrumprogram, der finansieres af donationer og medlemsbidrag, og derudover tjener de også penge på at lave forskellige aktiviteter, som foredrag, rundvisninger og undervisning. Mange af de ting har dog også været sat på pause.

– Derfor har vi været tvunget til at skære kraftigt ned på, hvad vi brugte penge på og har måttet spare, hvor vi kunne bare for at kunne få råd til huslejen, fortæller Mads Wilson.

De to færdige tanke til Spica-raketten. Tankene buler fordi de er deformationshærdede, så de kan modstå højere tryk. Foto: Carsten Olsen

Projektet stadig på rette vej

Selvom man er blevet udfordret af, ikke kun corona, men også krigen i Ukraine, så skrider projektet om at få en bemandet raket i luften stadig fremad, fortæller Mads Wilson.

– Vi er godt i gang med at bygge den her store raketprototype. Ude i vores hangar ligger lige nu hele midtersektionen til raketten. De to store tanke er færdige, og den store motor er også i gang med at blive bygget, så der sker ting. Men hvor Nexø-raketterne var lige godt 30 centimeter i diameter, så er den her en meter i diameter. Det vil sige, at alt, inklusive prisen på ting og den tid det tager at lave tingene, lige bliver ganget med fire, siger han.

Økonomien er i det hele taget den store kæphest for de frivillige rumentusiaster og i et forsøg på at spare penge, har man blandt andet selv bygget værktøjer, der kan lave de dele, der skal bruges til raketten. Deriblandt nogle svejserobotter, der skal bruges til at bygge de tanke, som raketten primært består af. Men det kræver også tid, som man i forvejen ikke har alt for meget af.

– Det er den samme gamle sygdom, som vi altid har haft. Hvis man ikke har nogen penge, må man bruge tid og lægge mere arbejde i det i stedet. Men i og med at det er frivilligt arbejde, kan man jo kun lægge et vist antal timer i det, siger Mads Wilson.

Er der tidspunkter, hvor I måske tænker, at I har gabt over for meget?

– Det synes jeg ikke. Det er stadig lysten, der driver værket. Jeg tror mere, at der måske er en utålmodighed over, at det går lidt langsomt.

Afhængige af folks interesse

Mads Wilson og resten af Copenhagen Suboritals er dog ikke de eneste, der er lidt utålmodige, fortæller talsmanden.

De mennesker, der følger med og støtter projektet, bliver nemlig også mere og mere utålmodige efter at se noget blive sendt i luften.

– Der er en eller anden form for nervøsitet for, om vi kan blive ved med at fastholde folks interesse, så vi kan blive ved med at overleve. Vi er ekstremt afhængige af goodwill, hvilket er noget, vi har oplevet meget af, når vi har været på Bornholm, fortæller Mads Wilson.

Han vurderer, at hvis de har en måned uden ekstra aktiviteter som foredrag og rundvisninger, så har de cirka 5.000-10.000 kroner til overs, når de faste udgifter er betalt. Og det kommer man ikke så langt for, lyder det.

– Det er svært at stille folks utålmodighed på så mange andre måder end ved at sende noget op. Det er jo det, folk gerne vil se. Dem, der følger med, vil gerne se et show, siger Mads Wilson.

Han understreger samtidig, at projektet har udviklet sig i en grad, så man ikke længere bare klasker noget sammen og får sendt det af sted.

– Vi gør ikke noget, uden der er en plan og idé med det. Vi har en meget mere grundig ingeniørtilgang til det, end da vi startede. Det tager også bare længere tid.

Stadig meget optimistisk

For 2,5 år siden sagde Mads Wilson, at han regnede med, at de kunne være klar til en opsendelse inden for de næste par år, fordi han på daværende tidspunkt regnede med, at de ville være ved at være færdige.

Men efter corona kom og satte tingene i dvale, vil han ikke længere sætte en tidshorisont på, hvornår man regner med at være klar til en bemandet opsendelse fra Østersøen.

– Jeg håber stadig, at vi i løbet af de næste par år har en testopsendelse af Spica, fordi vi nu trods alt er så langt med den, og der er rigtig meget infrastruktur, der er på plads. Vi mangler ”bare” at samle raketten, men det er nu også et stort projekt, så jeg tør ikke sætte en tidshorisont på det mere, siger Mads Wilson.

Hvis du skal være helt ærlig, synes du så stadig, at missionen om en bemandet rumkapsel er realistisk for jer?

– Det afhænger som altid af økonomi. Vi arbejder benhårdt på at få nogle flere indtægter. Når man ser på vores årsbudget, så svarer det mere eller mindre til bruttolønnen for én ingeniør i et eller andet stort firma. Men jeg synes helt sikkert stadig, at det er realitisk, og jeg er meget optimistisk. Spørgsmålet er nok nærmere, hvor lang tid det kommer til at tage.