Ungeindflydelse er samfundets sidste livline

Amar Dlakic - formand for Bornholms Ungeråd - bliver en af vores faste kommentatorer. I dette første bidrag går han i rette med den manglende respekt og de manglende muligheder, som vi gamle giver de unge.

GEN Z er klodset, umodne og mangler kompetencer. De er sågar uintelligente. De unge er naive og gider ikke at blande sig i politisk anliggende eller demokratiet.

Det er, hvad jeg kalder for højtstatsligt bedrageri, gaslightning og skjult umyndiggørelse fra de ældre. Vi er ikke et af jeres kort, som I kan hive op, når I gerne vil score billige point i debatten om inklusion af de unge stemmer.

I 2017 udgav Aarhus Universitet en artikel om unges politiske deltagelse af Jonas Lieberkind, lektor i pædagogisk sociologi. Han havde gennem sine kilder og observationer kunne konkludere, at de unges manglende politiske engagement var en beslutning, som de unge selv havde valgt, da deres fokusområder omhandlede det at være ung og færdiggøre en uddannelse.

Det lyder også, som den indstilling mange fra min omgangskreds har. Men, hvis tilfældet er, at unge ikke vil deltage i politik, så er det vel bare vores egen skyld?

Vi har ret til, at I siger "tak"!

Jeg har kun bidraget ”direkte” til demokratiet det seneste år gennem mit ungerådsregime. Jeg har nemlig aldrig følt, at jeg havde overskuddet til at deltage aktivt i demokratiet. Der er tusindvis af tanker, der florerer rundt oppe i knolden på en, når man er ung: perfekthedskulturen, 12-tals-jagten, de uopnåelige kropsidealer, forventningerne fra forældrene, det mentale helbred, venner, fritidsjob, fritidsaktiviteter, klimaet og med det hyperaccelerende samfund, så når mange unge overhovedet ikke at registrere, at de er lever i nuet. De unge er i ingenmandslandet, hvor alarmsignaler og sirener kører på fuldtryk i en dystopisk verdensorden.

Vi har nok, om ørene, og vi bruger alt vores energi på at afhjælpe samfundsproblemerne og demokratiet. Kan vi snart få lidt anerkendelse? Kan vi forlange et tak?

Vi forlanger et tak!

Vi bliver overhørt

På Folkemødet i 2023 deltog jeg i et hav af forskellige paneldebatter, samtaler og interviews.

Jeg husker en bestemt debat. Jeg var den eneste unge deltagende, omringet af højtuddannede akademikere, centerchefer og politikere. Vi debatterede mængden af skærmbrug i skoletiden, hvor mine meddebattører præsenterede statistikker og evidens for, hvor skadelig og distraherende mobiltelefonen var for den unge. De formidlede deres pointer retorisk stærkt, mens publikum nikkede genkendende, klappede energisk og ytrede deres enighed for debattørernes synspunkter. Jeg tænkte, at statistikker er meget sigende og underbyggende materiale, men på trods af det, så var jeg alligevel på hjemmebane i denne debat, da jeg selv er gymnasieelev og har gået i folkeskolen før det. Men da jeg fik ordet, var entusiasmen ikke fremtrædende. Det eneste, der overdøvede stilheden, var babygråd og senere højlydte forbipasserende. Jeg var blevet overhørt - alene af den årsag, at jeg var et ungt menneske, der var interesseret i politik. Forstå mig ret, jeg vil gerne repræsentere ungdommen, men jeg vil ikke kun repræsentere - jeg vil blive hørt, beundret og taget i betragtning, når beslutninger bliver truffet. Politisk ungedeltagelse er i forvejen yderst marginaliseret.

I afviser os

Vil I ældre ikke hjælpe os med at rekruttere flere unge i stedet for at usynliggøre fremtidens helte?

Svaret er altså NEJ. Det er jer, de ældre. Det er jeres skyld. Først pulveriserer i vores fremtidsmuligheder med at forurene vores velfærdssamfund, og nu negligerer i vores eksistens, når vi prøver at rette op på jeres demokrati- og klimafejltagelser - tak for at bidrage til et inklusivt, demokratisk fællesskab. Tak, for jeres unødvendige bureaukratiske tilgang til alt. Jeg er dog stadig taknemmelig for de enkelte ældre, som er på de unges side!

D. 30. november 2023 lagde en bornholmsk kommunalpolitiker et Facebook-opslag op, efter kommunalbestyrelsen havde besluttet at bibeholde et kommunalt tilskud til specialtilbuddet stjernen, som er et samlingssted for udviklingshæmmede og udfordret unge, og også det eneste af slagsen på øen. Dette medførte, at klubtilbuddet forsat kunne eksistere. Facebookopslaget blev afsluttet med en løftet pegefinger rettet imod Bornholms Ungeråd: ”Husk nu, at I er talerør for ALLE unge – også dem med funktionsnedsættelser.” Det var nemlig sådan, at vi, i ungerådet, ikke havde mulighed for at skrive et fyldestgørende høringssvar inden høringsfristen, grundet skole, arbejde, ekskursioner etc. Vores intentioner var aldrig på noget tidspunkt at ekskludere eller negligere en bestemt social ungdomsgruppering.

Dog er de voksnes stemme utrolig stærk og betydningsfuld i den offentlige debat, og det er svært at slå den. Vi var blevet trængt op i en krog. Ungerådet havde i denne periode benyttet tiden på at åbne det nye ungdomshus i Rønne på Dams Gård: Loftet, planlagt fede ungdommelige events og ture for unge mennesker og generelt fokuseret på det sociale aspekt, som vi mener har manglet på Bornholm, og som de unge bornholmere har efterspurgt. Dette gav dog bagslag, da vi ifølge kommunale vedtægter og lovgivning er nedsat for at være et ´politisk talerør ind til kommunalbestyrelsen for unge på Bornholm´.

Lokalpolitisk skandale

Vi i Ungerådet har altid forsøgt at stræbe efter at skrive høringssvar, så vi imødekommer de politiske forventninger, der er til os. I denne episode er vi ligeledes blevet inviteret og været i konstant dialog med store aktører indenfor området, som vi, grundet vores egne møder og den tilnærmende høringsfrist, aldrig fik mulighed for at mødes fysisk med, hvilket ærgrede os. Ifølge os, så har alle unge, uafhængigt af geografisk lokation, fortjent en værdig mulighed for kreativ udfoldelse, respekt og anerkendelse - også hvis de er udfordret på den ene eller anden måde.

Dette blev en lokalpolitisk skandale for os, som ligeledes var et gennemarbejdet og magtfuldt træk af lokalpolitikeren, som på en og samme tid undergravede Ungerådets legitimitet og glorificerede vedkommendes eget ideologiske standpunkt. Det var et powermove. I takt med dette, så kom flere ældre med på bølgen, og det har efterladt mig med spørgsmålet ”hvor blev solidariteten, støtten og håbet af?”

En appel: Giv de unge demokratiet tilbage

Jeg håber, dette debatindlæg stadfæster, at angreb på ungdommen ikke vil blive tolereret.

Dette lyder muligvis, som et ungdomsrevolutionært debatindlæg, men det er nærmere en appel, et livsnødvendigt opråb, om styrkelse af forbindelsen mellem ung og ældre - for både demokratiets og jordens velbefindende. Hold op med at være så selvcentreret, ja dig, hr. kommunalbestyrelsesmedlem, og dig, fru. folketingspolitiker. I denne situation er der ikke længere et os og dem, kun et samlet vi. Det handler om din kone, dine børn, din søster, din bror, din niece, din fætter, ja, det ikke kun dig selv længere. Tænk på vores fremtid, eller nærmere på den ikkeeksisterende fremtid, som bliver mere og mere en realitet, hvis vi ikke snart begynder at stå sammen. Vi skal have flere unge ind på Borgen, flere Ungehuse, flere Ungeråd, flere ungebevægelser, flere ungdomsdemonstrationer imod overmagten - ja, giv de unge demokratiet tilbage inden det er for sent.

Tak til jer alle sammen, der kæmper.

Fakta

Amar Dlakic er 17 år gammel og går i 2.S på Campus Bornholm. Han er formand for Bornholms Ungeråd og flere elevudvalg på Campus Bornholm, Amar er desuden aktiv i adskillige foreninger og organisationer ligesom han har flere fritidsjobs.