Der er et stort og nødvendigt fokus på de tidlige barndomsår, og hvordan vi sikrer, at de bornholmske børn vokser op i trygge rammer og rammer, der passer netop dem. Den tidlige indsat er meget vigtig og kan ikke blive prioriteret højt nok.
Men samtidig står den bornholmske ungdom og råber på hjælp. Hjælp til uformelle mødesteder, til muligheden for at skabe stærke og positive fællesskaber og muligheder for at mødes på tværs.
På Bornholm er vi heldige. Vi har en stærk ungdom, blandt andet gennem det nyskabte ungeråd. En ungdom der selv kan råbe højt og blande sig i debatten ikke kun for dem selv, men også for de unge, der af den ene eller anden årsag er udsatte.
Vi har en pligt til at lytte til de unge. Unge som hæver stemmerne på vegne af deres generation – uanset hvem de er.
Den bornholmske befolkning er enige. En meningsmåling lavet i juni viste, at selv hvis det var på bekostning af andre områder, skulle de udsatte unge prioriteres højere. Et eksempel kunne være Ungehuset på Sveasvej, som lige nu ikke har plads nok og derved ikke gode arbejdsbetingelser.
Ildsjæle, der virkelig gør en kæmpe indsats, formår vi ikke at skabe ordentlige rammer til. Det er en skal opgave.
Der er meget, vi politikere kan gøre bedre. Det første er at lytte, for de unge har selv peget på, hvad de tror kan være med til at løse ensomheden og vejen ud i noget af det, der kan ende galt.