Det er sikkert ikke overraskende for dem, der har læst mine tidligere indlæg, at jeg ikke er enig med NHK i, at den kristne gud har en særlig status, når der kommer til videnskabelige beviser for dens eksistens.
Hvis det ikke er muligt at bruge de samme beviskrav for den kristne gud som for alle andre overnaturlige væsener, så gør man det umuligt at bevise dens ekistens. NHK påstår desuden, at hvis nogen finder hans gud og beskriver den videnskabeligt, så er det ikke hans gud.
For nemt
Jeg synes, at det er en alt for nem måde at undslippe problemet med manglende beviser for den kristne gud.
Som jeg ser det, så er det lige så usandsynligt, at den kristne gud findes, som at de hinduistiske guder eller de gamle nordiske guder findes.