ASG-duo på inspirationstur til Kroatien

ASG-duo på inspirationstur til Kroatien
Agnes Mortensen og Sejr Mortensen fra ASG-Volley har været i Kroatien for at hente inspiration til træningen af klubbens unge spillere. Eget foto
NOTITS | SPORT | 2. OKT • 13:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | SPORT | 2. OKT • 13:00

En efterårstur til Kroatien lyder nærmest som en ferie, men for Agnes Mortensen og Sejr Mortensen var det ikke derfor, de tog til Zadar ved Adriaterhavet. De to volleyballtrænere fra ASG var der sammen med 133 andre ungdomstrænere fra hele Europa for at dele erfaringer og metoder inden for skabelsen af små stjerner.

– Volleyball Danmark havde fem pladser på konferencen. Vi er i ASG-Volley stolte over, at vi fik de to pladser, fortæller Peter Kure fra ASG i en pressemeddelelse.

På konferencen holdt anerkendte trænere fra USA, Holland og Canada et oplæg om træning af børn og unge, og der var også en praktisk del, hvor øvelser og metoder blev demonstreret i træningssituationer. Til sidst var der mulighed for at krydse ideer på tværs af kulturer og finde inspiration hos hinanden, fortæller Peter Kure.

FÅ ABONNEMENT