Karen vinder pris for sit arbejde – men hun dedikerer den til hele holdet

Karen vinder pris for sit arbejde – men hun dedikerer den til hele holdet
Karen Wøjdemann valgte gerningen som fødselslæge, fordi det byder på mange forskellige perspektiver, hvor det også er både bredt og intenst. Foto: Martin Søndergaard Jensen
DAGENS NAVN | Torsdag 2. oktober 2025 • 05:30
DAGENS NAVN | Torsdag 2. oktober 2025 • 05:30

Karen Wøjdemann, overlæge og ph.d på Bornholms Hospital, er den ene modtager af fonden ’En god start i livet’ pris for sit arbejde med at støtte sårbare familier og sikre børn den bedst mulige start på livet.

Hvor lang tid har du arbejdet her?

– Jeg har været her i 12 år, men jeg er ikke fra Bornholm. Min mand er født og opvokset herovre, og da vores børn blev voksne og flyttede hjemmefra, boede vi i København. Det er der jo rigtig mange, der gør, fordi de har taget uddannelsen der, og så flytter man ikke lige, fordi nu går børnene i skole og så videre. Men så syntes vi, at vi skulle ryste posen lidt, og så blev det en tur til Bornholm. Så blev vi hængende.

Hvad er det, projektet indeholder?

– Man kan sige, at hele den her fond (En god start i livet, red.) arbejder på at få fokus på forskellige områder inden for graviditet og fødsler og familiestart. Denne gang har de jo så valgt, at der var jordemødre og så for videre, der skulle have prisen i forhold til vores arbejde med sårbare familier. Og det lyder jo sådan enormt fluffy. Og det er det i virkeligheden også. Når fonden uddeler prisen, er deres ønske, at de gerne vil have fokus på et område, og man vil gerne have nogen til at tale om det. Og bare det at uddele en pris, få Sundhedsministeren til at uddele den og få regionsrådsformanden til at komme, og der er også inviteret nogle andre politiske repræsentanter og faglige repræsentanter.

Hvad er en sårbar familie i den her sammenhæng?

– Ja, det er jo et ekstremt bredt spektrum. Men det handler om mennesker, som udover at være i en sårbar situation skal til at starte en familie. Men det dækker over de mennesker, som har nogle udfordringer, især psykosociale udfordringer, men de kan være betinget af mange ting i livet. Det kan være akutte ting, det kan være, at man er udsat for nogle ting med svær sygdom i familien, eller mistet sine forældre. Alt det der, der kommer i spil, når man selv skal til at lave en familie.

Hvad gør sig gældende for et barn, når det skal have en god start på livet?

– Hvis ikke man kan få det sat i en eller anden form for system eller lære at gøre det på en måde, så barnets behov kan tilgodeses, ender det med, at uanset at man har en rigtig god hensigt, kommer man måske til at give det barn en dårlig start og hele familien en dårlig start. Vi mødes fast med dem hver tredje måned og gennemgår på en personplan, nogle af de her familiers behov, og gøre opmærksom på dem fra vores side, og så siger de, ’okay, vil I være søde at sende en underretning?’ Noget, som mange tror, er noget meget forfærdeligt, nu er vi nok lige ved at få fjernet vores barn. Det er det ikke. Det handler om at sige, her er nogen, der skal have brug for hjælp, og den hjælp, den kræver altså nogle ressourcer, og det er vores kommune, der skal være med til at planlægge det. Men det kan de kun, hvis de får en henvendelse.

Og så kalder man det en underretning?

– Det hedder det. Vi underretter om, at her er nogen, der har brug for hjælp. Vi underretter ikke for at sige, at her er nogen, der ikke skal have et barn. Det er jo overhovedet ikke der, vi er. Men jeg synes faktisk allerede ved første møde, så lykkes det at forklare og forstå, at det ikke er der, vi er på vej hen. Det handler om et oprigtigt ønske om, at de får en god familiestart.

Hvornår har I sat i gang med det her arbejde?

– Det har vi egentlig gjort i mange år, men det blev hele tiden forbedret og forfinet. Vi har fået et mere struktureret samarbejde med kommunen tilbage for cirka 5 år siden, faktisk på initiativ fra Spædbørns Psykiatrien. Der er en lidt kedelig statistik omkring de meget alvorligt psykiske kvinder. Der er en stor risiko for, at deres børn også ender med at komme i spædbørnspsykiatrien og have et forløb. Det er omkring 50 procent af dem med alvorlig psykisk sygdom, hvor deres børn også ender med en psykisk sygdom. Deres udgangspunkt var så egentlig, at der skal vi kunne sætte ind tidligere med støtte, så vi så vidt muligt ikke får et barn, der bliver for belastet af en forælder med psykisk sygdom. Og hvis det så er, at barnet også har nogle reaktioner, bliver barnet også tidligt fanget til at kunne få noget hjælp. Det startede de så op, og det gjorde de også på de andre hospitaler i Region Hovedstaden.

Høj faglighed, gode patientforløb, færre indgreb og samarbejde mellem praktiserende læge og sygeplejersker er nævnt som en del af årsagen til, at du får prisen. Hvordan sikrer I det?

– Vi starter med at få en henvisning fra en læge, som også kender patienten, men ellers så er der faktisk sådan sat i skema, når man starter med at gå i et forløb på hospitalet. Vi spørger ind alle, vi spørger også ind til, om de har været udsat for vold, eller vi spørger ind til, om de har haft misbrug og sådan noget. Det er en eller anden form for screening for, om er der nu nogle særlige situationer her, der gør, at vi skal være ekstra opmærksomme. Det bliver alle spurgt om.

Hvordan foregår forløbet?

– Det foregår på den måde, at man har sådan nogle standardtilbud til alle, og dem, der så har et ekstra behov, og det er jo noget af det, vi kan se på forhånd hos nogen, men der er også noget, der opstår undervejs hos andre, der sætter vi et øget antal besøg ind. I virkeligheden skal man nok se på det som en overskrift i alt det her. Det er, at vi skal sikre relationerne. Fordi for at kunne lave en relation til sit lille, nyfødte barn, så er man nødt til at starte med at arbejde med det med at kunne have en relation til et andet menneske. Det er jo også noget af det, vi prøver at spore os ind på, og det kan man altså kun finde ud af, hvis man ser folk mere end én gang. Vi er nødt til at sige, at vi skal skabe en tillid. Der har vi en særlig mulighed på Bornholm, fordi vi er et lille sted, og vi ser de samme patienter, og de ser de samme fagpersoner.

Når nu det er i hele Region Hovedstaden, man har lavet initiativet – hvorfor er det så dig, der modtager prisen?

– Det er et godt spørgsmål. Det engagement, der ligger i de nære relationer, vi kan have til vores patienter herovre, som gør det lige en lille smule anderledes end de andre steder.

– Vi kan gøre det meget personligt. Det er stadigvæk struktureret, men det er ikke sådan, at folk bare bliver puttet i en eller anden kasse. Vi kender dem alle sammen. Og det er jo ikke noget, man bare kan andre steder, men det kan man måske alligevel godt. Måske kan man alligevel også godt nogle gange stoppe op og sige, kunne vi lave nogle mindre enheder i de store enheder. Det er dog vigtigt for mig at sige, at jeg ikke føler, at jeg modtager prisen alene. Jeg synes, at det er vores team, der modtager det.

Karen Wøjdemann

62 år
Uddannet læge og ph.d. i gynækologi og obstetrik
Overlæge på Bornholms Hospital
Bor i Svaneke privat, men har også fået dispensation til at have bolig i Rønne, da hun skal kunne være på hospitalet indenfor 15 minutter, når hun er vagtsat fødselslæge.
Bor med sin mand, har to børn og to hunde
Hun modtager 3. oktober Årets Pris fra fonden 'En god start i livet'



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT