Vi bygger bro igen

Vi bygger bro igen
Brofest for alle de nye og gamle bropiller ved Kuressaares slot. Jaanika, som var udvekslingsstuderende på Bornholm for 30 år siden, byder velkommen med Saaremaas borgmester Mikk Tuisk ved sin side.
SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 15. august 2023 • 18:00
Af:
Benedikte Gyes
præst i Aaker/Pedersker
på Bornholms Hospital
SYNSPUNKT | DEBAT | Tirsdag 15. august 2023 • 18:00

Vi lever i en tid, der kalder på håb og opbyggelighed.

Engang drog Valdemar Sejr og Ærkebiskoppen i Lund på korstog til Estland og byggede borgen på Saaremaa. Få år senere faldt Dannebrog fra himlen i Tallinn som et Guds tegn på sejr. Denne gang kom vi mere fredeligt til øen, og uden en mission om at underlægge den hverken kors eller sværd – men for at udveksle erfaringer og ideer.

Vi drømmer om broer

Jeg var til Tidendes debatsalon ”Hvor drømmer vi os hen”, da Baltisk Bro præsenterede deres visioner for genoptagelsen af det 30 år gamle samarbejde og venskab med Saaremaa, og jeg blev straks optaget af ideen om udveksling med den store østersø-ø mod øst. Så da jeg hørte, at en delegation bestående af Baltisk Bros bestyrelse, LAG-Bornholm samt vores vice- og borgmester ville drage på stifindertur til øen her i august, så jeg det oplagt, at en præst også skulle med.

Brobygning – både mellem os mennesker og mellem krop og ånd, er kirkens sjæl.

Vi lever i en tid, der kalder på håb og opbyggelighed. Med krig og mistrivsel og økonomisk usikkerhed har kirken en vigtig opgave i at være relevant til stede overalt. Det gælder både i hverdagslivet på Bornholm – til kulturmøder, politiske arrangementer, og ved at interessere os for menneskers og naturens forhold. Det er vores opgave at involvere os i livet omkring os og bygge broer til hinanden, og ikke sidde i hver vores kirker og vente på besøg.

Et 50 års religiøst gab

På en ø, der har været under kommunistisk religionskontrol i 50 år, er der nogle store forskelle på folkereligionens indflydelse i hverdagen.

De saaremaaiske præster blev overrasket over, hvordan vi samarbejder med skolerne, og hvordan vi holder aftenandagter med højskolesangbogen og præster i civil, der tiltrækker mange ikke-kirkevante, ligesom efterårsferiens godnathistorier med bibelfortælling fra lænestolen og levende lys trækker børn fra alle familier.

Størst er forskellen at se på medlemstallene. Hvor omkring 80 procent er medlemmer af kirken på Bornholm, er der 80 procent, der ikke er det på Saaremaa. Og da præsterne i folkekirken er statslønnede, har vi mulighed for at sætte en masse arrangementer i værk for at være relevante i tiden, mens de frivillige præster på Saaremaa kun får en beskeden hyre fra menigheden og derfor har fast lønarbejde ved siden af.

Det var et herligt møde med lovning om mere og med interesse fra begge sider om gensidige besøg og udveksling af ideer og venskaber.

Øer deler drømme

Ud over mødet med præsterne fik vi et godt indblik i de forskellige institutioner på Saaremaa – både Det Tekniske Universitets ideer til udvikling af energiøer og biosfærestatus, og hvordan man ligesom os ønsker både at tage hånd om fremtidens grønne energi og at passe på vores sårbare natur.

På Teknisk skole har de formået at tiltrække elever fra hele landet ved at oprette en uddannelse for havmølle-vedligeholdelse. På det nye gymnasium har rektor indført obligatorisk NGO-involvering fra elevernes side og timer i ”debat”, der tør kræve noget af de unge og ikke vil behandle dem som sarte blomster. Samtidig blev vi præsenteret for lokale erhvervsdrivende og kunstnere, og fik syn for sagn i forhold til Saaremaas gamle guldskatte og vikingefund. Endelig gik en interessant formiddag med kommunalbestyrelsen, som præsenterede både deres problemer og succeser med mange af de udfordringer, vi som ø-samfund har til fælles.

Mit ophold på Saaremaa blev rundet af ved den store festmiddag af lokale råvarer ved den gamle slotsborg, hvor alle vi nye og gamle bropiller spiste sammen og udvekslede historier og ideer til fremtiden. ”Sillad jälle kokku!” stod der på det store banner bag langbordet –”vi bygger bro igen!” – en ytring fuld af opbyggelig tro og håb og kærlighed.



'JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND''JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND''JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND''JEG HÅBER, MAN BLIVER LIDT GLAD, NÅR MAN STIKKER HOVEDET IND'
FÅ ABONNEMENT