Bofas medarbejdere ser for øjeblikket nærmere på det materiel, som de fire bydere har foreslået at bruge på Bornholm, ligesom juridiske og tekniske rådgivere er i gang med en grundig gennemlæsning af de indkommende bud.
Først når borgmester Jacob Trøst i slutningen af året har underskrevet en kontrakt, vil det blive offentliggjort, hvilke selskaber der har vundet opgaven, og hvordan fremtidens skraldespande og affaldsstationer (de såkaldte MiljØ’er, der skal placeres i sommerhusområder og bykernerne, hvor skraldebiler har svært ved at komme frem) kommer til at se ud.
– Både jeg og Bofas medarbejdere glæder os til, at vi senest ved udgangen af 2024 kan trykke på startknappen til nye affaldsordninger her på øen, siger Jens Hjul-Nielsen.