Anders' selskab har 12.000 abonnenter – og får en gazellepris i dag

I 2013 fik Anders Bøgeløv Jensen en idé om at skabe en virksomhed, der donerede hele sit overskud til velgørende organisationer. I dag har teleselskabet Greenspeak 12.000 abonnenter, som hvert kvartal beslutter, hvilke organisationer, der skal have virksomhedens overskud, og torsdag modtager de en gazellepris.

For ni år siden havde Anders Bøgeløv Jensen lige fået sin anden søn og en rigtig god idé. Siden da er han flyttet til Bornholm, har plantet 1000 træer i sin baghave og er blevet formand i ØkoBornholm, men lige nu skal det handle om det, der skete for ni år siden, og det der sker torsdag.

Han ville nemlig lave en virksomhed, hvor hele overskuddet gik til at gøre en positiv forskel i verden, og da han i et opslag på Facebook spurgte ud i sit netværk, om nogen kunne se pointen i et teleselskab, hvor overskuddet gik til velgørende formål, fik han snart en henvendelse fra Mads Tofthøj Rasmussen, som ville være med til at sætte handling på idéen.

– De første par år var det bare Mads og mig, der drømte om det her. Jeg kunne jo ikke tilbyde løn eller noget, så han blev medejer, og efter et par år fik vi så også en mere med, fortæller han.

Den sidste person var Mark Hans Rasmussen, og de tre musketerer startede ud i sommeren 2015 med deres første abonnent, som købte ind på konceptet om, at overskuddet fra abonnemetet skulle gå til klima- og miljøprojekter, og siden da er det faktisk gået stille og roligt fremad.

– Grunden til, at det lige blev et teleselskab, er fordi vi gerne ville tilbyde et produkt, som alle allerede har, så man ikke som sådan skal have flere penge op af lommen for at gøre en forskel.

– På den ene side har det været nemt at komme ind på markedet, for vores abonnenter går egentlig ikke så meget op i, om nogle andre kan tilbyde et billigere abonnement. De er med, fordi de måske oplever en god kundeservice, og fordi de vil gøre noget godt i verden, fortæller Anders Bøgeløv Jensen.

Hvert kvartal har alle telefonnumre nemlig mulighed for at stemme mellem otte forskellige organisationer. Hver af de otte organisationer får så stor en procentdel af kvartalets overskud, som den procentdel af abonnenter har stemt på dem.

– Det er måske halvdelen af vores abonnenter, der rent faktisk stemmer. Men nogle er også bare tilfredse med, at pengene bliver fordelt uden deres indflydelse. De kan jo se, at pengene kommer et godt sted hen, fortæller han.

De otte organisationer har alle dansk CVR-nummer, og pengene bliver tildelt uden øremærkning. Det handler om tillid, for det nytter ikke noget at donere en masse penge til en brønd, hvis der ikke er penge til den projektmedarbejder, der skal få det til at ske.

– Den velgørende organisation må selv finde ud af, hvordan de får mest ud af pengene. Ligesom vores kunder stoler på os, så stoler vi også på vores samarbejdspartnere, forklarer han.

Frivilligt arbejde i firmaet

Men hvordan stoler man som kunde på noget, der faktisk lyder lidt for godt til at være sandt? For danskerne er kritiske forbrugere, som holder øje med, hvordan pengene bliver brugt i en organisation, hvor man måske ikke love guld, men i hvert fald grønne skove.

– En ting er at sige, at man gerne vil give pengene til velgørenhed, men noget helt andet er at gøre det. For ja, man kan sagtens undgå, at der kommer et overskud ved at udbetale det hele til sig selv i løn, forklarer Anders Bøgeløv Jensen.

Derfor var der ikke nogen, der fik løn de første to og et halvt år. Med det lave antal af abonnenter var det nemlig meget små beløb, der kunne trækkes ud. Han gætter på, at man tjener mellem 10 og 20 kroner på en måned per abonnement. Resten af pengene går til at leje sig ind på nettet, som Telia og Telenor ejer, og til kundeservice. Det lyder næsten for godt til at være sandt.

– Men det er jo ikke for godt til at være sandt. Hvor mange mennesker arbejder i deres fritid i en forening? Greenspeak var vores frivillige forening til at starte med, og vi havde fuldtidsjobs ved siden af, forklarer medstifteren, som selv var den første til at gå på fuldtid i firmaet efter de første par år.

– Da vi fik så mange abonnenter, at det ikke længere kunne betale sig at udlicitere vores kundeservice, så opsagde jeg mit job og gik ind i det fuldtid med en månedsløn på 19.000, og hvor jeg kunne se, at hvis det blev ved med at gå så godt, så kunne jeg godt komme tættere på en normal løn efter det første år.

Ens vilkår for alle

I dag får alle medarbejdere - fra kommunikationsmedarbejder til direktør - en månedsløn på 33.000 kroner før skat, og alle arbejder 30 timer om ugen fra hver deres hjemmekontor. Anders Bøgeløv Jensen arbejder fra sit skrivebord i Aakirkeby. Her tjekker han mails og tager telefonen døgnet rundt hver anden uge. Den anden uge holder han fri, mens en af de andre medejere har døgnvagten.

– Vi har 12.000 abonnenter lige nu, men vi drømmer om at have 100.000, for så kunne vi dele en million kroner ud hver måned, drømmer han.

Langt de fleste af kunderne er kommet, fordi andre kunder har anbefalet dem at skifte til det velgørende teleselskab, og den helt store drøm for Anders Bøgeløv Jensen er, at andre virksomheder lader sig inspirere af eksemplet, så det bliver nemmere for forbrugerne at tage gode valg og være med til at gøre en positiv forskel i verden.

– Vi vil gerne inspirere andre virksomheder til at kæmpe denne her kamp sammen med os. Det hele behøver ikke være en konkurrence på priser, for tænk hvis vi kan få kunderne til at vælge teleselskab efter, hvem der laver den bedste positive forskel i verden. Det behøver jo ikke være et teleselskab - tænk hvis vi startede en bank på denne her måde? Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Som bekendt er mennesker, der øjner en mulighed for at skrabe til sig dog også ofte en grænse for, hvor filantropisk en virksomhed bliver. Derfor har alle ejerne underskrevet et juridisk dokument, om at de ikke vil sælge deres andel dyrere, end de selv har købt den, og at de først og fremmest skal tilbyde at sælge til de øvrige partnere, og først derefter til en anden privatperson, som skal skrive under på den samme ejeraftale.

– Denne ejeraftale kan kun ophæves, hvis samtlige ejere er enige om det. Det kan selvfølgelig være, at der engang er en, der overtager min del, som vil noget andet end jeg vil. På den måde er der ikke noget, der er permanent, fortæller han.

Og lige netop det, at alt er foranderligt, mener han faktisk er en rigtig vigtig pointe, også når vi kigger på virksomhederne omkring os.

– Der er intet, der forhindrer de eksisterende virksomheder i at lave en positiv forandring. Vi lægger et stort ansvar over på forbrugerne, når de skal vælge ansvarligt i stedet for at virksomhederne også tager et ansvar på sig, opfører sig ordentligt og prøver at gøre noget godt i verden, mener han.

Gazelle-virksomhed

Torsdag modtager Anders Bøgeløv Jensen og resten af firmaet Børsens gazellepris for første gang. Den indikerer, at firmaet har vækstet meget i løbet af de seneste år - og det er han naturligvis stolt af. Men ikke fordi firmaet er vokset.

– Vi har nok ikke holdt så meget øje med, hvor meget vi er vokset på den måde, men vi kæmper jo for at vi skal donere flere og flere penge, forklarer han.

Det er nemlig ikke dem selv, der har indstillet virksomheden til prisen, men de har valgt, at de gerne vil have den fysisk, og at de skal med til prisoverrækkelsen i København torsdag.

Han er ellers kun sjældent i København i forbindelse med arbejdet, for efter corona valgte de at nedlægge kontoret.

Han kan derfor leve sit liv i ro og mag på Bornholm her over vinteren - med otte høns, en kat, ild i brændeovnen og helt uden pendlerproblemer.

– Det kan godt blive lidt for stille henover vinteren, for mine børn bor hos deres mor i København, så det kan sagtens være, at det engang i fremtiden kommer på tale, at jeg tager vinterperioden et varmere sted i udlandet. Det har jo ingen betydning, når alle arbejder hjemmefra, siger Anders Bøgeløv Jensen.