– Jeg ser Niklas have kvaliteterne til at være en verdensklasserytter på et stort hold, hvor de virkelig kan bruge hans evner, lyder vurderingen fra landstræneren.
Banen var sidste år et stort mål for Niklas Larsen, som var med til at vinde OL-bronze i parløb med netop Mørkøv og guld i holdløbet ved VM i Ballerup.
At succesen i år er kommet på landevejen i en sæson uden fokus på banen, betyder i landstrænerens øjne ikke, at han skal til at sadle om.
– Jeg tror absolut, der er plads til begge dele. Jeg har selv gjort det i min karriere, og Niklas har vundet så meget på banen, så hvis han højner sit niveau på landevejen, vil det også komme til gode på banen. Der er på ingen måde noget, der udelukker det andet, konkluderer Michael Mørkøv.
Larsen er også en del af det danske hold i søndagens linjeløb ved VM.