Barslunds historie om et lykkeligt forlis

Det var en verdenssensation, da rejetrawleren Ocean Prawns fra Nexø gik ned ved Grønland i 1984. Det var aldrig før sket i historien, at et skib gik ned i ishavet, uden at besætningen fik en skramme. Siden forliset har Kristian Barslund Jensen haft sikkerhed som øverste prioritet.

Ivar Holm, forhenværende forstander på skipperskolen i Rønne, husker stadig den dag, der skulle afgives søforklaring efter Ocean Prawns forlis ved Grønland i 1984.

– Folk kom fra hele verden for at høre, hvordan det kunne lade sig gøre at få 30 mennesker op af ishavet uden en våd sok, siger han.

For Kristian Barslund Jensen, der ejede trawleren sammen med Birger Pedersen, er det "fuldstændig surrealistisk" at tænke tilbage på hændelsesforløbet op til forliset.

– Vi havde lige haft skibet på værft og talte om, at vi kunne se tegn på, at vi skulle have noget større, husker Kristian Barslund Jensen.

Besætningen på Ocean Prawns-flåden har arbejdsoverlevelsesdragt på, når der arbejdes på trawldækket i dårligt vejr. Eget foto


Vil I teste en overlevelsesdragt?

Kort efter samlede rederiet sine ledende medarbejdere på et seminar i Nordjylland. Her blev det besluttet at rederiet skulle bygge "verdens mest avancerede rejetrawler", som skulle afløse den seks år gamle Ocean Prawns.

Samtidig indgik Kristian Barslund Jensen en aftale, som skulle vise sig at blive en af de vigtigste i rederiets historie.

– Viking var i gang med at lave nogle polaroverlevelsesdragter, der kunne holde et menneske varmt i et døgn i iskoldt vand. De spurgte, om vi kunne teste dem ved Grønland og se, hvordan de virkede, husker Ocean Prawns-skipperen fra Nexø.

Rederiet slog til og indkøbte overlevelsesdragter til hele besætningen.

– Det første vi gjorde, da vi kom til Grønland, var, at få alle mand til at tage overlevelsesdragten på og hoppe i vandet. Så folk kunne vænne sig til, hvad der sker, når man kommer i vandet, fortæller Kristian Barslund Jensen.

Birger blev lidt hidsig

Birger Pedersen var skipper, og Knud K. Nielsen var andenstyrmand den nat, Ocean Prawns forliste. Knud K. Nielsen husker, at det var mørkt, og at temperaturen lå omkring minus en.

– Vi lå inde i isen ud for Holsteinsborg. Det havde blæst kraftigt, men vinden var i aftagende. Vi sad og drak kaffe, da vi blev ramt, men vi var vant til at det rykkede i skibet, så vi tog os ikke af det, før der kom en melding om, at der var vand i lasten. Vi forsøgte at pumpe, men der var ikke tid. Så tog vi overlevelsesdragterne på, som lå i kamrene, og gik i flåderne. Efter halvanden time blev vi samlet op af et færøsk skib, fortæller Knud K. Nielsen.

Han deltog ikke i søforhøret i Rønne Ret, men fik senere genfortalt, hvad der var sket.

– Jeg hørte, at Birger var blevet lidt hidsig, fordi folk blev ved med at stille spørgsmål. Men et totalforlis i ishavet uden en knækket negl – det var det eneste kendte tilfælde i det farvand. Der var ikke en eneste frostskade, intet. Hele besætningen på 29 mand var uskadte. Folk ville vide, hvordan det kunne lade sig gøre, siger Knud K. Nielsen.

Fik dragten på og faldt til ro

Kristian Barslund Jensen var ikke selv med på turen, der blev Ocean Prawns sidste, men Birger Pedersen fortalte efterfølgende sin makker om forløbet:

– Han fortalte, at der var lidt panik, lige da folk fik at vide, at der var gået hul i bunden, og det skulle gå stærkt. Men ligeså snart folk havde fået deres overlevelsesdragt på, så faldt de fuldstændig til ro. For de vidste jo, at den kunne holde dem varme i 24 timer i nul grader varmt vandt.

– Hvis de ikke havde haft overlevelsesdragterne på?

– Så er jeg bange for, der var gået panik i lortet, siger Kristian Barslund Jensen.

Ocean Prawns, der har hovedkvarter i Nexø, har op til seks trawlere liggende i ishavet, hvor der fiskes efter rejer og hellefisk. Eget foto


Øvelser er fast procedure

Ocean Prawns har i dag op til seks trawlere liggende i Nordatlanten. Besætningen svinger fra 25 til 30 mand per tur, og sikkerhed er en del af dagligdagen om bord.

– Vi holder øvelser en gang om måneden cirka. Og så har vi en fast procedure, når vi sejler fra havnen. Den første morgen ude holder vi båd- og brandmanøvre, og det er på fuld skala. Vi laver en ildebrand et eller andet sted og lægger nogle dragter med saltsække i, så det bliver tungt. Og så slukker vi lyset, og folk får røgdykkerudstyr på, og så går de ind og finder dem og bringer dem op.

Nyansatte gøres med det samme fortrolige med redningsudstyr og -manøvrer.

– Alt efter hvor mange nye der er med, lukkes to eller fire ind i mørkt rum, hvor de skal iføre sig overlevelsesdragter og komme ud igen, fortæller Kristian Barslund Jensen, der udvidede samarbejdet med Viking efter forliset ved Holsteinsborg.

Tid til at vende

Virksomheden udviklede blandt andet en arbejdsoverlevelsesdragt til dårligt vejr, som Nexø-rederiet bruger på dækket. De otte mand, der arbejder på trawldækket på hver tur, har en dragt, som de kan arbejde i. Hvis der kommer besked fra broen, at man skal have dragten på, så må man ikke gå på dækket uden.

Ifølge Kristian Barslund Jensen giver det dyrebar tid, hvis uheldet er ude.

– Hvis vi er ved at hive trawlet eller sætte trawlet, og der ryger en mand ud, så går der i hvert fald et kvarter, før vi kan stoppe. Vi kan ikke bare bakke, for så kører vi hele lortet i skruen (trawlet, red.), og så kan vi slet ikke kommet nogen steder. Inden vi kommer rundt, så er folk jo døde, hvis ikke de har noget på, de kan holde varmen i, siger han.

Han er ikke konfliktsky

Det er efterhånden en del år siden at Kristian Barslund Jensen har sejlet som kaptajn, men Knud K. Nielsen nåede at sejle for Ocean Prawns i over 30 år, inden han gik på pension som 74-årig. Han har været styrmand på mange togter med Kristian Barslund Jensen på broen og husker, at besætningen aldrig var i tvivl om, at kaptajnen mente, hvad han sagde.

– Han er ikke konfliktsky, siger Knud K. Nielsen, der har bevaret en tæt relation til sin gamle chef.

– Jamen, det er den måde, jeg arbejder på, bekræfter Kristian Barslund Jensen.

– Jeg kan ikke have det der med, at man skal gå og ruge over det. Hvis nogen laver noget forkert, bliver de kaldt på broen øjeblikkeligt, og så får de en advarsel, og så er det det. Jeg hidser mig aldrig op eller råber eller skælder ud. Jeg tager dem op stille og roligt og forklarer, at det der, det går bare ikke, siger Barslund Jensen.

Jeg siger det kun én gang

Der er ingen diskussion om rangorden og hierarki, når man fisker rejer i ishavet.

– Hvis jeg har kaldt ned og givet besked: det er så dårligt vejr i dag, så vi skal have overlevelsesdragt på – så kan det ske, at der er nogen, der mener, at de har mere forstand på det, end jeg har, som siger, nej, det behøver jeg sgu ikke i dag, vi har fanme fint vejr. Det gør de kun én gang. Hvis de ikke kan rette sig ind efter det, så kan de ikke være om bord mere, siger Kristian Barslund Jensen, der indtil i år har stået i spidsen for koncernen efter Birger Pedersens død i 1996.

I dag er han arbejdende formand, mens ansvaret som administrerende direktør er overgået til sønnen Daniel Barslund.

Ser man bort fra Per Birger Madsens tragiske dødsfald i 1993, har der ifølge Kristian Barslund Jensen ikke været alvorlige ulykker i Nordatlanten siden Ocean Tigers forlis i 1984.

– Der har været en enkelt brand, men den blev hurtigt slukket. Og det var, fordi folk vidste præcis, hvad de skulle gøre.