Dødskajen nærmer sig: Den sidste Svaneke-kutter på vej mod ophugning

Snart bliver den sidste fiskerkutter registreret i Svaneke sejlet mod ophugning. Det er slutningen på en æra for fisker Claus Stenmann Hansen, der alligevel glæder sig til nye udfordringer til søs.

Fra en solbeskinnet bænk på Svaneke Havn sidder Claus Stenmann Hansen og kigger på fiskekutteren R200 Cometen, der har været hans siden 2008. Det er den sidste fiskerkutter, der er registreret og hjemmehørende i Svaneke, og som kan komme ind i Svaneke Havn, fortæller han, og dermed er der noget historie, der forsvinder, når Cometen inden længe skal ophugges.

– Det er ligesom at fjerne Hammershus fra Bornholm, siger han og bemærker, at svanekeboer såvel som turister har vist interesse for den gamle kutter, særligt da den kom sejlende i havn skærtorsdag.

– Folk valfartede til. Det viser noget om, hvor meget fiskeriet betyder.

For det skal den nemlig, altså ophugges, i en ikke alt for fjern fremtid, når alt det bureaukratiske med Søfartsstyrelsen og pantebreve er klaret. I februar fik Claus Stenmann Hansen sammen med en række andre bornholmske fiskere tilsagn om ophugningsstøtte, og for at markere afslutningen på en æra har Claus og hans kone Britta valgt at lægge til i Svaneke Havn og overnatte på den gamle kutter påsken over.

– Det er for at få en god afslutning. Og jeg er glad for, at vi kom hertil, for jeg havde bare en følelse af, at jeg skulle hjem, fortæller han og tilføjer, at det er to-tre år siden han sidste lagde til i Svaneke. Så det er et glædeligt gensyn med den by, der var hans og Brittas hjem fra 1987 indtil for et par år siden, hvor parret solgte deres hus i Svaneke, flyttede til Rønne og puttede pengene i kutteren.

Et godt og hyggeligt liv

Claus Stenmann Hansen er uddannet snedker men har været fisker siden 1987, da han kom til Svaneke fra Ærø. Men selvom afslutningen på Claus' tid som fisker er vemodig, så er der også en lettelse over at stoppe i erhvervet, som de sidste mange år har budt på færre kvoter, altædende sæler og hård kontrol med fiskerne.

– Jeg har det faktisk fint. Da jeg lodsede de sidste brisler i sidste uge i Nexø, var det med en forløsende følelse, og der var ingen tårer. Jeg tænkte også 'ikke mere angst og ikke mere hjertebanken,' fortæller han.

For det opsummerer meget godt den følelse, Claus Stenmann Hansen har haft det de sidste par år som fisker, og i et interview med Tidende i januar 2022 udtalte han:

– Når vi ser kontrollen, så får vi et sæt i maven. Det er der, vi er kommet til nu. Vi har en angst allesammen. Vi er så påvirkede af det, der sker nu, og det er rigtig mange, der er ved at gå ned. Jeg har sgu ikke noget imod at sige det – at det går bare ikke mere. Jeg skal passe på mig selv.

Når han nu ser tilbage på sine mere end 35 år som fisker, så beskriver han det som 'fint' men også meget udfordrende.

– Vi (fiskerne, red.) er blevet jagtet vildt på en ubehagelig måde. Jeg har som fisker aldrig fået en bøde, men det der med at blive overvåget ... nej tak.

– Men jeg har aldrig tænkt det som arbejde, mere som en hobby, der blev til min dagligdag. Det har været et godt og hyggeligt liv.

Endestation dødskajen

Nu står Claus Stenmann Hansen med et tilsagn om ophugningsstøtte - et tilsagn, der har været længe undervejs.

– Det har været en lang kamp de sidste tre år. Vi har satset på ophugning i lang tid, så nu er det en lettelse. Og jeg burde juble over, at jeg har fået ophugning, men det gør jeg ikke, for der er nogle kollegaer, der ikke har fået det, siger han.

Det bliver formenligt tirsdag eller onsdag i næste uge, kutteren skal ud på sit sidste sejlads. Helt præcist hvornår Cometen skal ophugges, kan Claus Stenmann Hansen ikke svare på. Han venter på at høre tilbage fra Søfartsstyrelsen om nogle pantebreve, så alt det formelle kan komme i orden.

– Jeg bliver liggende her, indtil jeg er klar til sejle den på dødskajen, som jeg kalder den, i Nexø. Det bliver ikke sjovt, siger han.

Mit nye skib er på vej

Men når Claus Stenmann Hansen med vemod må sende Cometen på sin sidste sejltur mod endestationen og dødskajen i Nexø, så kan han samtidig glæde sig over, at et andet skib - nemlig Express 5 – er på vej mod Bornholm. Et skib, han håber kan blive hans fremtidige arbejdsplads.

– Mit nye skib er på vej, ha ha. Planen er et job som skibsassistent på færgen og derved blive på vandet, fortæller han og tilføjer, at han det sidste års tid har snedkereret lidt for at holde sig oven vande.

– Og det gik godt, men jeg savnede at være på vandet.

Claus Stenmann Hansen har med egne ord altid drømt om at sejle færger, så på den måde er det meget passende, at hans kurs er sat mod Express 5. Men for at det kan lade sig gøre, skal han tilbage på skolebænken, og han starter på et smedekursus på nogle uger på Campus Bornholm den 17. april, inden han til september skal til Frederikshavn på det maritime uddannelsescenter MARTEC, hvor uddannelsen til skibsassistent skal gøres færdig. Men fordi han er uddannet snedker og i sin læretid arbejdede med at bygge skibe,  kan han tage uddannelsen med svendebrev og forkorte forløbet, så han allerede kan kalde sig skibsassistent til næste år.

At komme tilbage på skolebænken er ikke nødvendigvis noget, han ser frem til.

– Men jeg må tage mig sammen. Det er noget, jeg kan, vil og skal, så det er bare at smile hele vejen.

I mellemtiden begynder han som cateringmedarbejder på færgen, som han håber, han kommer til at føle sig hjemme ombord på.

– Jeg skal kunne kende hver en krog og lyd på skibet. Jeg håber, jeg får følelsen af, at det er mit skib, selvom jeg godt ved, det ikke er det.