Voldsnegle i massive mængder

Flemming Frandsen deler nogle erfaringer om stribede voldsnegle.

I sin klumme i Svaneke Bladet den 24. juli 2024 kommer Elisabeth Falk fra Svaneke Haveforening blandt andet ind på problemerne med snegle, dræbersneglen især, som mange kæmper med og som alle kender.

Hun nævner også den brogede voldsnegl, som mange steder er begyndt at give så store problemer, at selv et par større, landsdækkende aviser har viet den længere artikler. Elisabeth Falk skriver, at hun er stødt på 10 af slagsen. Det har givet mig lyst til at delagtiggøre andre i mine egne erfaringer med netop denne snegl.

Vores have med alt dens liv

Indledningsvis skal jeg sige, at vi bor midt i Svaneke by, hvor vi har en have på vel godt 100 kvadratmeter.

Haven er helt omkranset af høje mure. Den eneste adgang er over murene, som naboens kat jævnligt benytter - eller under porten, hvor et par grønbrogede tudser har skaffet sig adgang. De har været her i flere år. Naturlige instinkter har om foråret drevet dem ned til vandet for at parre sig, hvorefter de så har fundet tilbage hertil. Vi går ud fra, at der er tale om de samme to.

Haven er meget grøn og frodig og tæt bevokset. Selvsåede blomster som stokroser, løvemund og aksærenpris skal stå meget i vejen, før der bliver tyndet ud i dem.

På samme måde er det med de vilde jordbær. Jorden er med andre ord næsten helt dækket. Det har gjort, at vi har mange insekter i haven og ikke mindst om natten, hvor aksærenprisen tiltrækker mange - måske fordi den ikke som de fleste andre blomster lukker sig om natten.

Fugle

De mange insekter, og måske også roen, har medvirket til, at et par havesangere, et par solsorter og et par ringduer i år har fået unger på vingerne her i haven.

Havesangerhannen hørte vi, men vi så ellers ikke meget til dem og pludselig var de væk. De må have vogtet over deres territorium, for solsorterne begyndte først at bygge rede, da havesangerne var fløjet. Solsorterne gav en del ballade, for ungerne blev i haven i næsten to uger efter, at de havde forladt reden. De gamle fortsatte med fodre dem og skældte os ud på ret nært hold, når vi sad og spiste på terrassen. Det var uden virkning at fortælle dem, at det er os, som betaler grundskylden på matriklen.

Snegle

I haven, hvoraf en del ligger i permanent skygge, har vi altid haft en krukke med basilikum, som vi kunne plukke af efter behov.

I 2022 opdagede vi, at planten var ædt op af snegle. Nogle hostaer led samme skæbne. Sneglene så vi aldrig, og vi tænkte, at en potte basilikum kunne vi altid købe i Brugsen, når vi havde brug for det. De koster ikke alverden. Det er selvfølgelig ikke som at have sin egen, men alligevel - så Herre Gud.

Sidste sommer havde vi tre selvsåede solsikker, som midt i juli efter en længere tørkeperiode stod med fuldt udsprungne blomster i halvanden meters højde. Så kom der regn, og da de allerede efter få dage var næsten ædt op af snegle, så gik situationens alvor op for os.

Sneglene havde vi aldrig rigtigt set. De er kun fremme i de mørkeste timer, så jeg så dem først, da jeg en aften gik ud med en lygte. Der gik nogle dage, før jeg fik dem identificeret som stribet voldsnegl, men jeg var klar over, at her måtte der skrides ind - systematisk.

Bekæmpelse

Jeg gik derfor hver aften en times tid efter solnedgang ud med en lommelygte i den ene hånd og en lille håndspade i den anden og alle snegle som jeg stødte på, blev knust og skubbet til side, hvor de så kunne indgå i det naturlige kredsløb.

De fleste var på jorden eller på fliserne, men oven på regn kravlede de også op ad sokkel og murværk.

Elisabeth Falk havde taget 10. De fleste vil nok tænke, at jeg overdriver, når jeg skriver, at jeg sidste sommer nåede op på over 4000 (fire tusinde!).

I det regnskab indgår, at jeg en aften så, at en lav, tætklippet gyldenlak var oversået med små snegle på størrelse med en lille ært. Der var ikke andet for end at lægge sarte følelser til side. Jeg knuste alle, som jeg så, mellem to fingre. Proceduren gentog jeg den følgende aften, og i alt nåede jeg op på 265 på denne ene plante. Det passer meget godt med det antal æg, som en enkelt voksen snegl kan lægge. En uges tid senere, da det igen havde regnet, opdagede jeg en næsten lige så stor flok kravle op ad muren på udhuset fra et tilsvarende udklækningssted. Disse kunne klares med spaden, og dem fråsede 7 solsorter sig i den følgende morgen.

Man skal i gang tidligt

I år læste jeg mig til, at hvis man vil bekæmpe voldsnegle, så må man sætte ind allerede i maj, da de lægger deres æg i sensommeren - det vil sige fra slutningen af juli og frem til begyndelsen af september.

Igen i år har jeg derfor så godt som hver aften gået en runde i haven med min lygte og spaden. Til og med i går er jeg nået op på godt 1600. Der er ingen yngel endnu, men af de 24, som det blev til i aftes (26. juli), var der tre store, som tydeligvis var klar til at lægge æg. Denne rutine vil blive fortsat resten af sæson, men det er nok tvivlsomt, om det vil lykkes helt at befri haven for disse snegle. Af andre snegle har der været nogle få almindelige havesnegle, to leopardsnegle med en 20-30 ungsnegle og kun én enkelt dræbersnegl. Alle har uden nåde lidt samme skæbne, selvom leopard- og havesnegle vist ikke er de store skadevoldere.

Ingen blødsødenhed!

At voldsneglen har haft en sådan ”succes” i vores have skyldes selvfølgelig de leve- og formeringsbetingelser, som den har haft - og kan man sige, at vi så sent blev opmærksom på dens eksistens.

Vores held med at bekæmpe den er, at vores have er helt lukket. Havde den ikke været det, så ville sneglene have bredt sig til omgivende haver. Måske ikke med den tilvækst, som vi har oplevet, men der er alligevel al mulig grund til at bekæmpe den mest muligt - ingen blødsødenhed!

Den er ikke ulækker som dræbersneglen, men den er potentielt en lige så stor skadevolder, fordi den kravler op i planterne, hvor dræbersneglen holder sig til jordoverfladen. Det er muligt, at voldsneglen i teorien ikke er en såkaldt invasiv art, fordi den oprindeligt blev indført til udsætning på Københavns volde, men her på øen er den invasiv!