– Det hedder det. Vi underretter om, at her er nogen, der har brug for hjælp. Vi underretter ikke for at sige, at her er nogen, der ikke skal have et barn. Det er jo overhovedet ikke der, vi er. Men jeg synes faktisk allerede ved første møde, så lykkes det at forklare og forstå, at det ikke er der, vi er på vej hen. Det handler om et oprigtigt ønske om, at de får en god familiestart.
Hvornår har I sat i gang med det her arbejde?
– Det har vi egentlig gjort i mange år, men det blev hele tiden forbedret og forfinet. Vi har fået et mere struktureret samarbejde med kommunen tilbage for cirka 5 år siden, faktisk på initiativ fra Spædbørns Psykiatrien. Der er en lidt kedelig statistik omkring de meget alvorligt psykiske kvinder. Der er en stor risiko for, at deres børn også ender med at komme i spædbørnspsykiatrien og have et forløb. Det er omkring 50 procent af dem med alvorlig psykisk sygdom, hvor deres børn også ender med en psykisk sygdom. Deres udgangspunkt var så egentlig, at der skal vi kunne sætte ind tidligere med støtte, så vi så vidt muligt ikke får et barn, der bliver for belastet af en forælder med psykisk sygdom. Og hvis det så er, at barnet også har nogle reaktioner, bliver barnet også tidligt fanget til at kunne få noget hjælp. Det startede de så op, og det gjorde de også på de andre hospitaler i Region Hovedstaden.
Høj faglighed, gode patientforløb, færre indgreb og samarbejde mellem praktiserende læge og sygeplejersker er nævnt som en del af årsagen til, at du får prisen. Hvordan sikrer I det?
– Vi starter med at få en henvisning fra en læge, som også kender patienten, men ellers så er der faktisk sådan sat i skema, når man starter med at gå i et forløb på hospitalet. Vi spørger ind alle, vi spørger også ind til, om de har været udsat for vold, eller vi spørger ind til, om de har haft misbrug og sådan noget. Det er en eller anden form for screening for, om er der nu nogle særlige situationer her, der gør, at vi skal være ekstra opmærksomme. Det bliver alle spurgt om.