Vi drømmer ikke om en erhvervspark, men om et eventyr

Bornholm har brug for et grønt erhvervseventyr. Her er fem bud på at få det til at ende lykkeligt.

I et radioprogram for nyligt udtrykte borgmesteren meget rigtigt, at vi borgere har mange muligheder for at få kommunalbestyrelsen i tale, og at høringer ikke er den eneste måde at give sin mening til kende på. Så her er mine ”fem ting at tage med næste gang I taler energiø”.

1. Vores unge fortjener muligheder

En veninde ramte plet hos mig, da hun forleden sagde: ”Dét, der interesserer mig mest, er om der vil være gode jobs her i fremtiden til mine børn. Jeg vil jo gerne have at mine børnebørn kan vokse op i nærheden, og opleve den barndom man kan have her. Mine forældre var da virkelig bekymrede, da jeg sagde min gode stilling op for at flytte hjem.”

Alle kommuner skriger efter mere arbejdskraft. Men de, der har flest virksomheder, har det faktisk nemmest. Som tilflytter er jobbet afgørende, men jobmuligheder i flertal er bedre.

Danskere, og særligt de unge er blevet meget mobile. De flytter ovenikøbet ofte i grupper af venner. De vælger steder, der kan give dem et godt liv med familie, natur og udviklingsmuligheder. Livet skal være meningsfuldt og jobbet skal være spændende.

At arbejde med bæredygtig udvikling er attraktivt, fordi det opleves som både meningsfuldt og spændende.

Den slags stillinger har vi mange af. Flere er en fordel.

2. Erhvervspark og energiø

Lad ikke Bornholm som energiø begrænse sig til en transformerstation og et power-to-x-anlæg. For den almindelige bornholmer er det jo ikke anlæggene der er det interessante, selv med et udsigtstårn, mere natur og vandrestier kan de nok blive svære nogensinde at elske. Nej, det er mulighederne i kølvandet på disse anlæg, der kan vise sig at blive appelsinen i en turban. Overskudsvarme, nye netværk, ny efterspørgsel. Skal vi bornholmere sluge en bitter pille, så lad staten give os noget sirup at sluge den med. Giv os billetten til et grønt erhvervseventyr. Lad en erhvervspark være en del af EnergiØ investeringerne.

3. Vær ikke bange for at tænke stort

Billedet af en stor transformerstation ikke langt fra Sose Strand kan måske en dag blive et postkort værdigt. Lige nu er det ikke i min glansbilledbog. Det betyder ikke at småt er godt. Og slet ikke når vi taler erhvervsparker. En erhvervspark er i udgangspunktet bare en streg på et kort, et stykke mark med en forpagtningsaftale. En stor erhvervspark er derfor ikke værre eller bedre for os, der cykler til stranden næste sommer. Størrelsen af arealet er imidlertid afgørende for hvor attraktivt det kan være for nye virksomheder at flytte hertil.

Hvis mange virksomheder så ad åre slår sig ned, da er er en stor erhvervspark jo ikke længere bare en stor græsmark. Da er den blevet til bygninger fulde af noget jeg og min veninde i dag kun kan drømme om: Grønne jobs til vores unge.

Jeg nærer stor respekt for vores lokale landbrug. Men det er ikke dér, de fleste unge drømmer om en karriere. Realiteten er nok nærmere, at landbruget ikke i al evighed kommer til at udgøre 60 procent af vores areal. 34.100 hektar landbrugsjord har vi på Bornholm. Så tænk ikke småt, vær ikke bange for at tegne en stor streg omkring planerne for den grønne erhvervspark. Men sæt gerne høje krav til de virksomheder, der så må bygge der.

4. Ny viden og nye netværk

Et erhverv består ikke bare af mange enkeltstående virksomheder. Det er et netværk af værdikæder. Råvaren på marken, der blev pløjet i foråret, bliver til en sommermenu på restauranten. En menu der blev tegnet hos den lokale grafiker, mens landmandens traktor var på værksted. Stille og roligt bliver vi sammen dygtigere og mere afhængige af hinanden.

Jo mere indbyrdes afhængige vi er, des sværere er det bare at tænke helt og grundlæggende nye tanker.

Nye virksomheder har nye behov og kommer med ny viden. Det giver ilt til andedammen. Og lige nu har vi mere end nogensinde behov for at tænke nyt.

12 procent af vores arbejdspladser findes i brancher, der af Klima- og Omstillingsrådet defineres som særligt ”klimaeksponerede”. Hvis vi ikke genopfinder os selv, så vil vi virkelig komme til at lide under CO2-afgifter og hårde kundekrav.

Det vil være gavnligt for Bornholms samlede erhverv, for at forny øens værdikæder, at vi får grønnere virksomheder til - meget gerne nogen der kan inspirere og præsentere praktiske problemer, der skal løses. Den slags er vi nemlig ret ferme til.

5. Ulige børn kan lege bedst

Flere af vores lokale virksomheder er i verdensklasse. De har stærkt håndværk, god udvikling og sund eksport. Men vi har ikke mange højtuddannede, og er ikke forrest i digitaliseringsbølgen.

De højteknologiske virksomheder, vi kan vente vil slå sig ned her, er på mange måder helt modsat.

De to typer af virksomheder kan altså komplimentere hinanden. Men de taler som udgangspunkt et meget forskelligt sprog.

Det danske erhvervsfremmesystem er skruet sådan sammen, at den lokale erhvervsservice primært skal tage sig af erhvervsfremme på den enkelte virksomhed.

Det med at få udvikling og samarbejde til at ske igennem en helt ny værdikæde, er noget lidt andet.

Derfor, når I lægger ønsket om en stor erhvervspark i julesokken, så læg et lille ekstra ønske med: Stil krav til hvad sekretariatet for denne erhvervspark skal kunne. Naturligvis skal de tiltrække nye virksomheder. Naturligvis skal de støtte virksomhederne dér i at udnytte spildvarme og bidrage til forskning. Men tilføj den tredje ting, at det er sekretariatets ansvar at øge samarbejdet med det lokale erhvervsliv.

Når alt kommer til alt, så drømmer vi jo ikke om en grøn erhvervspark på Sydbornholm, vi har brug for et erhvervseventyr på hele øen.